Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ji-Høng - Jijona - Jildiz-Kiosk - Jimena de la Frontera - Jimenez - Jimenez, Franzisco de Cisneros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adelsfamilie Min. Dronningen var i
Modsætning til J. intelligent og viljefast, hun fik stor
Indflydelse paa Kongen og kom snart i bittert
Fjendskab til Ni-Slægten og Tai-wen-kun. 1873
fjernedes denne, og J. overtog selv Regeringen.
Den fremmedfjendtlige Stemning ved Hoffet
mindskedes nu noget, og Princippet om Koreas
Afspærring blev brudt ved Indgaaelse af
Handelstraktater med Japan (1876) og med andre
Lande. Den fremmedfjendtlige Tai-wen-kun
intrigerede for at faa Magten igen. 1882 lod han
hidse til Oprør i Söul, Kongepaladset
stormedes, og den jap. Gesandtskabsbygning blev
overfaldet og brændt. J. lod det skete undskylde,
og Tai sendtes til Peking. Der dannede sig nu
ved Hoffet og i Landets ledende Kredse to
fjendtlige Partier, der levede i evig Strid og
Intrigeren, uden at den svage Konge kunde
mægle Fred. Et kinavenligt, konservativt Parti
fylkede sig om den mægtige Adelsfamilie Min,
hvoraf Dronningen var udgaaet, og deroverfor
stod et japanvenligt, reformivrigt Parti. 1884
udkæmpede de to Partier en regulær Kamp om
Kongen og Paladset med Støtte af de kin. og
jap. Garnisoner. De Konservative sejrede, og
den jap. Legation blev atter angrebet. Efter
Tientsin-Traktaten 1885 mellem Kina og Japan
fik begge Lande Ligestilling i Korea. P. Gr. a. de
urolige Forhold 1894 under Tong-hak-Oprøret
søgte J. Hjælp fra Kina. Den kin.-jap. Krig blev
Følgen, og Japanerne tog Magten i Landet. J.
lod sig lede af den jap. Udsending, Grev Inuje,
og udstedte 8. Jan. 1895 en Art Magna Charta
ell. Frihedsbrev paa 14 Artikler. Efter
Shimonosekifreden 17. Apr. 1895 benyttede
Dronningen Inuje’s Fravær til at udnævne nye
Ministre (Juli 1895) og lade nogle Japanere
afskedige. Japanerne tog en barbarisk Hævn.
Med Gesandten, Vicomte Miura’s Vidende
trængte Japanere og Koreanere efter en Plan,
aftalt mellem den jap. Legationssekretær
Sugimura og den hævnlystne Tai-wen-kun ind i
Kongepaladset. Dronningen og mange andre
dræbtes, hendes Lig overhældtes med Petroleum
og brændtes i Paladsets Gaard. Kongen holdtes
fangen og beherskedes af Tai. Nogle Maaneder
efter flygtede han og Kronprinsen til det russ.
Gesandtskab (11. Febr 1896). Ikke før Marts
1897 kunde han vende tilbage til Paladset og
lod sig 12. Oktbr s. A. udraabe til Kejser
(Hoang-tyei). Kort efter døde Tai-wen-kun 1898.
Ved den russ.-jap. Krigs Udbrud blev J.
tvungen til at tage Parti for Japan ved en Traktat
af 23. Febr 1904, og Grev Ito Hirobumi (se Ito)
fik den faktiske Magt i Landet. Ved en ny
Traktat af 17. Novbr 1905 maatte J. overdrage
Japan Ledelsen af Koreas Udenrigsstyre. Men
da Koreanernes Uvilje mod Japan gav sig
Udslag i Oprør i Maj 1906, opmuntrede J.
Embedsmændene til passiv Modstand. Som Følge heraf
lod Ito J. holde fuldstændig afspærret som
Fange i Paladset. Alligevel vovede han at sende
en Delegation ledet af Prins Jøng til den anden
Fredskonference i Haag 1907 for at klage over
Japanernes voldsomme Fremfærd, men blev
derefter tvunget til at abdicere til Fordel for
sin Søn Ji-Tsjøk (f. 1874). Denne var en
aandelig svækket og fuldstændig viljeløs
Karakter, der ganske lod sig lede af Japanerne. Ved
disses Anneksion af Korea Aug. 1910 berøvedes
ogsaa han det sidste Skin af politisk Magt.
Med ham ophørte Fyrsteslægten Ji, der siden
1392 havde hersket i Korea. (Litt.: J. H.
Longford, The Story of Korea [Lond. 1911]).
F. de F.
Jijona [ki’kåna], By i det sydøstlige
Spanien, Prov. Alicante, ligger 21 km N. f.
Alicante paa Skraaningen af Sierra de Castella,
hvorfor dens Gader er stejle og snævre. (1917)
7500 Indb. Et Slot fra Maurertiden dominerer
Byen. I Omegnen dyrkes især Mandler og drives
Biavl; J.’s Honningkager, turrones, er meget
søgte i Madrid, især ved Juletid.
C. A.
Jildiz-Kiosk [jə£’dəz-’Kö∫K] (tyrk. ɔ:
Stjerneslottet) er Benævnelsen for det af Sultan Abdul
Hamid II byggede Residenspalæ i
Konstantinopel. J. K. er ikke et enkelt Slot, men
derimod ligesom Nero’s domus aurea et helt
Kompleks af Bygninger, omgivne af vidtstrakte
Parkanlæg og Smaasøer. Efter nogle Angivelser
skal Befolkningen inden for J. K.’s Mure,
Hofembedsmænd, Tjenerskab, Livvagt o. s. v. have
beløbet sig til c. 15000. Hovedbygningen er et
moderne, udadtil ret prunkløst Slot; det var
opkaldt efter en Haremsslavinde J. ɔ: Stella).
J. Ø.
Jimena de la Frontera
[ki’mæna-ðæ-la-från’tæra], By i Sydspanien, Prov. Cadiz, ligger
25 km N. f. San Roque i en romantisk, men
fattig Bjergegn i Nærheden af Guadiaro. (1917)
8000 Indb. Gl. maurisk Borg, mærkelige Grotter.
C. A.
Jimenez [ki’mænæþ], se spansk Vin.
Jimenez [ki’mænæþ] (Ximenez), Franzisco
de Cisneros, sp. Kirkefyrste, f. 1436, d. 8.
Novbr 1517. J. tildrog sig tidlig ved sin
ualmindelige, særlig praktiske Begavelse alm.
Opmærksomhed, og en glimrende Løbebane stod
ham aaben, da han 1484 traadte ind i et
Franciskanerkloster i Toledo af strengeste
Observans. Nu gjorde han som Prædikant det
stærkeste Indtryk, men ogsaa denne
Virksomhed forlod han og levede i 3 Aar som
Eneboer, hvorefter han blev Guardian i et Kloster.
Men med Aaret 1492, da han blev Dronning
Isabella’s Skriftefader, begyndte der en ny Tid
for ham. Isabella gjorde ham 1495 til Ærkebisp
i Toledo, og i denne Stilling udfoldede han en
mangesidig og mægtig indgribende Virksomhed.
Viljefast forstod han at sætte sine Planer
igennem. Saaledes gennemførte han en Reform
baade af Gejstligheden og Klostrene. Han greb
ogsaa ind i Landets politiske Forhold og gjorde
efter Isabella’s Død Kong Ferdinand
væsentlige Tjenester, saa at denne skaffede ham
Kardinalhatten og udnævnte ham til Storinkvisitor
(1507). Allerede før havde han vist sig ivrig for
Maurernes Omvendelse, men brugte just ikke
aandelige Midler. Han lod alle arab. Bøger
brænde, bragte ved sine Forfølgelser Maurerne
til Opstand og tvang da 50000 til at lade sig
døbe. Mere Fortjeneste har han af
Videnskaben, idet han stiftede det senere berømte Univ.
i Alcala de Henares, det gl. Complutum. Han
gav selv Ideen til det Arbejde, der skulde gøre
dette Univ. navnkundigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
