- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnson, Samuel (eng. Forf.) - Johnson, Samuel (nordamer. Religionshistoriker) - Johnsonburg - Johnson City - Johnsson, John William Schibbye - Johnston - Johnston, Albert Sidney

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han i The Universal Chronicle en ugentlig
Artikel af samme Art, en Fortsættelse i Spectator’s
Smag. 1759 døde hans Moder, og for at bestride
Omkostningerne ved hendes Begravelse og
betale hendes Gæld skrev han History of Rasselas,
Prince of Abyssinia, en tung, moraliserende
Roman. Hans Fattigdom var nu forbi, idet hans
Venner opnaaede for ham en Pension paa 300
£ aarlig. Af hans senere Værker er de vigtigste:
hans Shakespeare-Udg. i 8 Bd (1766) og Lives
of the Most Eminent English Poets
(10 Bd,
1779—81), der senere er udg. mange Gange. 1763
stiftede han sammen med Maleren Reynolds en
Klub, der rummede Tidens betydeligste Aander
som Fox, Sheridan, Burke, Gibbon o. a., og hvor
han selv var den anerkendte Fører — en
Stilling, han indtog ikke blot der, men overhovedet
i sit Aarh.’s Litt., som ingen før ham og siden
vel kun Carlyle har fyldt. For Eftertiden
forstaas dette ikke ud fra hans Bøger. Grunden
ligger i hans djærve, usnobbede Karakter og
sjældne Aandskraft, som vi lærer den at kende
i Boswell’s klassiske Skildring af ham.

1774 foretog han sammen med sin Ven og
senere Biograf Boswell en Rejse til Skotland og
Hebriderne, skildret i Journey to the Western
Islands of Scotland
, i hvilken han ytrer Tvivl
om Ossian’s Ægthed, hvilket førte til en Fejde
med Macpherson. — J.’s Ydre var frastødende;
den før nævnte Sygdom bidrog til hans
Grimhed; han var sjusket og barsk uhøflig af
Væsen; men han havde, som Garrick sagde, »ikke
andet af Bjørnen end Huden«; han underholdt
i sit Hus en hel Samling fattige Mennesker, der
uden hans Godgørenhed vilde have været
hjemfaldne til den yderste Nød. Hans Værker er
ofte udgivne; her skal blot nævnes Murphy’s
Udg. i 12 Bd, 1792 (nyt Opl. 1876), samt
Birkbeck Hill: Letters of S. J. (Oxford 1892). (Litt.:
Boswell, Life of S. J. [2 Bd, 1791], sidste
Udg. ved Morris 1893 [Globe edition];
Stephen, S. J. [1879, i Serien English Men of
Letters
], samt fl. Arbejder af Birkbeck Hill; se
ogsaa Macaulay’s Essay: S. J.).
(T. L.). I. O.

Johnson [’dзånsən], Samuel, nordamer.
Religionshistoriker, f. 10. Oktbr 1822 i Salem
i Massachusetts, d. i North Andover 19. Febr
1882. J. studerede i Harvard College i
Cambridge (Massachusetts), sluttede sig til
Unitarierne, var Præst i en Frimenighed i Lynn
1851—70 og levede fra 1871 som Privatmand.
J. kæmpede ivrig imod Slaveriet, udgav bl. a.
en Samling Hymns (1846), men er mest kendt
ved sit Værk Oriental Religions, hvoraf India
udkom 1872, China 1877 og Persia efter hans
Død 1885. (Litt.: S. Longfellow, S. J.
[Boston 1883]).
V. S.

Johnsonburg [’dзånsənbəg], By i U. S. A.,
Staten Pennsylvania, ligger 155 km NØ. f.
Pittsburg. (1910) 4334 Indb. J. er Jernbanecentrum.
G. Ht.

Johnson City [’dзånsən-’siti], Johnsons
City
, By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 10
km Ø. f. Jonesborough i ved Foden af Black
Mountains. (1910) 8502 Indb. J. C. er Turistby,
idet man herfra besøger de nærliggende
Bjerge.
G. Ht.

Johnsson [’jo’nsån], John William
Schibbye
, da. Læge, f. 22. Aug. 1868 i Kbhvn.
J. blev cand. med. 1893, gennemgik den
sædvanlige Uddannelse, var Reservelæge ved Skt Josef’s
Hospital og praktiserer i Kbhvn fra 1900. J. var
fra sin Ungdom kunsthistorisk interesseret og
arvede sin Interesse for Kulturhistorie fra sin
Bedstefader, en sv. Bondespillemand, der selv
havde optegnet Folkeminder. Talrige Rejser
gav ham et Indtryk af Lægekunstens
Sammenhæng med den alm. Kulturhistorie. J. har øvet
en betydelig Virksomhed som
Bestyrelsesmedlem og Medstifter af fl. medicinalhistoriske og
folkloristiske Foreninger her og i Udlandet. Han
stiftede (med C. J. Salomonsen og K. Carøe) det
medicinalhistoriske Mus. i Kbhvn (skænket til
Univ. 1918) og var en Aarrække Medlem af
Dansk Folkemuseums Bestyrelse. 1913
indvalgtes han i en international Kommission, der
skulde forberede en Sammensmeltning af de
medicinalhistoriske Foreninger i de forsk. Lande,
ligesom han sidder i Redaktionen af fl.
medicinalhistoriske Tidsskrifter; han var
Medudgiver af »Den danske Lægestand«, 7. og 8. Udg.
Desuden har han skrevet en Del Afh., dels af
medicinsk-kulturhistorisk Indhold, dels
Tekstudgaver af middelalderlige Forf. (Johannes
Paulinus. Nicolaus de Bohemia). Endvidere
udgav han Henricus Dacus: De simplicibus
medicinis laxativis
(1917), den første lat. Tekst af
Henrik Harpestreng, og en Brevveksling
mellem Th. Bartholin og O. Worm. Materialet til
en Del af disse Arbejder fik han under
Udarbejdelsen af en haandskreven Registratur over
det kgl. Biblioteks med. Haandskrifter. Større
Arbejder er ogsaa »Den galliske Syge i
Danmark før 1550«; »Johan Clemens Tode« (1918)
og (sammen med W. Brieger) en Udg. af Otto
Sperling’s Dagbøger (1920).
G. K-n.

Johnston [’dзånstən], Øgruppe i det stille
Ocean, en Samling nøgne Klipper SV. f.
Hawaii-Øerne, til hvilke de hører.
M. V.

Johnston [’dзånstən], Albert Sidney,
amer. General, f. 3. Febr 1803 i Kentucky,
faldet ved Shiloh 6. Apr. 1862. Efter at have
modtaget sin Uddannelse i Westpoint traadte
han 1826 som Løjtnant ind i det regulære
Infanteri, gik imidlertid 1834 til Texas, der
kæmpede for sin Uafhængighed af Meksiko. Han
blev her 1838 Højstbefalende og Krigsminister.
1840 trak han sig tilbage til Privatlivet, men
deltog i den meksikanske Krig i Spidsen for
et teksiansk frivilligt Regiment. 1849 traadte han
atter ind i de forenede Staters Hær og
forfremmedes 1855 til Oberst for et
Rytterregiment, i Spidsen for hvilket han 1857 drog mod
Mormonerne, og holdt sit Indtog 1. Apr. 1858
i Utah, hvor han blev Guvernør indtil 1861.
Ved Borgerkrigens Udbrud var J. avanceret
til Brigadegeneral. Han sluttede sig straks til
Sydstaterne, kæmpede ved Bull-Run og
sendtes derefter til Tennessee for at organisere
Friskarerne. Her blev han imidlertid slaaet af Grant
ved Fort Donelson og maatte trække sig
tilbage. Efter at have modtaget Forstærkning af
Beauregard angreb han Grant ved Shiloh,
hvor han saaredes dødelig af en Granatstump.
(Litt.: W. R. J., The Life of General Albert
Sidney J.
[Newark 1878]).
B. P. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free