- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirkestatens Grænse. I de andre Stater opstod
efterhaanden lgn. spredte Baneanlæg, men kun
i Podalen udformedes under det østerr. Styre
— og under Hensyn til Banernes militære Bet.
— et større sammenhængende Liniesystem.
Efter Oprettelsen af det samlede Kongerige
Italien (1859) stod det som en »af Opgaverne at
bringe Enhed og Sammenhæng i Banenettet.
Sagen ordnedes ved L. 1866 saaledes, at
Banerne fordeltes mellem 5 store Selskaber, der
fik Koncession paa de bestaaende Linier og en
Række projekterede. Men uagtet Staten ydede
vidtrækkende Understøttelse, blev Selskabernes
økonomiske Stilling efterhaanden slet, og dels
af denne Grund, dels under Indflydelse af
politiske Forhold overtog Staten i Slutn. af
1870’erne største Delen af Anlæggene. 1885 deltes
derpaa Nettet paa det ital. Fastland i et
Middelhavsnet og et Adrianet, der bortforpagtedes
til to Selskaber, medens Banerne paa Sicilien
kom til at udgøre en særlig Gruppe. Ordningen
blev dog ikke tilfredsstillende, og 1905
besluttedes det at gaa over til Statsdrift, og midt paa
Aaret 1906 var de 3 Baneomraader taget i
Drift af Staten.

Det ital. Banenet er tættest i Podalen, hvor
en Hovedlinie fra Mont Cenis i V. over de store
Byer Turin, Milano, Verona og Venedig til
Triest i Ø. danner Forbindelse mellem Frankrig
og Østerrig. N. fra mødes den af de store
Alpelinier over Simplon og Skt Gotthard i Schweiz
og over Brenner i Tyrol. S. paa fører fl. ved
Tværbaner forbundne Længdelinier gennem
Halvøen, hvoraf navnlig Kystbanen langs
Adriaterhavet har Bet. Banenettet omfattede 1913
17634 km med 6,1 km pr 100 km2 og 5,1 km
pr 10000 Indb.

Spanien og Portugal. Banenettet paa
den pyrenæiske Halvø er lidet udviklet. Den
første Bane aabnedes i Spanien 1848, en ganske
kort Strækning fra Barcelona til Mataro. De
sp. Linier er anlagte og drives af private
Selskaber, og det samme er Tilfældet med de
portug. Hovedlinier, medens nogle mindre
betydelige — og urentable — Strækninger i det
nordlige og sydlige Portugal er anlagt og drives
af Staten. Det sp. Banenet har Hovedstaden
Madrid til Midtpunkt, og herfra udstraaler
Linier med Forgreninger til Halvøens vigtigste
Havnebyer. I Portugal gaar Hovedlinien langs
Atlanterhavskysten, fra Lissabon til Oporto, og
herfra fire Tværlinier over den sp. Grænse
endende i Madrid. I begge Stater er
Hovedlinierne bredsporede (Sporvidden 1676 mm),
hvorfor Spørgsmaalet om en Forbindelse gennem
Pyrenæerne er vanskeligt og bekosteligt at løse.
1913 havde Spanien 15350 km Bane, Portugal
2983 km. Banetætheden er omtr. lige ringe i de
to Lande; 1913 fandtes i Spanien 3,1 og i
Portugal 3,2 km Bane pr 100 km2. Maalt i Forhold
til Folkemængden er Banenettet dog størst i
Spanien. Her fandtes 1913 8,2, men i Portugal
kun 5,5 km Bane pr 10000 Indb.

Balkanstaterne og Grækenland.
International Bet. har paa Balkanhalvøen
Hovedlinien, der forbinder Staterne med Ungarn
og derigennem med Vesteuropa. Kommende fra
Wien og Budapest gaar den i Serbien over
Belgrad og deler sig ved Nisch i en linie, der
gennem Bulgarien over Sofia naar til
Konstantinopel, og en anden, der ender i
Saloniki. Tanken om denne Forbindelse stammer
fra tyrk. Statsmænd. Baneanlægget fra
Konstantinopel til Bjelove toges i Drift 1873, men
først efter den russ.-tyrk. Krig 1877—78
genoptoges Planerne om Banens Fortsættelse V.
paa. Ved Berlin-Freden forpligtedes
Balkanstaterne til Gennemførelsen af dette Anlæg, og
endelig 1888 — sinket ved Statsforviklinger —
aabnedes den gennemgaaende Forbindelse
mellem Konstantinopel og Vesteuropa. De øvrige
Baner paa Halvøen har væsentlig kun lokal
Bet., og Anlæggene har været hemmede, dels af
Landskabets vanskelige Karakter og ringe
bymæssige Udvikling, dels i Grækenland af
Konkurrencen med Søvejene. Fra Athen søger de
gr. Baner over Larissa til Saloniki Forbindelse
med det europ. Banenet, og S. paa gaar fra
Athen en gaffeldelt Bane ned i Peloponnes. Som
den sidste Stat i Europa fik Montenegro 1908
en 43 km lang Jernbane. 1913 havde
Rumænien 3763 km Bane, Bulgarien 1931 km,
Serbien 1021 km, Tyrkiet 1994 km og Grækenland
1609 km. Banetætheden er størst i Rumænien
og mindst i Tyrkiet. 1913 fandtes her henh. 2,9
og 1,9 km Bane pr 100 km2. For hver 1000O
Indb. fandtes paa samme Tid i Grækenland
som det største 6,1 km Bane og i Tyrkiet som
det mindste 3,2 km Bane.

Danmark. De første danske Baneanlæg
udførtes i Hertugdømmerne S. f. Kongeaaen;
Strækningen Kiel—Altona blev aabnet 1844 og
Strækningen Flensborg—Husum—Tønder 1854.
I Kongeriget begyndtes Anlæggene paa
Sjælland, hvor den første Bane, Kbhvn—Roskilde,
toges i Drift 1847. Langt senere lagdes
Grunden til det jyske Banenet; den første jyske
Bane, Strækningen Aarhus—Randers, aabnedes
1862. Linierne blev opr. anlagte og drevne som
Privatforetagender, men 1867 overtog Staten de
jyske Baner og 1880 de sjællandske. Principielt
er herefter alle ny Hovedlinier anlagte og
drevne af Staten (se danske Statsbaner,
De
), medens et Antal Sidelinier er anlagte af
private Selskaber — med Støtte af Stat og
Kommune — og drives af disse (se Danske
Privatbaner
). Paa den sjællandske
Øgruppe har alle Hovedlinier Retning mod Kbhvn.
Mod S. har Banenettet Færgeforbindelse med
Tyskland, mod Ø. to Færgelinier til Sverige,
saaledes at en Hovedrute fra Mellemeuropa til
Skandinavien gaar over Kbhvn. En Tværlinie
over Sjælland og Fyn med Færgeoverfarter ved
Bælterne danner Forbindelsen til det jyske
Banenet og bruges af Gennemgangstrafikken
mellem Tyskland og Sydsverige. I Jylland gaar
Hovedbanen fra Fredericia N. paa langs de
østjyske Fjordbyer og S. paa ned i
Sønderjylland. En tilsvarende Længdebane, som er
mindre betydelig, følger Byerne langs Vestkysten.
3 Tværbaner og 2 Diagonalbaner
fuldstændiggør Systemet. Privatbanerne er oftest anlagte
som Oplandsbaner for en enkelt Købstad. 1913
maalte Banenettet 3771 km. Paa 100 km2
fandtes 9,8 km Bane og for hver 10000 Indb. 14,6
km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free