Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannsen, Wilhelm Ludvig - Johannsson, Johan - Johansen, Anders Cornelius - Johansen, David Monrad - Johansen, Edvard Sextus - Johansen, Frederik Hjalmar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
givet sammenfattende Fremstillinger af
Arvelighedslærens Resultater. Her skal nævnes:
»Elemente der exacten Erblichkeitsforschung«,
2. Udg. 1913, og »Arvelighed«, 1917. Ogsaa som
Forf. af Lærebøger har J. været virksom. 1892
udgav han en »Lærebog i Plantefysiologi« (2.
Udg. 1904); endvidere har han bearbejdet
Plantefysiologien i 4. Udg. af Warming’s
»Lærebog i alm. Botanik« (udk. 1902). Som Forf. af
populære Skr og Foredragsholder har J.
bidraget meget til at gøre Plantefysiologdens
og Arvelighedslærens Resultater tilgængelige
for videre Kredse. (Litt.: F. Kølpin Ravn
i »Landbohøjskolens Festskrift« [1908];
Selvbiografi i Universitetets Festskrift 1910).
B. J.
Johannsson, Johan, sv. Rigsdagsmand og
Forf., f. 1. Novbr 1840, d. 2. Febr 1905,
helligede sig først til Agerbruget og
Bjergværksdrift. Fra 1869 var han en Række af Aar
Medlem af Örebro Amtsraad og 1870—1902
Medlem af 2. Kammer, fra 1897 dets
Alderspræsident. J. har været en af 2. Kammers mest
indflydelsesrige Medlemmer. Ved
Lantmannapartiets Sprængning 188S sluttede J. sig til den
frihandelsvenlige Del, det saakaldte gl.
Lantmannaparti, men medvirkede 1895 til de to
Partigruppers Genforening og var Medlem af
saavel det gl. som det ny Lantmannapartis
Tillidsraad, 1898—1902 som dets Formand. Under
hans Ledelse udarbejdedes 1891—93
»Sakregister till rikets ständers protokoll med bihang
1809—66« (2 Bd 1893), og han ledede et
Registerarbejde af lgn. Art til
Rigsdagsprotokollen for Tiden 1867—96. J. har bl. a. yderligere
udg.: »Om Noraskog, anteckningar och bidrag
till Örebro läns historia och topografi« (3 Bd,
1875—87), »Noraskogs arkiv« (3 Bd, 1889—97)
og »Karlskoga bergslag« (1897).
A. M. D.
Johansen, Anders Cornelius, dansk
Zoolog, f. 3. Juli 1867 i Karebækstorp, Student
1892, Magister 1898; 1902 ansattes han som
Assistent ved Dansk biologisk Station, 1903 som
Ichthyolog ved Kommissionen for
Havundersøgelser og 1909 som Leder af Kommissionens
Fiskeriundersøgelser i Farvandene omkr.
Danmark. Til en Beg. var det navnlig Studiet af
Molluskerne, der optog ham; 1899 fremkom
saaledes hans »Bidrag til vore
Ferskvandsmolluskers Biologi«, der efterfulgtes dels af flere
mindre ogsaa i geologisk Henseende
interessante Undersøgelser over Aflejringen af
Molluskskaller, dels af det anselige Værk »Om den
fossile kvartære Molluskfauna i Danmark«, der
giver vigtige Bidrag til Forstaaelsen af de
klimatiske Faktorers Bet. for Faunaen, og som
(1904) skaffede ham Doktorgraden. Senere har
han navnlig givet sig af med Studiet af vore
økonomisk vigtige Fiskearter; i Kommissionens
Meddelelser har han saaledes publiceret en lang
Rk. grundige Undersøgelser over Rødspættens
Biologi, en større Afh. om Silden i de
nordvesteuropæiske Farvande, samt, i Forbindelse med
Løfting, et Værk om Laks og Laksefangst i
Gudenaa. Endelig maa nævnes hans vigtige
Bidrag til Værket om Randers Fjord (1918) samt
hans endnu ikke helt afsluttede Studier over
Ringkøbing Fjord i de senere Aar.
R. H. S.
Johansen, David Monrad, norsk
Komponist, f. i Vefsen, Nordland, 8. Novbr 1888,
studerede i Kria Klaver med Karl Nissen,
teoretisk med Cathar. Elling, fortsatte Studierne
ved Højskolen i Berlin. Besøgte med
Statsstipendium Paris. Har udg.: Sonate for Violin
og Klaver, Suite for Klaver, Sange; i
Manuskript: Suite for Orkester. Har været
Musikanmelder i »Intelligensen«.
I. H.
Johansen, Edvard Sextus, dansk
Fysiker, f. i Nyborg 8. Aug. 1879. Var Telegrafist
1895—1901, blev Student 1900, cand. mag. 1906.
Studerede 1907—08 i Berlin, London og Leiden,
blev derefter Assistent ved den polyt.
Læreanstalt, 1914 Docent smst. og 1921 Prof. og
Bestyrer af Læreanstaltens fys. Laboratorium. Bl.
J.’s videnskabelige Arbejder, der alle
omhandler spektroskopiske Spørgsmaal, mærkes et
Arbejde over Vakuumtermosøjlen, der har været
grundlæggende for Konstruktionen af dette
vigtige Maaleapparat til Undersøgelse af ultrarøde
Spektre; endvidere Arbejder bl. a. over
Energifordelingen i Spektre, udført paa
Finseninstitutet, hvis fys. Konsulent J. har været siden
1906. J. er en udmærket Lærer; om hans
Fremstillingsevne vidner foruden talrige Artikler i
»Fysisk Tidsskrift«, hvis Medredaktør han er
siden 1911, hans Bog: »Moderne Anskuelser om
Elektricitet og Stof« (Kbhvn 1920).
H. M. H.
Johansen, Frederik Hjalmar, norsk
Polarfarer, f. i Skien 15. Maj 1867, d. i Kria
3. Jan. 1913. J. blev Student 1886, 1891—92 gik
han paa Krigsskolen og blev Septbr 1892
værnepligtig Sekondløjtnant. Han meldte sig til
Deltagelse i Fridtjof Nansen’s »Fram«-Ekspedition
og var saa ivrig for at komme med, at da der
ingen anden Plads var ledig, tog han Post som
Fyrbøder. Meste Tiden om Bord var han
meteorologisk Assistent. Fra 14. Marts 1895 var
han Nansen’s Ledsager paa Slædefærden N.
over til Vinterhiet paa 86° 14′ og kom sammen
med Nansen hjem til Norge 14. Aug. 1896. Da
Nansen havde faaet sin Rejseberetning færdig,
udgav J. sine Erindringer fra Rejsen og
Overvintringen under Titelen »Selvanden paa 86°,
14′« (1898, overs. paa Engelsk, Svensk, Tysk og
Fransk). Det Mod og den Dygtighed, han havde
lagt for Dagen paa Færden, bragte hans
Kammerater i Hæren til at sætte sig i Bevægelse
for at faa ham, skønt visse formelle
Forudsætninger manglede ham, ansat som fast Officer
i den norske Hær, og 1898 udnævnte
Regeringen ham til Premierløjtnant i Linien med
Bopæl i Tromsø; 1899 avancerede han til Kaptajn.
Fra sin Stilling som fastlønnet Officer tog han
igen Afsked 1. Jan. 1907. S. A. ledsagede han
den skotske Polarfarer W. S. Bruce paa hans
Ekspedition til Prins Carl’s Forland paa
Spitsbergen og tilbragte Vinteren 1907—08 paa Kap
Boheman paa Nordsiden af Isfjorden sammen
med den tyske Publicist Theodor Lerner. Med
ham foretog han en Slæderejise Vaaren 1908
fra Kap Boheman tværs gennem det ukendte
Indre af Spitsbergen og kom ned i Liefde Bay
paa Nprdkysten; herfra fortsattes Færden til
Wellman’s Station paa Danskeøen. Paa dette
Sted opholdt han sig indtil Juli Maaned,
da han stødte til Docent A. Hoel’s
Ekspedition, i hvilken han deltog om Sommeren.
Høsten 1908 holdt han Foredrag om
Spitsbergen i Geografisk Selskab i Kria. 1909 deltog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
