- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
744

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobi, Stephan Ludwig - Jacobina - Jacobini, Ludovico - Jacobs, Friedrich - Jacobs, Jacobus Albert Michael - Jacobs, Paul Emil - Jacobs, Victor - Jacobs, William Wymark - Jacobsen, Albert Marius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Afstrygning i Vand). Han sendte Meddelelse
om sin Opdagelse til fl. af Tidens betydeligste
Naturforskere, og den findes da ogsaa omtalt i
adskillige Værker. Til Trods herfor gik den
dog i Glemme, selv om Klækning efter J.’s Død
vedblivende udøvedes i Lippe, rigtignok i ringe
Maalestok. Tiden var endnu ikke moden for
denne Opfindelse, idet dels Trangen til
kunstig Klækning af Fisk endnu var ringe, dels
Forstaaelsen af selve Befrugtningen paa
Videnskabens daværende Standpunkt ikke var mulig.
Først da Franskmændene Remy og Gehin c.
1840 igen opfandt den kunstige Befrugtning,
blev denne alm. kendt og benyttet, og J.’s
Navn blev fremdraget af Glemselen. (Se iøvrigt
Klækning.) (Litt.: L. Häpke,
»Ichthyologische Beiträge. I. Zur Entdeckungsgeschichte
der künstlichen Fischzucht«. [Cirkulare des
Deutschen Fischerei-Vereins im Jahre 1876.
Berlin]. — Ogsaa i Abhandl. herausgegeb. v.
Naturwiss. Vereine zu Bremen [Bd 5]. Häpke I
gengiver hele Beretningen af 1763. H. Rasch,
»Om den kunstige Fiskeformerelse og om
Biavlen« [Kria 1852]. Rasch citerer Beretningen
af 1765).
C. V. O.

Jacobinaäku’binä], By i Staten Bahia i
Brasilien, ligger nær den østlige Fod af Serra
do Espinhaço, ved øvre Løb af Floden
Canavieiras, Biflod til Itapicuru. C. 100O0 Indb. I
Omegnen dyrkes Kaffe, Sukker og Bomuld.
Tidligere havde J. Guldvaskerier.
G. Ht.

Jacobini [jako’bini.], Ludovico, ital.
Kardinal-Statssekretær (1832—87). J., der 1874
blev udnævnt til Ærkebiskop i Saloniki (in
partibus infidelium
), viste sig som en dygtig
og smidig Diplomat, først i Wien, hvor de ny
Kirkelove havde afstedkommet Vanskeligheder,
og senere over for Preussen ved
Kulturkampens Slutning. Her lykkedes det virkelig den
snilde Diplomat at bestemme den preuss.
Regering til at opgive Kulturkampen og væsentlig
at fremme den pavelige Politiks Interesser.
1879 blev han Kardinal og 1880 pavelig
Statssekretær.
(J. P. B.). A. Th. J.

Jacobs [’ja.kåps], Friedrich, tysk
Filolog, f. 1764 i Gotha, d. smst. 1847, kom 1807 som
Lærer for Kronprins Ludvig af Bayern til
München, men vendte allerede 1810 som
Overbibliotekar tilbage til Gotha. J. har leveret talrige
Udg. af gr. Forf. og desuden tekstkritiske
Arbejder; han var tillige virksom som Æstetiker
og som skønlitterær Forf. (Litt.:
Wüstemann, Fr. Jacobsi laudatio [Gotha 1847]).
K. H.

Jacobs [’ja.kåps], Jacobus Albert
Michael
, belg. Maler, f. 19. Maj 1812 i
Antwerpen, d. 13. Decbr 1879 smst. J. kom
forholdsvis sent ind paa Kunstnerbanen, hvor Van Bree
og Wappers fra Antwerpens Akademi og i
øvrigt Galerierne blev hans Vejledere. Vidtstrakte
Rejser til Orienten, til Norge m. fl. St. gav
ham rigt afvekslende Emner, med stærkt
effektfulde Naturscenerier, f. Eks.
»Glommen-Vandfaldet« (1855, Mus. i Bryssel), »Sognefjord« (der
købtes af Leopold II) og »Indløbet til Bergens
Havn« (1867). En Studierejse i Tyskland bragte
ham i nært Forhold til tysk Kunst, hvis
Museer ogsaa rummer adskillige af hans Værker,
Berlins Nationalgaleri (Søstykke, fra 1848),
Münchens ny Pinakotek (fl. Billeder) m. v. Fra
1843 virkede han som Prof. i Landskabs- og
Dyremaleri ved Antwerpens Akademi.
Bekendte Arbejder af J. i øvrigt: »Arabere holder
Hvil i Ørkenen«, »Karnak’s Ruiner« (1857),
»Lepanto-Bugten« (1864) og »Canal Grande i
Venezia«.
A. Hk.

Jacobs [’ja.kåps], Paul Emil, tysk
Historie- og Portrætmaler, f. i Gotha 18. Aug. 1802,
d. smst. 6. Jan. 1866, Elev af P. og R. Langer
i München, studerede i Rom, virkede i
Frankfurt a. M. og Petrograd (her Akademimedlem;
mange Portrætter, i Smolna-Klostret »Nadver«
og »Christi Himmelfart«) og deltog i Trediverne
i den maleriske Udsmykning af Slottet i
Hannover (Historiebilleder). Fra 1840 var han ganske
væsentlig knyttet (til Gotha, hvis Mus. ejer fl.
af hans Værker. Særlig hans yndefulde
Fremstilling af det nøgne Menneske- (Kvinde-) legeme
(»Scheherezade« [Königsberg] etc.) forekom
den beundrende Samtid en Bedrift. Portrætter
af Goethe, Döring etc. Han litograferede og
raderede ogsaa Portrætter.
A. Hk.

Jacobs [’ja.kåps], Victor, belg. Statsmand
(1838—91). Han blev tidlig Sagfører i sin
Fødeby Antwerpen og valgtes 1863 til
Repræsentantkammeret som ivrig Tilhænger af det klerikale
Parti. Aug. 1870 blev han Finansminister, men
maatte Decbr 1871 afgaa som Følge af
Langrand-Dumonceau’s Skandale. Juni 1884 blev
han Indenrigsminister, gennemførte den ny
Folkeskolelov og var virksom for at sikre det
flamske Sprogs Ligestilling med det franske.
Men den Iver, han viste for at sætte
Skolelovens reaktionære Bestemmelser igennem,
vakte saa stærkt Røre i de store Byer, at han
allerede Oktbr s. A. blev fjernet. Senere var
han Advokat ved Kassationsretten og 1890
Belgiens Repræsentant ved Konferencen i Berlin
om Arbejderlovgivningen.
E. E.

Jacobs [’dзeikəbz], William Wymark,
eng. humoristisk Forf., f. 1863, var opr.
Embedsmand i Postvæsenet og skrev samtidig i
Pick-me-up o. a. Blade af lgn. Art. 1896
gjorde han stor Lykke med sine humoristiske
Skipperhistorier, Many Cargoes; 3 Aar efter
opgav han sin Embedsstilling for helt at hellige
sig Skribentvirksomhed. Han har skrevet en
lang Række friske og muntre Historier, næsten
alle med Emner fra Skipper- og
Sømandslivet. The Shipper’s Wooing (1897), Sea-Urchins
(1898), A Master of Craft (1900), Leight Freights
(1901), At Sunwich Port (1902), The Lady of
the Barge
(1902), Captains All (1905),
Salthaven (1908), Ship’s Company (1911).
I. O.

Jacobsen, Albert Marius, no. Officer
og Politiker, f. i Kristianssund 22. Aug. 1838,
d. i Bodø 17. Oktbr 1909. J. blev Student 1855,
Officer 1861, Kaptajn 1877. 1867—77 var han
Lærer ved, til sidst Bestyrer af Borgerskolen
paa Kongsvinger, 1868—75 Redaktør af Stedets
Avis (»Hedemarkens Amtstidende«). Hans
publicistiske Virksomhed bragte ham ind i det
politiske Liv, som Valgmand 1870, som
Ordfører i Vingers Herredsstyrelse 1873—80 m. m.
1877—85 var han Stortingsmand for
Hedemarkens Amt, 1886—88 for Buskeruds Amt. Paa
Stortinget, hvor han hele Tiden var Medlem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free