- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jargon - Jargonium - Jarkand - Jarl - Jarl, Otto - Jarl, Viggo Hieronymus - Jarlesagaer - Jarlsberg Grevskab - Jarlsberg og Larviks Amt - Jarlsberg Værk - Jarmann, Jacob Smith

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beslægtede Argot og Slang (s. d.); i Reglen
vil man dog kun bruge dette Ord om Særsprog
inden for de dannede Klasser (medens man
taler om Haandværkerargot) og ofte kun om
det bevidst lavede ell. brugte Særsprog.
Undertiden har man villet indskrænke J. til at
betegne det enkelte Individs subjektivt farvede
Særsprog.
O. Jsp.

Jargonium, Jargon, en Slags gul Diamant.

Jarkand, Yarkand, By i Østturkestan,
1200 m o. H. ved Floden J.-Darja, c. 70000
Indb., efter andre Opgivelser over 100000 Indb.
Den falder i to Dele, den gl. By ell.
Koonashahr og den ny By Jangishahr,
begge hver omgivet af sin Lermur, og forbundne
med en 1 km lang Basargade, hvor der hersker
livlig Handel. Koonashahr er beboet af
muhammedanske Tatarer, Jangishahr af Kinesere,
begge Bydele er meget smudsige. J. er vigtig
for Karavanhandelen mellem Kina, Rusland og
Indien, Den erobredes 1864 af Dunganerne, kom
tilbage til Kina 1877.
M. V.

Jarl er et gl. nordisk Ord, der forekommer
fl. Gange i Eddadigtene og her oftest synes
at bet. blot en fri Mand; et enkelt Sted stilles
J. dog op som et Rangtrin midt imellem
»Konge« og »Karl«, og i den hist. Tid betegner J.
Kongens vigtigste Embedsmand, en
Landshøvding, som selv har fyrstelig Rang. I Norge
vilde Harald Haarfager, at der i hvert Fylke
skulde være en J.; af disse mange J. spiller
dog kun Lade-J. en større Rolle, og fra Harald
Haardraade’s Tid var der kun een J. i Norge.
Kongerne passede nøje paa, at Embedet ikke
blev arveligt, og besatte det overhovedet kun
sjælden; det forsvinder i Løbet af 13. Aarh.,
efter at en af de sidste J., Skule, 1237 i Stedet
havde faaet Titel af Hertug. — I Sverige og
Danmark er der kun usikre Spor af denne
Titels Anvendelse, men den var alm. i de
normanniske Vikingehære, og under Paavirkning
herfra fik det angelsach. earl en nyt Bet.
Kr. E.

Jarl, Otto, sv. Billedhugger, f. 10. April
1856 i Ekholmen (Upland). Han gik paa
Teknisk Skole i Sthlm og besøgte Wiens
Kunstakademi. I Wien, hvor han tog fast Stade,
modelerede han »Kain og Abel«, »Fortabt Søn«,
Dyrskulptur m. v. Særlig Monumentet over
Major v. Hackher i Graz (siddende Løve)
gjorde ham kendt.
A. Hk.

Jarl, Viggo Hieronymus (opr. Navn
Jørgensen), dansk Billedhugger, f. i Kbhvn
28. Novbr 1879. Efter at være blevet Student
debuterede han, der ikke havde modtaget
nogen Undervisning i Kunsten, 1900 paa
Charlottenborg med en legemsstor Figur »En
Fodboldspiller«, der vakte Opmærksomhed, samt
en »Kristus i Getsemane«, 1904 Bronzefiguren
»De knækkede Vinger«, der indbragte ham
Udstillingsmedaillen og blev købt til Kunstmuseet.
Fra 1904 har J. været bosat i Paris og hvert
Aar udstillet paa Salonen, hvor han har
vundet Mention honorable og har solgt fl. Arbejder.
Der udførte han sit Tietgen-Monument, som
1908 afsløredes i Odense; hans Buste af Tietgen
er opstillet paa Kbhvn’s Raadhus. 1921
opstilledes hans Statue af Petrus Palladius ved det
nordlige Sideportal af Marmorkirken.
(S. M.). P. J.

Jarlesagaer, Jarlasögur, er det
rigtigste Navn paa det Sagaværk, der handler om
Orknø-Jarlerne, ogsaa kaldet
Orkneyingasaga. J. indeholder Jarlernes ɔ: Orkn-Øernes
Historie fra først (9. Aarh.) af og til c. 1170;
et af Værkets bedste og mest underholdende
Afsnit er det, der handler om Digterjarlen
Rögnvald Kale. Værket udmærker sig ved en
overordentlig Nøjagtighed og et forbavsende
fyldigt Indhold. Det er forfattet paa Island
efter en skreven norsk Kongesaga, Traditionen
og Skjaldevers c. 1200. Det hører til Snorre’s.
Forarbejder (udg. i Icelandic sagas, I, London
1887 og bedre af S. Nordal 1913-16).
F. J.

Jarlsberg Grevskab oprettedes under Navn
af Griffenfeld Grevskab 1673 for den
bekendte Grev Griffenfeld og bestod af den
gamle Kongsgaard Sem med omliggende
Gaarde ved den inderste Bugt af
Tønsbergfjorden straks oven for Byen Tønsberg. 1675
blev Grevskabet udvidet og nu kaldt
Tønsberg Grevskab, men blev allerede Aaret
efter ved Griffenfeld’s Fald inddraget under
Kronen og forlenet til Indehaveren af Larvik
Grevskatb, Statholder Gyldenløve. Nogle Aar
senere (1683) solgtes Grevskabet under Navn af
J. G. til Feltmarskal Baron von Wedel og har
siden været i den Wedel’ske Families
Besiddelse. Hovedbygningen med 2 Etager og en
Mezzanin samt to Fløje har en særdeles smuk
Beliggenhed, den er omgivet af en større Park,
hvori Gravkapel for den Wedel’ske Familie. I
Henhold til Adelsloven af 1821 gik J. ved Grev
P. A. Wedel-Jarlsberg’s Død 1893 over fra
Grevskab til Stamhus, hvor Arvefølgen er
agnatisk-kognatisk. (Litt.: Yngv. Nielsen,
»J.« i »Morgenbladet«’s Ekstranummer 1895 Nr
11 og 13).
(J. F. W. H.). M. H.

Jarlsberg og Larviks Amt, se Vestfold
Fylke
.

Jarlsberg Værk var et 1737 anlagt, men
efter 30 Aar atter nedlagt Værk med Drift paa
sølvholdig Blyglans i den saakaldte Konnerud
Kolle paa den sydlige Side af Drammens
Dalføre. Gruberne laa paa Gaarden Konneruds
Grund, hvorfor Værket ogsaa kaldes
Konnerudværket; Smeltehytte laa længere mod
S., hvor der ogsaa 1760 blev opført et eget
Kapel. I Nærheden af de gl. Gruber er nu opført
et større Turisthotel under Navn af
Konnerud Sanatorium.
(J. F. W. H.). M. H.

Jarmann, Jacob Smith, norsk Mekaniker
og Geværkonstruktør, f. i nordre Fron
(Gudbrandsdalen) 30. Maj 1816, d. i Kria 29. Marts
1894, tog 1840 Officerseksamen som Privatist,
men fik ikke fast Ansættelse, hvorfor han
besluttede sig til at ofre sig for de mek. Fag,
skønt Norge dengang hverken havde tekniske
Undervisningsanstalter eller mek. Værksteder.
For sin teoretiske Uddannelse var han da
henvist til Selvstudium og for sin praktiske til at
tage Ansættelse som Maskinist om Bord i
Statens Dampskibe. Efter sit sidste Togt som 1.
Maskinist med Dampkorvetten »Nidaros« til
Middelhavet 1852—53 anlagde han i Kria
sammen med P. Nørbech et lidet mek. Værksted
med et Høvleri til Maskinforædling af
Trælast (1855). Fra 1857 gik dette Værksted over


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free