- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnstone, Charles - Johnstown - Johnstrup, Johannes Frederik - Johnstrupit - Johor - Joigny

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Johnstone [’dзånstən], Charles, eng.
Romanforfatter, f. i Irland, Fødselsaar ukendt, d.
i Indien 1800. Han har gjort sig bekendt som
Forf. af en Række satiriske og politiske
Romaner, til Dels »Nøgleromaner«. Den mest
kendte af disse er: Chrysal; or, The Adventures
of a Guinea
(1760), der blev Forbilledet for P. A.
Heiberg’s »Rigsdalerseddelens Hændelser«.
(T. L.). I. O.

Johnstown [’dзånzta^un], 1) By i Staten
New York, U. S. A., ved Cayadutta Creek med
Handskefabrikker og (1910) 10447 Indb. Den
blev grundlagt 1760 og har fl. Bygninger fra
18. Aarh. 2) By i Pennsylvania ved
Conemaugh-Flodens Sammenløb med Stony Greek med
store Jern- og Staalværker. Med Forstæderne
Cambria, Conemaugh og Millville (1910) 55482
Indb. 31. Maj 1889 blev Byen ødelagt ved
Gennembrudet af en Dæmning, som omgav
Conemaugh Lake 16 km fra J. Vandet væltede sig
med uimodstaaelig Magt gennem Dalen,
styrtede sig over Staden og fejede Husene bort.
Ved Pennsylvania Jernbanebroen dyngedes
Ruinerne op, og en Ildebrand, der udbrød
mellem disse, fortærede mange Mennesker. Over
2000 Mennesker omkom.
G. Ht.

Johnstrup, Johannes Frederik,
dansk Geolog, f. 12. Marts 1818 i Kbhvn, d. 31.
Decbr 1894 smst., blev Student 1837 og tog
1844 polyteknisk Kandidateksamen i anvendt
Naturvidenskab. Allerede
1842 blev han
Assistent hos
Geologen J. G.
Forchhammer,
først paa
Polyteknisk
Læreanstalts kem.
Laboratorium,
senere tillige
paa Univ.’s
mineralogiske
Mus. En kort
Tid var han
desuden Lærer
ved
Søkadetakademiet,
indtil han 1846
blev
midlertidig Docent i Fysik, Kemi og Mineralogi ved
Sorø Akademi. Da dette 2 Aar efter blev
ophævet, maatte han slaa ind paa
Skolevirksomhed; han blev Adjunkt, fra 1850 Overlærer
først ved Kolding, senere ved Sorø lærde
Skole. Paa sidstnævnte Sted virkede han
1851—66 med anerkendt Dygtighed som Lærer og
benyttede samtidig sin Frihed til geol. Studier,
især i Indlandet, saaledes at han 1866 kunde
overtage den ved Forchhammer’s Død ledige
Plads som Prof. i Mineralogi (herunder ogsaa
Geologi) ved Univ., i hvilken Stilling han
indtil sin Død udfoldede en særdeles betydelig
og mangesidig Virksomhed. Hans fremtrædende
personlige Elskværdighed og især den
Dygtighed og Inderlighed i Fremstillingsmaaden, som
udmærkede hans Forelæsninger, paavirkede
alle hans Elever ved Univ. og Polyteknisk
Læreanstalt og satte ham i Stand til at udbrede
i vide Kredse Interessen for Geologi. Som
Bestyrer af Mineralogisk Mus. forstod han trods
yderst uheldige Pladsforhold og knap
Medhjælp at holde Samlingerne paa Højde med
Videnskabens raske Udvikling og havde kort
før sin Død den Tilfredsstillelse at faa skaffet
Mus. en tidssvarende ny Bygning; i
Planlæggelsen af dennes Indretning nedlagde han et
stort Arbejde og ledede ogsaa Indflytningen
(1893). En særlig stor Fortjeneste har J. indlagt
sig ved at skabe (1876) det videnskabelige
Statsforetagende »Grønlands geol. og geogr.
Undersøgelse«, hvoraf han til sin Død havde
Hovedledelsen, først alene og fra 1878 som Formand
for den i dette Øjemed nedsatte Kommission.
Ligeledes organiserede og ledede han den 1888
oprettede »Danmarks geol. Undersøgelse«. —
J. har skrevet en kortfattet Lærebog i Kemi,
der udkom i 3 Opl. (1855, 1858 og 1863); hans
Hovedarbejder er en Række af betydningsfulde
og samvittighedsfuldt udarbejdede
Undersøgelser vedrørende Danmarks, til Dels ogsaa
Bilandenes Geologi. Det var faldet i hans Lod
at indføre i Landet den for Forstaaelsen af
den danske Jordbund saa vigtige Glacialteori,
og han bidrog selv væsentlig til denne Teoris
Udvikling ved Arbejder om Møens Klint (1874),
om Skuringsmærkerne paa Bornholm, om
Cyprina-Leret paa Langeland og om Yoldia-Leret
i Vendsyssel (Universitetsprogrammerne 1882),
Undersøgelser, der senere dels har dannet
Grundlaget for, dels givet Anledning til vigtige,
videregaaende Slutn. og Arbejder af uden- og
indenlandske Geologer. Kendskabet til Landets
ældre Dannelser udvidedes betydeligt ved J.’s
Arbejder om Bornholms Geologi (1874 og 1889),
om Fakse-Kalkens Dannelse (1864), om
Grønsandet paa Sjælland (1876) o. a. Af
sammenfattende Fremstillinger fortjener især at
nævnes »Jyllands geognostiske Forhold« (1875) og
»Oversigt over de geognostiske Forhold i
Danmark« (1882). Af Bilandene besøgte han Island
1871 og 1876, hvor han undersøgte en Række
vulkanske Fænomener, Færøerne 1872
(Undersøgelse af Kullagene) og Grønland 1874
(Kryolitforekomsten). (Udførlig
Litteraturfortegnelse i »Meddelelser fra Dansk geol. Forening«
Nr 3, 1896).
(N. V. U.). O. B. B.

J. F. Johnstrup.
J. F. Johnstrup.


Johnstrupit, et sjældent Mineral fra
Langesundsfjorden i Norge, har brunlig grøn
Farve, monoklin Krystalform og indeholder
Kiselsyre, Titansyre, Ceriummetaller, Kalcium,
Natrium og Fluor m. m.
(N. V. U.). O. B. B.

Johor (eng. Johore), britisk Vasalstat paa
Sydspidsen af Halvøen Malaka, 23300 km2 med
1912 180412 Indb., væsentlig Kinesere og
Malajer, producerer Kautsjuk, Gambir, Peber,
Sago, Te, Kaffe, Guttaperka.
M. V.

Joigny [зwa’nji], By i det østlige Frankrig,
Dept Yonne, Arrond. J., ligger 25 km NV. f.
Auxerre ved Yonne ved Jernbanen
Paris—Lyon—Méditerranée. (1906) 6057 Indb. J. har snævre
Gader og gl. Huse, prydede med Træskulptur.
Der findes et Slot fra 16. og 17. Aarh. og to
Porttaarne af en ældre Borg (10. Aarh.). J. er
rimeligvis af rom. Oprindelse og blev i 10. Aarh.
Sæde for et Grevskab.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free