Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgaaende Banelinie paa et Stykke erstattet
af en Vandvej.
Ægypten og ægyptisk Sudan. Den
første afrikanske J. aabnedes i Ægypten
mellem Alexandria og Kairo 1856. Denne er senere
fortsat med en Længdebane langs Nilen, anlagt
som normalsporet Statsbane til Luxor og
derfra fortsat som smalsporet Privatbane
(Sporvidde 1067 mm) til Assuan. Det sidste Stykke er
nu i Statsdrift og tænkes ombygget til
Normalspor. Fra Assuan S. paa danner Nilen et
udfyldende Stykke af Rejseruten indtil Wadi
Halfa, hvorfra Banen fortsætter forbi Kartum
med en Sidelinie til det røde Hav.
Britisk Sydafrika. Den sorte
Verdensdel har et rigere liniesystem i britisk
Sydafrika. Fra Capetown, Port Elisabeth og
East London fører her 3 sammenløbende
Hovedlinier mod N. gennem Kapstaten,
Oranje-Fristaten og Transvaal, fortsættende som en
enkelt Linie gennem Rhodesia ind i belg. Kongo,
over hvis Vandveje og Banestykker den søger
Forbindelse med Længdebanen gennem
Ægypten og Sudan. Efter at Tyskland i
Verdenskrigen har mistet sine Kolonier, er der dog
Betingelser for en bedre Forbindelse mellem
Nord- og Sydafrika, og Cecil Rhodes’ Plan om
en Kap—Kairo-Bane paa rent britisk Omraade
vil kunne føres igennem. Sporvidden i Britisk
Sydafrika er ganske overvejende 1067 mm, det
saakaldte Kapspor; i nogle enkelte Tilfælde
er en mindre Sporvidde anvendt.
Belgisk Kongo. I Kongo og dets Bifloder
har belg. Kongo et fortrinligt Net af sejlbare
Strømme, og de anlagte Banelinier har
væsenligt til Formaal at fuldstændiggøre dette. Tre
omgaaende Baner med en samlet Længde af
882 km sætter de sejlbare Strækninger af
Kongo, i alt c. 2700 km, i Forbindelse med
hinanden. Kap—Kairo-Banen naaede 1917 S.
fra til Bukama og dermed den sejlbare Del
af Kongo. Alle Banerne er smalsporede, men
med tre forsk. Sporvidder.
Fransk Afrika. Frankrig har ligesom
England med største Flid drevet paa
Udviklingen af J. i sine afrikanske Besiddelser. Gennem
Tunis og Algier gaar en Længdebane parallelt
med Middelhavskysten i Retning fra Ø. til V.
over de betydeligere Byer og med Sidegrene til
Havnestæderne og korte Stikbaner ind i
Landet. I Besiddelserne ved Guinea-Bugten ligger
Banerne mere spredt, forbindende Baglandet
med Kystbyerne. En stadig tilbagevendende
Plan om Anlægget af en Sahara-Bane som
Forbindelse mellem de franske Kolonier ved
Middelhavet og Guinea-Bugten, og muligt med
Tilslutning til den engelske Kap—Kairo-Bane, er
endnu ikke kommet til Udførelse,
d. Amerika.
De forenede Stater.
Jernbanebygningen i England fandt tidligt Efterligning i
Amerika. Allerede 1828, altsaa før
Liverpool—Manchester-Banens Aabning, indkøbtes der i
England fire Lokomotiver til Fristaterne, og 1830
fremstilledes det første amerik. Lokomotiv. Det
første større Jernbaneforetagende var
Baltimore—Ohio-Banen, hvor Stykket
Baltimore—Elicotts Mill aabnedes 1830. Da Banerne oftest
skulde tjene kolonisatoriske Øjemed og ikke
kunde regne med en allerede bestaaende
Trafik, byggedes de gennemgaaende billigt med
stærke Stigninger og skarpe Kurver. En
Vanskelighed voldte længe den svage
Baneoverbygning; endnu 1840 var et Fladskinnespor paa
Langtømimerunderlag det fremherskende i
Staterne.
Et Banenet udvikledes først i de østlige
Stater, hvor Kolonisationen har sit Hjemsted. Helt
ned til Beg. af 30’erne kan man følge Planerne
om Anlæg af en gennemgaaende Forbindelse
mellem Atlanterhavet og Stillehavet, men først
omkring Midten af 19. Aarh., da Guldet i
Kalifornien var opdaget, fik de et fastere
Grundlag. 1862 gaves Koncession paa den første
Pacifikbane (Stillehavsbane), fordelt paa to
Selskaber, der hver fik sit Stykke at udføre.
Linien gaar fra Omaha, den daværende Grænse
for Banenettet. V. paa til St Francisco ved det
stille Ocean. Union Pacifik-Banen
begyndte Anlægget ved den østre Ende,
Central Pacifik-Banen ved den vestre. 10.
Maj 1869 sluttedes Skinnerne sammen i Ogden.
Herefter fulgte Atchison-Topeka &
Santa Fé-Banen, som ved Tilslutningen til
Southern-Paeifik-Banen (1881) aabnede
en ny Vej fra Ø. til V. 1883 blev
Northern-Pacifik-Banen fra Øvre Søen over Bismarck
til Staten Washington taget i Drift. Alle
betydelige Øst- og Vestkysthavnebyer er nu
forbundne ved en Række Tværbaner gennem
Staterne. Tættest ligger Linierne i Trekanten
New York—Chicago—St Louis.
J. i de forenede Stater er private
Foretagender, fritstillede i en Grad, der er ukendt i
andre Lande. Statens Indflydelse paa Tarifferne
er af nyere Dato. Opr. var paa dette Punkt
alt overladt til den fri Konkurrences
regulerende Indflydelse. Men dette førte til
ødelæggende Tarifkampe, og disse efterfulgtes af
Sammensmeltninger af Baneselskaberne ell.
Sammenslutninger (pools) med det Formaal at dele
Fragtmarkedet indbyrdes. Støttet af den alm.
Uvilje mod disse Organisationer blev der vel
1887 gennemført en Lov (Interstate Commerce
Law), der forbød hemmelig Begunstigelse af
enkelte Forsendere og Dannelsen af
Jernbaneforbund, og Selskaberne bøjede sig for Loven,
men opnaaede ved en Regulering af Tarifferne,
at Forholdene i Virkeligheden blev
uforandrede. Imidlertid erklærede den øverste
Domstol 1897 i en Tarifproces Baneselskabernes
organiserede Samvirken for lovstridig, og denne
Udtalelse fremkaldte en Rk. Tarifprocesser,
der bragte fl. Baneselskaber paa Fallittens
Rand. Men Følgen blev ny
Banesammenslutninger. Under Pierpont Morgan’s Ledelse
bragtes i Løbet af faa Aar c. 60 % af Banenettet
under tarifpolitisk Enhedestyre. Jernbaneloven
af 1887 erstattedes da 1906 med en ny Lov, der
skaffede Staten Indflydelse paa Tarifferne.
Under Verdenskrigen overtog Staten
midlertidig Driften af alle Baner.
Banenettet maalte 1913 410918 km, fordelt
med 4,4 km paa 100 km2 og 42,3 km paa 10000
Indb.
Kanada. St Lawrencefloden og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
