Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan uden Land - Johan (portug. Konger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ægtede Isabella af Angoulême, som var
trolovet med en Stormand fra Poitou, udbrød der
Oprør her, og Adelsmændene anklagede J. for
Filip August, der indstævnede ham for sin
Domstol, og da han ikke gav Møde, fradømte
ham hans Len af den franske Krone. Sammen
med Arthur gjorde Filip derpaa Indfald i
Normandiet; men J. fik Arthur i sin Magt og lod
ham maaske dræbe 1203; Filip derimod
erobrede Normandiet, Maine, Anjou og Touraine
samt en Del af Poitou (1204), uden at J. gjorde
noget egentligt for at hindre det, og han havde
af de franske Besiddelser nu kun Aquitanien
tilbage. I England vakte han Uvilje imod sig
ved tunge og uretfærdig fordelte Skatter. De
flg. Aar af hans Regering optoges af en Kamp
mod Paven i Anledning af Valget af en
Ærkebiskop af Canterbury, hvor Munkene i
Christkirkens Kloster og Pave Innocens III uden at
spørge Kongen, hvad der fra gl Tid var Skik,
havde valgt den dygtige Stephen Langton,
medens J. havde valgt en anden. Da han ikke
vilde opgive sin Kandidat, lyste Innocens 1208
Interdikt over Landet og Aaret efter Band over
J. selv; men denne lod sig ikke anfægte deraf,
udplyndrede de Gejstlige, som overholdt
Interdiktet, og sikrede sig Baronernes Troskab ved
at tage deres ældste Sønner som Gidsler.
Endelig tabte Innocens Taalmodigheden og truede
med at afsætte J. og overdrage hans Krone
til Filip August. Da denne samlede en Hær, og
J. ikke stolede paa sine Tropper, ydmygede
han sig for Paven, lovede at antage Stephen
Langton og give Erstatning til de Gejstlige og
Verdslige, som han havde forfulgt under
Interdiktet; endelig knælede han ned for Pavens
Legat, aflagde Lenshylding for England og
Irland og lovede for sig og Efterkommere at
betale en aarlig Tribut (1213). Denne
Ydmygelse syntes foreløbig at skulle gavne J.; men
de misfornøjede Baroner traadte op imod ham
med Stephen Langton i Spidsen og fordrede,
at han skulde forny Henrik I’s Charter; han
forlangte Opsættelse og benyttede den til at
splitte sine Modstandere ved Indrømmelser til
Gejstligheden. Men da han efter et Felttog mod
den franske Konge, der for en Del blev
resultatløst p. Gr. a. dennes Sejr ved Bouvines
(1214), forlangte overordentlige Skjoldpenge
(scutagia) af de Baroner, som var blevne
hjemme, svarede de med at stifte et stort
Forbund mod ham, hvortil ogsaa London sluttede
sig, og aftvang ham 15. Juni 1215 paa
Runnimede ved Windsor det store Frihedsbrev
(Magna Charta Libertatum), der fik saa
indgribende en Bet. for Englands
Forfatningsudvikling. Kun af Frygt havde J. underskrevet,
og han fik Paven til at erklære Baronerne for
Oprørere og løse ham fra hans Ed og begyndte
saa en Krig imod dem, som han førte med et
saadant Held, at de saa sig nødte til at søge
Hjælp hos Filip August og tilbyde hans ældste
Søn Ludvig Kronen. Han tog imod den og
landede med en Hær i England i Maj 1216;
men inden det kom til en afgørende Kamp,
døde J. i Newark. (Litt.: Stubbs, The
constitutional history of England, 1. Bd [4. Udg.,
London 1883]; Pauli, »Geschichte von
England«, III Bd [Gotha 1853]; Norgate,
England under the Angevin Kings, II Bd [London
1887] og John Lackland [London 1902]).
C. S. C.
Johan, Navnet paa en Række portug.
Konger.
1) Johan I, den Uægte ell. den Store
(1385—1433), naturlig Søn af Peter I, f. 1357,
d. 1433. Hans Broder Ferdinand havde,
tilskyndet af sin Hustru Leonore Tellez, givet
Kong Johan I af Kastilien sin Datter Beatrice
til Ægte, hvorved Portugal vilde blive
forenet med Kastilien, men J. hævdede Landets
Uafhængighed ved den store Sejr, han vandt
over Spanierne ved Aljubarota tæt ved
Lissabon (1385); først 1411 anerkendtes han dog af
den kastilianske Konge. Under ham begyndte
Kampen med Maurerne i Afrika; 1415
erobredes Ceuta, og 1418 aabnede hans Søn Henrik
Navigator Rækken af sine berømte
Ekspeditioner.
2) Johan II, den Fuldkomne
(1481—95), Søn af Alfons V, f. 1455, d. 1495. Hans
Regering var en heldig Tid for de afrikanske
Opdagelsesrejser, der nu dreves mere
planmæssigt; Linien overskredes, og fra
Nedreguinea omsejlede Bartolomeu Dias 1486 det
»stormende« eller, som Kongen kaldte det,
»det gode Haabs« Forbjerg. Ved Forliget i
Tordesillas (1494) enedes Portugal og Spanien
om en Demarkationslinie 370 leguas (Mil) V.
f. de capoverdiske Øer; de nyopdagede Lande,
der laa Ø. f. denne Grænse, tilfaldt
Portugiserne. Indadtil understøttede J.
Borgerstanden og knækkede Adelens Magt; selv
dræbte han med egen Haand en af dens
vigtigste Førere, sin Fætter Hertug Jakob af
Vizeu; men da hans eneste Søn døde før sin
Fader Kongen, gik Tronen over til den
Myrdedes Broder Emanuel den Store, hvis Søn
var
3) Johan III (1521—57), f. 1502, d. 1557.
Politisk sluttede denne sig nøje til sin
mægtige Nabo Kejser Karl V, med hvis Søster
Katharina han var gift, og hvis Datter ægtede
hans Søn Johan, hvorved de spanske
Habsburgere fik Arvekrav paa Portugal. Landet
nød endnu godt af den Rigdom og det
Opsving, Opdagelserne havde medført; Kongen
selv begunstigede Handel og Videnskab,
genoprettede Universitetet i Coimbra og forøgede
Statens Indtægter ved at forene de gejstlige
Ridderordeners Godser med Kronens.
Skyggesiden var Kirkens stigende Indflydelse, der
viste sig ved Inkvisitionens Indførelse og
øgedes ved, at Kongens Broder Kardinal
Henrik blev Formynder for hans Sønnesøn og
Efterfølger Sebastian.
4) Johan IV (1640—56), forhen Hertug af
Braganza, f. 1604, d. 1656. Da den spanske
Minister Olivarez beskyldte ham, der var en
Ætling af den gamle Kongestamme, for at
ophidse Befolkningen mod Spanierne, som siden
1580 havde behersket Landet, og pønsede paa
at fængsle ham, stillede han sig i Spidsen for
en Opstand. Lissabon erobredes 1. Decbr 1640,
og paa faa Dage var Landet renset for Fjender.
Til Tak udraabtes Hertugen, der blev
Dynastiet Braganzas Stamfader, til Konge. 1644 led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
