- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannsen, Gustav Henrik Jøns - Johannsen, Wilhelm Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtil han 1883 afstod den til J. Jessen. Senere
blev han Direktør for Spare- og Laanekassen
for Flensborg By og Omegn og virkede desuden
som Agent for forsk. Forsikringsselskaber.

Allerede fra Slutn. af 1860’erne fik han forsk.
kommunale Tillidshverv i Flensborg, og 1881
kom han ind i den praktiske Politik. P. Gr. a,
Splittelse i den tyske Lejr lykkedes det nemlig
dette Aar at sætte ham ind i den tyske
Rigsdag som Repræsentant for 2. slesvigske
Valgkreds (Aabenraa og Flensborg Amter). Denne
Kreds tabtes dog ved Valget 1884, men 1886
valgtes han efter Junggreen’s Død til
Rigsdagsmand for 1. Kreds, og denne Plads
hævdede han til sin Død. 1888 valgtes han tillige til
Landdagsmand for 1. Landdagsvalgkreds
(Haderslev Amt). I denne Førerstilling indlagde J.
sig overordentlige Fortjenester af den danske
Sag. Især hans ejendommelige, friske og
djærve Veltalenhed har haft stor Bet. Aar efter
Aar berejste han det danske Slesvig, og baade
paa Møder og ved personlig Indvirkning
forstod han at holde de Danske sammen og i
tunge Tider at virke opmuntrende og
styrkende paa dem. Særlig Yndest nød han i
Flensborgs danske Borgerskab, og han gjorde, hvad
han evnede, for at vedligeholde det danske
Sindelag i denne By, men kunde dog ikke
hindre, at det i hans senere Aar viste stærk
Nedgang. Hans Ledelse af de danske
Nordslesvigeres Politik var præget af saa megen
Omsigt og praktisk Klogskab, at der kun blev
forholdsvis faa Angrebspunkter tilbage for de
tyske Myndigheder. J. var en Modstander af
den tidligere fulgte Protestpolitik og en af
dem, som med størst Kraft medvirkede til,
at en mere praktisk Politik slog saa godt
igennem og har bragt Resultater af Betydning. Med
Kongeriget bevarede J. en livlig Forbindelse,
men paa saa forsigtig og lidet udæskende
Maade som muligt. Paa talrige Møder baade i
Hovedstaden og rundt om i Landet befæstede og
udviklede han Interessen for den sønderjyske
Sag, og det var ham magtpaaliggende at
bringe alle Samfundskredse og de forskelligste
politiske Retninger i Danmark til at sætte et
praktisk Arbejde ind paa Sagen. I Rigsdag og
Landdag naaede J. betydelig større Indflydelse
end tidligere danske Repræsentanter. Hans
Taler er blevet hørt baade for deres positive
Indholds Skyld, og fordi han forstod at faa
mangen en bitter Pille til at glide ned ved sin
elskværdige Form og nu og da ogsaa ved en
god Spøg. Desuden vandt han ikke ringe
personlig Indflydelse, navnlig bl. de frisindede
Grupper. J.’s sidste offentlige Optræden var
hans Deltagelse i den store Debat, der fandt
Sted i den tyske Rigsdag Febr 1899 om
Köller-Politikken i Nordslesvig. Denne Debat var
fremkaldt ved en Forespørgsel fra J. til
Rigskansleren, og alle de tyske Rigsdagspartiers
bedste Talere deltog i den. — Derefter
fængsledes den livsglade og før saa kraftige Mand
til et langvarigt Sygeleje, hvorfra først Døden
udfriede ham. Han jordfæstedes paa Flensborg
ny Kirkegaard. Hans nordslesvigske
Landsmænd har rejst et stort og smukt
Mindesmærke paa hans Grev.
H. L. M.

Johannsen, Wilhelm Ludvig, dansk
Plantefysiolog, f. 3. Febr 1857 i Kbhvn. J.
uddannede sig først som Farmaceut i Danmark
og Tyskland og tog Kandidat-Eksamen 1880.
Under Studietiden vaktes hans Interesse for
videnskabelige Undersøgelser, navnlig for
Botanik og Plantefysiologi, og allerede 1881 begyndte
J. sin videnskabeligie Løbebane som Assistent
paa Carlsberglaboratoriets kemiske Afdeling
under Kjeldahl. Dels her, dels paa en
Studierejse i Udlandet (hos Pfeffer i Tübingen
1883—84) fik J. Lejlighed til at fortsætte sine
plantefysiologiske Studier, og det var da naturligt,
at han, da der 1887 blev Tale om at oprette
en Lærerpost i Plantefysiologi ved
Landbohøjskolen, blev udpeget til denne Stilling. Han fik
gennem Stipendier Lejlighed til at uddanne sig
yderligere og udnævntes 1892 til Lektor (fra
1903 Prof.) i Plantefysiologi ved
Landbohøjskolen, hvorfra han 1905 kaldtes til Universitetet
som Prof. i det samme Fag. J. blev 1898
Medlem af det kgl. danske Videnskabernes
Selskab og er ligeledes Medlem af en Rk.
udenlandske Selskaber. 1910 blev han udnævnt til
Dr. med. h. c. (Kbhvn’s Univ.), i 1911 til Dr.
phil. h. c.
(Universitetet i Freiburg), i 1914 til
Dr. bot. et zool. h. c. (Universitetet i
Groningen) og i 1918 til Dr. med. h. c. (Universitetet
i Lund). I 1911—12 holdt han efter Indbydelse
Forelæsninger ved en Rk. forsk. amerikanske
Universiteter.

Som Assistent paa Carlsberglaboratoriet
begyndte J. at anstille Undersøgelser over Byg.
Herved kom han ind paa Studiet af
Stofskifteprocesserne under Modning og Hvile. Han
paaviste, at Stofskiftet, der under Modningen er
karakteriseret ved en Opbygning af
sammensatte Forbindelser, som Stivelse og Æggehvide,
ved Æterisering kan vendes om, saa der finder
en Nedbrydning Sted (»Studier over Planternes
periodiske Livsytringer«, Vidensk. Selsk. Skr
1897); han viste endvidere, at ikke alene
Stofskiftet, men ogsaa Væksten kan paavirkes af
Æter. Saaledes kunde ved en passende
Æterdosis Knopperne af Syren, Pil o. fl. a. bringes
til at udvikle sig paa, en Tid, da de normalt
ikke kan bringes til Udvikling. Denne
Ætermetode har i en Rk. Aar spillet en stor Rolle
i praktisk Havebrug (»Das Aether-Verfahren
beim Frühtreiben« [Jena 1900]). I de senere
Aar har J. særlig beskæftiget sig med Studier
af Arvelighed. Han paaviste, at man ved at
gaa ud fra et enkelt Frø af en selvbestøvende
Plante kan fremstille Afkomsrækker (»rene
Linier«), der holder sig konstant og ikke kan
forskydes ved Udvalg inden for den rene Linie
(»Om Arvelighed i Samfund og rene Linier«,
Vid. Selsk. Oversigt 1903). Denne Opdagelse
har været af stor Bet. ikke blot for
Arvelighedslæren, men har ogsaa bidraget til at kaste
et kritisk Lys over forsk. Udviklingshypoteser
som Lamarckisme og Darwinisme. Fremdeles
har J. opstillet Begreberne Genotype og
Fænotype med den skarpe Sondring mellem
Anlæget (det arvelige) og det personlige (det ikke
arvelige), se Arvelighed. Disse
Undersøgelser har bragt hans Navn frem bl. Nutidens
første Arvelighedsforskere. Fl. Gange har J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free