Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jiddisch - Jig - Ji-Høng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 18. og i Beg. af 19. Aarh. naaede den af
Moses Mendelsohn begunstigede
Oplysningsbevægelse ogsaa til de russ. og galiziske
Jøder; der rejste sig en voldsom Strid for og
imod Anvendelsen af J. i Tale og Skrift; J., som
havde sin Rod i Folket og Hjemmet, gik dog
sejrrig ud af Kampen, og i 19. og 20. Aarh. er
der baade i Østeuropa og i Amerika
fremblomstret en anselig og værdifuld jiddisk Litt.,
der behersker de forskelligste Genrer.
Grundlæggeren af denne Litt. er
Romanforfatteren Scholem Jakob
Abramowitsch (Pseudonym: Mendele Mojcher
Sforim, 1835—1916). Til at begynde med skrev
han udelukkende paa Hebraisk; da han slog
om til J., noterede han i sin Dagbog: »Jeg ser,
hvordan mit Folk lever, og vil berette derom
paa det hellige Sprog. Hvad Glæde har
Digteren af sit Arbejde, naar han ikke bringer sit
Folk nogen Nytte? Alle mine Samtidige skriver
udelukkende paa Hebraisk og foragter J.
Jeg har været i stor Forlegenhed; men Lysten
til at være noget for mit Folk har sejret, og
jeg er begyndt at skrive paa J.«. Hans
Hovedværker er »Dos Winschfingerl«, »Fischke
der Krumer«, »Di Klatsche«, »Di Taxe«. En
Del af hans Arbejder er oversat til Russisk og
Polsk.
Den dybsindigste og mest intelligente af de
nyere jiddische Forfattere er J. L. Perez
(1851—1915), der begyndte i Realisme og endte
i Romantik, »det russiske Ghettos første
Romantiker«. Hans chasidæiske (se
Chasidæer) Fortællinger, hans Legender og Digte
(Romancer og Ballader), hans symbolske Dramaer
»Di goldne Keit«, »Bei Nacht ofn alten Mark«
(sidstnævnte er oversat til Tysk) hører til de
bedste Arbejder i den jød. Litt.
Den tredie af de jød. Klassikere er
Scholem Rabinowitsch (Pseudonym:
Scholem-Aleichem, født i Rusland 1859, d. i
New York 1916), den jødiske Mark Twain, der
har vakt og opdraget det jødiske Folk og
Proletariat til Læsning. Han begyndte som hebraisk
Litterat; da han gik over til at skrive paa J.
(1883) levede det jiddischlæsende Publikum
udelukkende paa Boulevardlitteratur, idet Mendele
Mojcher Sforim og Perez laa for højt for dem.
Hans Romaner »Stempeniu«, »Josele Solevej«,
»Sender Blank« og hans talrige
Smaafortællinger indeholder i kunstnerisk Henseende
højtstaaende realistiske Skildringer af det jødiske
Menigheds- og Ghettoliv. Han har særlig haft
et aabent Øje for de abnorme sociale Typer,
som er blevet skabt af det abnorme sociale Liv,
som de russ. Jøder har maattet føre, og han
har formaaet at gengive dem med uforlignelig
Humor. Hans Hovedværker er foruden de
allerede anførte: »Tovje der Milchiger«, »Mnachem
Mendel«, »Der blutiger Spas«, »Der Mabel«.
Nyskaberne af den jød. dramatiske Kunst var
som Grundlægger af et Teater og som Direktør
for en professionel Skuespillertrup, den
folkelige Digter Abr. Goldfaden (1840—1908)
og Forfatteren Jak. Gordin (1853—1909).
Fra tidligere Tid kendtes kun folkelige
Dramaer, der opførtes af Dilettanter ved de
religiøse Fester, navnlig Purimfesten (s. d.).
Gordin, der begyndte som russ. Journalist og
Forkæmper for Tolstoj’s sociale Ideer, udvandrede
efter de russ. Pogromer, der satte Bom for
alle hans Bestræbelser, til Amerika, hvor han
levede som produktiv Skuespilforfatter og
Publicist indtil sin Død. Hans Skuespil, i alt over
80, spilles baade i Amerika og i Østeuropa, og
enkelte er oversatte. Mest kendt er »Got, Mensch
un Teiwel«, der er stærkt paavirket af
Goethe’s »Faust«, »Kreutzer Sonate«, »Der
Unbekanter«, »Medea«, »Kenig Lear«.
Til Dels til den amerikanske Lejr hører
ogsaa Scholem Asch (f. 1880 i Polen),
der er den af de jød. Forfattere, der har
vundet størst Berømmelse i Europa, og hvis
Arbejder er oversat baade til Russisk, Tysk, Engelsk
og Hebraisk. Mest kendt er »Dos Stedtel«,
»Meri«, »Moschiachs Zeiten«, »Schabsai Zwi«,
»Motke Garniw«.
Af betydelige moderne Lyrikere kan anføres
Morris Rosenfeld (i tysk Oversættelse
med Illustrationer af E. M. Lilien foreligger
»Lieder aus dem Ghetto«, 3. Aufl., Berlin 1902),
Ch. N. Bialik, A. Reisin, S. Schneier,
D. Einhorn, Jehauosch. Af talentfulde
moderne Forfattere, der næsten helt hører
Amerika til: D. Ignatow, S. Landau, A.
Raboi, Mani Leib, J. Rolnik, I.
Opotuschi, M. Nadir, M. L. Halpern, I.
Schwarz, H. Leiwik.
Der foreligger en rig Litteratur af
Oversættelser til J., baade Skønlitteratur og Videnskab:
Shakespeare, Goethe, Schiller, H. C. Andersen,
Bjørnson, Ibsen, Hamsun, Tagore, Karl Marx,
Georg Brandes. Talrige Dramaer fra
Verdenslitteraturen er blevet opført paa de jød. Teatre,
særlig i New York (af nyere danske Forfattere
kan anføres Peter Nansen og Sven Lange). —
Der udgaar Verden over c. 500 Aviser paa J.
(i New York 5, deraf »Vorwärts« i 300000
Eksemplarer, i Warzawa 3, i Lodz 2, i Vilna 2).
(Litt.: Hermann L. Strack, »Jüdisches
Wörterbuch« [Leipzig 1916]; S. Birnbaum,
»Praktische Grammatik der Jiddischen Sprache
für den Selbstunterricht, mit Lesestücken und
einem Wörterbuch« [Wien u. Leipzig 1915];
Raphael Meyer, »Jiddisch« [Kbhvn 1918];
M. Pines, Histoire de la litterature
judéo—allemande. Thése [Paris 1910; tysk Udg. ved
Georg Hecht, Leipzig 1913]; Leo
Wiener, The History of Yiddish Literature in the
19. Century [New York 1899]; S. Reisen,
»Lexikon fun der judischer Literatur un Prese«
[Warszawa 1914; ny Udg. er under
Forberedelse]).
Isr. Cholewa og Raphael Meyer.
Jig [dзig], det eng. Navn paa den gamle
Dans Gigue.
Ji-Høng, koreansk Konge og Kejser
1864—1907, f. 1852 i Söul, d. 1919 smst., 34. Regent af
Dynastiet Ji, hed opr. Ri-Ki og var Søn af
Prins Ni-kung. Efter at den foreg. Konge,
Tsjøl-Tjøng var død barnløs, tog Ni-kung
Magten som Formynder for sin Søn og lod sig
kalde Tai-wen-kun (ɔ: det store Hofs Herre).
Han styrede haardt og hensynsløst, var en
Fjende af alle Reformer og modsatte sig
haardnakket Fremmedes Adgang til Landet. 1866
ægtede J. Min-Tsjirok (f. 1851) af den mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
