Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tokugava Ijejasu (f. 1542, d. 1616) tilrev sig
Magten ved at skyde Hidejosji’s egen Søn til
Side og gjorde sig 1603 til arvelig Shogun; i
hans Slægt, Tokugava, forblev
Herredømmet lige indtil 1868. Han grundlagde Staden
Jedo (Tokio) og flyttede Regeringens Sæde
derhen, medens han lod Mikadoen blive i den gl.
Hovedstad Kioto. Østjapan havde sejret over
Sydjapan. Mikadoen indskrænkedes til
Omgangen med det talrige Hof, og med det
Præsteskab, der var knyttet til Soldyrkelsen, men
udelukket fra Forbindelse med Lensfyrsterne
trængtes han tilbage i den alm. Forestilling, og
hans Overherredømme blev et tomt Skin.
Derimod sikredes Shogunens Magt, Lensfyrsternes
Myndighed fastsattes nøje, en stor Mængde
mindre Len (i alt 260) oprettedes, hvis
Indehavere knyttedes umiddelbart til Shogunen,
medens de tidligere Lensmænd regnedes for at
staa under Mikadoen. Ogsaa fæstnede Ijejasu
den hele Stats- og Samfundsordning ved en ny
Lovbog, de »100 Love«, kaldet Gongen Sama’s
Love efter det Navn, han fik efter sin Død. Sin
fulde Udvikling fik den nye Statsordning dog
først under Ijejasu’s Søn Hidetada og
Sønnesøn Ijemitsu (1623—50).
Efter denne Ordning var Folket delt i 6
Klasser: 1) Lensfyrsterne, 2) Krigeradelen, 3)
Præsterne saavel Sinto’s som Buddha’s, samt
Lægerne og andre Videnskabsmænd, 4)
Landbrugerne, 5) Haandværkerne og Fiskerne, 6)
Købmændene. Neden for dem stod den lavere
Almue, nærmest en Pariaklasse, Eta, som ikke
havde Fællesskab i »Ild og Vand« med de
højere Klasser. Shogunen styrede Riget med
et Rigsraad af 8 egl. Ministre og et lgn. Tal
Underministre; de valgtes efter Indstilling af
Lensfyrsterne, som ved deres Side havde nogle
arvelige Raadgivere. Under en flg. Shogun fik
Lensfyrsterne Paalæg om at opholde sig med
deres Familier i Jedo en vis Tid af Aaret; naar
de selv drog til deres Len, holdtes Familierne
tilbage som Gidsler. I Tidens Løb blev dog
Shogunens personlige Myndighed stærkt
indskrænket ved hans Rigsraad, og det hele
Regeringssystem blev overmaade konservativt,
sigtende til at holde alle ny Indretninger og især
al fremmed Paavirkning borte.
Afspærringen. Dette vendte sig særlig
mod Kristendommen. 1542 kom de første
portugisiske Eventyrere fra Makao og knyttede
Handelsforbindelse mellem Portugal og J.; de lærte
desuden Japanerne Skydevaaben og Krudtets
Tilvirkning at kende. 1549 kom ogsaa Jesuitter
til J. som Missionærer, bl. a. den navnkundige
Frants Xaver (1549—52), og de prædikede
Kristendommen med saadant Held, at der til sidst
var 2—300000 indfødte Kristne med 250 Kirker,
spredte over en stor Del af Landet. Ogsaa fl.
Fyrster paa Kiushiu gik over til den ny Lære.
Fra første Færd hindredes Missionen ikke,
Nobunaga havde Brug for den i sin Kamp mod de
mægtige buddhistiske Klostre. Ogsaa Hidejosji
forholdt sig en Tid afventende. Men
efterhaanden bragte Heldet og den kristne Intolerance
Missionærerne saa vidt, at de brugte Tvang og
Trusler for at fremme deres Maal, forfulgte de
hedenske Præster samt ødelagde Templerne.
Desuden blandede de sig i de politiske Kampe
mellem Ijejasu og hans Medbejlere. Som Følge
heraf og af Frygt for de europæiske Staters
Koioniseringslyster slog Stemningen om i de
ledende Regeringskredse. Hidejosji udstedte
1593 et Paabud om Missionærernes Forvisning
samt lod fl. af dem brænde, og 1614 ikke alene
gentoges Paabudet, men det sattes ogsaa i Værk
af Ijejasu med yderste Strenghed. Forfølgelsen
udstraktes til de indfødte Kristne, og alskens
grusomme Pinsler og Straffe udøvedes mod
dem. Under Ijemitsu (1623—50) fandt ny
Forfølgelser Sted (1623—29), og efter et
Opstandsforsøg 1637 blev Kristendommen og
Forbindelsen med Udlandet helt forbudt ved
Ediktet af 1639. Al Forbindelse med Portugal
afbrødes, og der sattes Dødsstraf for de Japanere,
som vovede at gaa til fremmede Lande.
Derimod fik Hollænderne fra 1641 Adgang til den
lille Ø Desjima ved Nagasaki, men
underkastedes mange ydmygende Indskrænkninger m. H.
t. deres Ophold og Handel samt maatte udrede
en aarlig Tribut. Selv Kineserne fik for
Fremtiden kun en lgn. Adgang til J. som
Hollænderne, ligeledes indskrænkede til Nagasaki.
Kun tillod Josjimune (1716—45), den sidste
fremragende Tokugava, paa ny Indførelse af
europæiske Bøger — især hollandske — dog
med Undtagelse af religiøse.
Som en naturlig Følge af denne strenge
Afspærring fra Udlandet fik J.’s Kulturudvikling
et meget ejendommeligt Præg. I første Halvdel
af 17. Aarh. vistes der stor Iver for at
udbrede kin. Videnskab og Litteratur samt for
at dyrke Astronomien. Til samme Tid naaede
Industri og Agerbrug en kraftig Blomstring;
Sukkeravlen indførtes, og der vistes Omhu for
den indre Samfærdsels Fremme ved Bygning
af Veje og Broer. For at hindre mulig
Hungersnød oprettedes offentlige Rismagasiner, og
Retssikkerheden hævdedes ved strenge
Straffelove. 1780—90 blev den nordlige Ø Jeso knyttet
til Riget saavel som den sydlige Halvdel af
Sachalin og de fleste af Kurilerne. 1872 og paa
ny 1804—05 gjordes der fra den russ.
Regerings Side forgæves Forsøg paa at opnaa
Adgang til J. Hverken eng. Forsøg i de nærmest
flg. Aar ell. et fr. og et nordamerikansk 1846
havde bedre Held. Ved Budskabet om den
eng.-kin. Krig 1842 foreslog en af de mægtigste
Lensfyrster, Daimio’en i Kaga, at man skulde
aabne Havnene for Udlændinges Skibe; men
Forslaget bekæmpedes af Fyrsten af Mito og
kunde ikke trænge igennem. Heller ikke
lykkedes det i 1840 de sydjapanske Daimio’er i
Choshiu (Tsjosjiu), Mito og Satsuma at formaa
Shogunen til at opgive sin Myndighed og gøre
Mikadoen til virkelig Hersker igen.
Aabningen af Landet. Først 1853—54
lykkedes det at sprænge den Afspærring fra
Omverdenen, som da havde varet i mere end
200 Aar. I Juli 1853 kom en nordamerikansk
Flaade under Commodore Perry til Jedo-Bugten
for at opnaa Forbindelse mellem de to Lande.
Den 31. Marts 1854 lykkedes det ham at faa en
Handelspagt afsluttet, hvorved Havnene
Sjimoda og Hakodate aabnedes for hans
Landsmænd. Efter Nordamerika fulgte endnu s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
