Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning) - Jernbaner (Betydning) - Jernbaner (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskudt en fjedrende Buffer i Koblingen, og
Vognene er hyppig forsynede med Bogier.
En fra de foreg. Systemer ganske afvigende
Konstruktion er Hildebrand’s System,
der svarer til Enskinnebanerne. Vognene
bestaar af 2 selvstændige Dele, der løber hver
paa sin Skinne, og som føres og holdes i
oprejst Stand ved Hjælp af Stænger, der bliver
anbragte paa Vognkassernes Endevægge; paa
de Steder, hvor de to Skinnestrenge forener sig
til et Spor, forbindes de to Vogndele ved
Hjælp af Stængerne, saaledes at de danner en
samlet Vogn.
Foruden ovennævnte Systemer findes en stor
Del andre, der væsentligst kun afviger fra
hinanden ved Svellernes Form og Art og den
Maade, hvorpaa Skinnerne er fastgjorte til
Svellerne, samt ved Konstruktionen af
Stødforbindelserne, og flere af de større Jernværker har
efterhaanden uddannet Fabrikationen af
transportable J. (Spor med alt Tilbehør af Vogne
o. s. v.), hvert efter sit System, som Specialitet,
saaledes Haarmann (Georg Marienhütte ved
Osnabrück), Orenstein & Koppel,
Bochumer Verein, Fried. Krupp o. fl.
(Litt.: Röll, »Enzyklopädie des
Eisenbahnwesens«, 2. Udg., V. Bd, [Wien 1914]).
G. K.
III. J.’s Betydning.
J.’s Bet. ligger i den Mulighed, de byder
for en punktlig, hurtig, sikker og billig
Massebefordring. I nogen Maade vil maaske J.’s Bet.
i saa Henseende i Fremtiden blive indskrænket.
Allerede nu sker Befordring af Mennesker
saavel som Gods i flere Tilfælde hurtigere og
billigere pr. Motorvogn end paa Jernbane, og
Flyvevæsenets Udvikling vil sandsynligvis drage
nogen Trafik fra Banerne. Dog vil disse uden
Tvivl i overskuelig Fremtid bevare
Førstepladsen hvad Punktlighed og Sikkerhed angaar,
og J.’s Massetransporter har hverken
Landevejens ell. Luftens Befordringsmidler Udsigt
til at kunne overtage.
Følgerne af J.’s Udvikling lader sig navnlig
paavise paa Godstrafikkens Omraade. I ældre
Tid var det kun de kostbare Varer, der kunde
taale en lang Transport uden uforholdsmæssig
Fordyrelse ved Videresalget. Produktionen var
derfor for største Delen bundet til
Frembringelsesstedet; laa dette ikke ved en Havn ell. med
Adgang til en saadan, var Fjernhandel saa at
sige umulig. Priserne for samme Varer paa
de forsk. Markeder kunde da ogsaa være
overmaade forsk., og hvad Levnedsmidler angaar
kunde der paa et Sted herske Mangel indtil
Nødstilstand, selv om der var Overflod ikke
saa langt derfra. Nu er dette forandret.
Simple Raaprodukter, der tidligere ikke kunde
bære Udgifterne ved Forsendelse ud over
Produktionsstedet, har ved J. faaet et vidtstrakt
Afsætningsomraade. Industrien er derfor ikke
længere bundet til de Egne, hvor Raastofferne
forefindes; snarere lægges de store Fabrikker
i de store Byer, hvor de har deres Afsætning,
fordi Transporten af de færdige Genstande som
Regel er dyrere end Transporten af
Raamaterialerne. Smør, Mælk og andre letfordærvelige
Varer kan ved den hurtige Befordring paa J.
forsendes over store Afstande, og dette har paa
een Gang aabnet vide Afsætningsmarkeder for
Landbrugets Produkter og muliggjort de
opvoksende Storbyers Forsyning med
Levnedsmidler. Endelig kan Købmanden ved J.’s
Hjælp faa Varerne hurtigere frem og behøver
da ikke at ligge med saa stort et Lager som
tidligere, og hvad han forhen maatte fragte
i hele Skibsladninger, kan han nu ofte tage
hjem i Jernbanevognladninger og altsaa i mere
overkommelige Mængder. Dertil kommer, at
han anderledes nøje end i gamle Dage kan
forudberegne Fragtomkostningerne og ikke
længere har den store Risiko ved Forsendelserne.
Desuden undgaar han ofte de mange
Mellemmænd, der tidligere fordyrede Varerne, og
staar i direkte Forbindelse med
Produktionsstedet. Ganske alm. kan det siges, at J. har
virket til Udjævning af Prisforholdene paa de
forskellige Markeder og medført en uhyre
Besparelse i Kapital og Tid, der kan komme mere
produktive Formaal tilgode.
J. har endvidere virket til Ophævelse af de
økonomiske Stavnsbaand. Befolkningen er ikke
i samme Grad som tidligere bundet til sit
Bosted. Navnlig er Arbejderbefolkningen
blevet meget letbevægelig og kan flytte rundt,
efter som Arbejdet byder sig til. Herved
medføres en Udjævning af Forskellen i
Arbejderlønningerne i de forskellige Landsdele. I
Byerne har J. fremhjulpet en Deling i Kvarterer
(se II. C. Bybaner); Forretningsmanden
behøver ikke længere at have sin Bolig ved Kontoret,
og Arbejderen behøver ikke at bo tæt ved sit
Arbejdssted, men de kan vælge deres Hjem i
de sunde frie Omgivelser i Byens Udkanter.
Den Lettelse af det personlige Samkvem, som
J. har medført, har bidraget til at styrke
baade Følelsen af national Sammenhørighed og
den internationale Forstaaelse. Den tidligere
Forskel i Klædedragt og Sæder forsvinder mere
og mere. Den ved J. muliggjorte hurtige
Efterretningstjeneste — Befordring af Breve, Aviser
og desl. — har styrket Landenes Centralisation
og gjort det muligt for Kultur, Videnskab og
Kunst at finde Vej ud i videre Kredse.
IV. J.’s Historie.
A. Almindelig Historie indtil Tiden omkring
Verdenskrigen.
J.’s Historie er fuldt saa meget Sporets
Historie som Trækmidlernes. Damplokomotivets
Opfindelse har Jernbanesporet til Forudsætning,
og Jernbanedriftens rivende Udvikling med det
tunge Materiel og de store Kørehastigheder
er utænkelig uden den bærende og styrende
Skinnevej,
Sporbanens Opfindelse kan følges helt
tilbage til den graa Oldtid. Ægyptere, Indere
og Persere har udført Sporveje til Lettelse
af Befordringen af de store Stenblokke, de
anvendte i deres Bygværker. Sporet var meget
simpelt og bestod blot af to Rækker flade Sten,
paa hvilke Vognhjulene kunde løbe. I
Grækenland har man fundet tilsvarende Veje med
et Slags Rillespor fordybet i de to Rækker
Sten, men disse Riller maa snarere tænkes
fremkomne ved Slid end fremstillede ved Kunst
til at styre Vognene i Sporet. Ogsaa Romerne
har kendt Anvendelsen af Sporveje, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
