- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnson, Gisle Christian - Johnson, Harry John - Johnson, Manuel John - Johnson, Samuel (eng. antikatolsk politisk Forf.) - Johnson, Samuel (eng. Forf.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Nogle Ord om Barnedaaben« (1857, sv. Overs. 1858)
var et Lejlighedsskrift, hvori han optraadte til
Forsvar for denne Institution i Kamp mod sin
Ven Lammers og den ved ham rejste
frikirkelige Bevægelse; til hvis Nedgang og Bilæggelse
J.’s Skrift vistnok i høj Grad bidrog. 1847—90
var han Medudgiver af det i fl. Rækker
udkomne, videnskabelig anlagte »Theologisk
Tidsskrift«, hvori han skrev adskilligt, navnlig
en (i 2. Rk. VIII og ny Rk. II trykt, ogsaa
paa Tysk oversat) Fremstilling af »Luthers
Lære om Guds Ord«. Sammen med Caspari
besørgede han norske Overs. af »Konkordiebogen«
(1861—66) og af »Den norske Kirkes
Bekendelsesskrifter« (1872, 3. Opl. 1884). Fra Juli 1863
til Juli 1875 var han Udgiver af den af ham
grundlagte »Luthersk Kirketidende«, hvori man,
ligesom tidligere i »Norsk Kirketidende«
(navnlig »Erklæring«, 1857, S. 241 ff.), maa søge hans
mange, til Dels udførlige Stridsskrifter mod
Grundtvigianismen og dens kirkelige
Anskuelse. Et Sammendrag af sine dogmatiske
Forelæsninger (dog blot Pistikken og Dogmatikken)
udgav han som Manuskript 1878—79 og derpaa
i nyt Oplag 1885 med Titlen »Grundrids af den
systematiske Teologi«, hvis fortsatte Udgivelse
han saa indstillede. Efter hans Død er
udkommet et 3. Oplag (1897), ligesom »Forelæsninger
over den kristelige Ethik«, udg. af hans Søn
(1896 ff.) og »Forelæsninger over
Dogmehistorien«, udg. af H. Wölner-Hansen (1896 ff.).
(Litt.: Th. Odland, »Biografi af G. J.« [i
»79. Beretn. om d. n. Bibelselskab«, S. 67—159];
Edv. Sverdrup, »Fra Norges Kristenliv«
[1918], S. 118—29).
(J. B. H.). Abs. T.

Johnson [’dзånsən], Harry John, eng.
Landskabsmaler, f. Apr. 1826 i Birmingham,
d. 31. Decbr 1884 i St John’s Wood (London).
J., Elev af W. J. Müller, hvem han ledsagede
paa hans Middelhavsrejse 1843 (som J. selv
har beskrevet i Solly’s Memoirs of Müller),
var en meget hurtig Arbejder, hvis Kunst i
meget sluttede sig til D. Cox’. Han malede bl.
m. a. (i Olie ell. Vandfarve): »Athens
Akropolis«, »Korinth-Templet paa Ægina«,
»Minerva-Templet paa Ægina«, »Græsk Grav«,
»Stonehenge«, »Colosseum« (1873), »Richmond Castle«
etc.; fl. af hans Arbejder i
South-Kensington-Museet. 1870 Medlem af Akvarelselskabet.
A. Hk.

Johnson [’dзånsən], Manuel John, eng.
Astronom, f. 5. Maj 1805, d. 1. Marts 1859 i
Oxford, fik sin Opdragelse i Addiscombe for
at gøre Tjeneste i East India Company,
ansattes 1821 ved St Helena Artillery, blev 1829
Observator ved Observatoriet i St Helena og
1839 Radcliffe Observer i Oxford. Foruden
talrige Observationer af Planeter, publicerede i
Fagskrifter, har J. offentliggjort: Catalogue of
606 principal fixed stars in the S. Hemisphere

(1835), hvorfor han fik det eng. astronomiske
Selskabs Guldmedaille, og Astron. Observations
of the Radcliffe Observatory
(1840—59, 19. Bd,
1842—61), der indeholder Observationer til den
kendte Radcliffe Catalogue of 6317 stars (1860),
som blev udg. af hans Efterfølger i Oxford: R.
Main. Ved Siden heraf har han udført
Heliometer Observationer for at bestemme
Fiksstjerners Parallakse, anstillet meteorol.
Studier o. s. v.
J. Fr. S.

Johnson [’dзånsən], Samuel, eng.
antikatolsk politisk Forf. (1647—1703), optraadte
først under Karl II med Skrifter mod Kongens
Broder Jakob’s kat. Sympatier og vedblev
dermed, efter at Jakob var blevet Konge. Som
Følge heraf blev J., der var Huskapellan hos
Sir William Russell, 1686 dømt fra sin
Præsteværdighed og fik 317 Piskeslag. 1689 under
Vilhelm III ophævede Parlamentet Dommen,
og J. fik en Pension, men han vedblev alligevel
at skrive i oppositionel, nærmest republikansk
Aand. Hans samlede Værker udkom 1710
under Titlen Memorials (2. Udg. 1713).
V. S.

Johnson [’dзånsən], Samuel, eng. Forf.,
(1709—84), var fra Fødslen meget kirtelsvag, og
hans Fader bragte ham derfor til London, for
at Dronning Anna skulde helbrede ham ved
Haandspaalæggelse, ifg. den gl. eng. Overtro,
at Regenten af Guds Naade kunde kurere denne
Sygdom. Han gik i Latinskolen i Lichfield,
studerede derefter en Tid i Oxford, men maatte
forlade Univ. uden at faa nogen Grad; derpaa
var han Lærer ved Skolen i Market Bosworth,
opgav det og rejste til Birmingham, hvor han
ægtede en Enke, der var 20 Aar ældre end han
selv, og med hende levede han et lykkeligt
Ægteskab. Han søgte nu en Stilling som Lærer,
men fik Afslag, fordi han havde saa uafhængige
Meninger og saadanne underlige
Ansigtsvridninger; det sidste var en Følge af hans
Sygelighed. Han begyndte da selv en Skole, men fik
kun 3 Elever; saa opgav han den og tog
sammen med en af sine Elever, den senere saa
berømte Skuespiller Garrick, til London for der
at bryde sig en Bane. Han havde med sig 3
Akter af en Tragedie »Irene«; men da han
havde fuldendt den, kunde han ikke faa den
opført, og han maatte i lang Tid leve i
Fattigdom, selv efter at han var begyndt at blive
bekendt. Det første af hans Arbejder, der gjorde
Lykke, var Digtet London (1738), en Satire, der
udtrykker J.’s tunge Syn paa den store By, i
hvilken han slider og lider. 1740 kom han i
Forbindelse med The Gentleman’s Magazine, og her
begyndte han s. A. en Rk. Artikler: Debates of
the Senate of Lilliput
, som han fortsatte til Beg.
af 1743. Det var ulovligt at offentliggøre noget
om Parlamentets Forhandlinger, og J.’s
Artikler var ogsaa Satirer over disse; men da det
blev alm. troet, at det var virkelige Referater,
holdt han op med dem for ikke at tage Del i
et Bedrag. 1744 udgav han The Life of Richard
Savage
; 1745 Miscellaneous Observations on the
Tragedy of Hamlet, with Remarks on Sir
Thomas Hanmers Edition of Shakespeare
, i hvilket
han foreslog en ny Shakespeare-Udgave. 1747
udsendte han sin Plan til en eng. Ordbog, og
efter 8 Aars ihærdigt Arbejde udgav han 1755
Dictionary of the English Language (2 Bd), den
første store eng. Ordbog, der siden er blevet
udg. mange Gange, senest af Latham (2 Bd,
1864—66). 1749 opførte Garrick hans Tragedie
Irene, men den gjorde ingen Lykke. S. A. kom
Digtet The Vanity of Human Wishes, tungt og
tungsindigt. 1750—52 udgav J. Bladet The
Rambler
, og senere under Titlen The Idler skrev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free