Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Albert Marius - Jacobsen, August - Jacobsen, Carl Christian Hilman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Militærkomiteen (dens Formand fra 1881),
sluttede han sig afgjort til Johan Sverdrup og
viste slig straks som en skarp og slagfærdig
Taler, i Beg. mest i milit., men snart ogsaa i
alm. politiske Spørgsmaal og i Sager
vedrørende Næringslivet. Da han tillige i sin
Optræden i Bevillingssager viste sig
imødekommende mod Jaabæk’s Sparepolitik, især hvor
det gjaldt Forsvarsvæsenet, vandt han
efterhaanden Anseelse og Indflydelse hos
Stortingets Flertal, medens hans Optræden af
Mindretallet og i dettes Presse ofte blev temmelig
skarpt og nærgaaende kritiseret. Da Tinget
1880 havde besluttet, at Medlemmerne af dets
Militærkomité skulde træde sammen som
parlamentarisk Kommission mellem Sessionerne til
Forhandling ang. de da foreliggende
Hærorganisationsspørgsmaal, hvorved der rejstes
en konstitutionel Kompetencekonflikt mellem
Storting og Regering, nægtede denne sidste J.
fortsat Permission fra hans milit.
Embedsstilling og beordrede ham at rejse tilbage til
Kongsvinger. Han søgte da i Septbr 1880
Afsked med Pension fra sin Stilling i Hæren.
Regeringen nægtede ham Pension, men
Stortinget voterede ham 1881 to Trediedele af
hans Løn i Vartpenge og valgte ham derhos
s. A. til Statsrevisor (senere genvalgt til og
med 1888). 1884—87 var han Medlem af den
kgl. Kommission til Behandling af
Værnepligtslovforslaget og Hærorganisationen og 1888—89
af den kgl. Kommission ang. Hærens
Hesteanskaffelser. Efter at Splittelsen i det store
Venstreparti var indtraadt 1887, vedblev J. at
slutte sig til Johan Sverdrup og optraadte i
Pressen og paa Valgmøder til Fordel for det
ny Mellempartis (de Moderates) Politik. 1888
blev han konstitueret Krigskommissær med
Bopæl i Larvik, og da Værnepligt var bleven
indført ogsaa i de nordligste Landsdele ved L.
28. Juni 1897 og et særskilt
Krigskommissærembede oprettet i Tromsø, konstitueredes han
s. A. i denne Stilling, hvori han virkede til
sin Død.
(J. B. H.). Wt. K.
Jacobsen, August, no. Maler, er f. i
Stavanger 9. Septbr. 1868. Han har faaet sin
Uddannelse hos A. Roll i Paris (fra 1893) og
har senere studeret 6 Vintre paa Zahrtmann’s
Skole i København. Hans Gennembrud skete
1894 med det stemningsfulde Skumringsbillede
»Dansen paa Broen« (Bronzemedaille i Paris
1900). I en Aarrække boede han paa Jæderen
og udviklede sig til en udmærket, kraftfuld og
realistisk Skildrer af denne Egn. Fra c. 1905
har han opholdt sig mest paa Østlandet, i
Kria ell. paa Lillehammer, hvor Fr. Collett’s
Vinterlandskaber har øvet Indflydelse paa
ham. Om Sommeren har han studeret
fremdeles paa Jæderen eller i Flekkefjord. I de
senere Aar har han til Stadighed boet i disse
Egne. J. besidder en bl. yngre norske Malere
ualmindelig teknisk Dygtighed; hans
Penselføring er bred og fast, og han har i de senere
Aar udviklet sig til en fin Kolorist. Han maler
saavel Figurer og Interiører som Landskaber
og har desuden frembragt gode Sølvarbejder,
hvoraf et findes i Kria Kunstindustrimuseum.
Billeder af ham findes i Kunstmuseerne i Kria
og Kbhvn, i Billedgalerierne i Bergen og
Trondhjem. Han har jævnlig udstillet paa
Statens Udstillinger i Kria fra 1894, paa den fri
Udstilling i Kbhvn 1900, paa
Verdensudstillingen i Paris 1900, Separatudstillinger i Kria
1907 og i Kbhvn 1909.
C. W. Sch.
Jacobsen, Carl Christian Hilman,
da. Brygger og Kunstven, f. 2. Marts 1842 i
Kbhvn, d. smst. 11. Jan. 1914. Efter 1861 at
være bleven Student hørte han Forelæsninger
paa den
polytekniske
Læreanstalt og
Landbohøjskolen og
tiltraadte 1866 en
4-aarig Uddannelsesrejse til
Udlandets
ledende Bryggerier. Hjemkommen lejede
han (1871) af
sin Fader,
Brygger J. C.
J., et efter
egne Tegninger
paa Carlsbergs
Grund opført
Bryggeri Ny
Carlsberg,
som han drev i elleve Aar. Ny Carlsberg
Øllets stærkt voksende Udbredelse krævede
imidlertid udvidet Plads, og fra 1882
fremstilledes det paa et af J. opført, nyt,
selvstændigt Bryggeri, det andet Ny Carlsberg,
hvis Ry som Mønsterbryggeri hurtig blev
grundfæstet. Det staar i Forbindelse med J.’s
Bryggerivirksomhed, at han en Tid var Ejer
af Etablissementet National og Hotel
d’Angleterre. Troen paa Kunstens Bet. for Samfundet
fik tidlig Raaderum hos ham og gav sig
betydningsfulde Udslag. 1879 stiftede han Legatet
»Albertina« til Udsmykning af Kbhvn’s Pladser
og Haver med Billedhuggerarbejder, og 1882
grundlagde han »Ny Carlsberg’s Glyptotek«,
der voksede saa hurtig, at det stod med
europæisk Ry, da J. 1888 besluttede at gøre
Samlingerne af nyere Kunst til offentlig Ejendom,
hvis Stat og Kommune vilde opføre en
monumental Bygning dertil. Dette skete, og »Ny
Carlsberg Glyptotek« ved Vestre Bulevard
indviedes 1897 ved en af J. foranstaltet
international Kunstudstilling. 1883 stiftede J. fire
»Ny Carlsberg Legater« paa i alt 1 Mill.
(Kirkelegatet, Arbejderlegatet, Kunstlegatet og
Museumslegatet). Ved det sidste af dem blev J.
og Hustru sammen med »Industriforeningen i
Kbhvn« Stiftere af »Det da.
Kunstindustrimuseum« (1890), indviet 1894, og ved
Kirkelegatet opførte de Jesuskirken i Valby,
indviet 1891. 1886 rejste han Huitfeldt-Monumentet
paa Langelinie; 1887 indbød han en Kreds af
da. Videnskabsmænd, navnlig Kunsthistorikere
og Arkæologer, til med ham at besøge
Grækenland; 1888 foranstaltede han en fr.
Kunstudstilling over for den nord. Udstilling i
Kbhvn, og 1889 var han Formand for
 |
| C. C. H. Jacobsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
