- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
147

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jomfrukloster - Jomfrukolumner ell. Jomfrusats - Jomfruland - Jomfru Maria - Jomfru, Nøgen - Jomfruolie - Jomfrusild - Jomfrutale - Jomfrutrane - Jomfruvoks - Jomfruøerne - Jomini, Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rangklasser, Støvringgaard
Jomfrukloster
(1735) for Døtre af Mænd i de fem
første Rangklasser. Disse Klostre giver baade
fri Bolig og Pengehævning. Det grevelige
Dannemandske Stift
(Aastrup
Kloster
), oprettet 1857, er endnu ikke traadt i
Virksomhed. Gisselfeld adelige
Jomfrukloster
(1701) og Estvadgaards
Stiftelse
, ogsaa for Enker (1745), for
Adelige og de tre første Rangklasser, samt Den
Thaarupgaardske Stiftelse
(1698),
hvor tillige 1/4 af de Indskrevne maa være
Døtre af Mænd i fjerde Rangklasse, giver kun
Pengehævning. For borgerlige Damer er stiftet
Brødrene Petersen’s
Jomfrukloster
i Kbhvn (1770) og Christiansdal
Kloster
ved Sorø (1872), der begge giver fri
Bolig og Pengehævning. Se Specialartiklerne.
T Hertugdømmerne stiftedes Det adelige
Konvent til Skt Johannes
ved Slesvig
samt de adelige Konventer i Itzehoe,
Preetz og Uetersen, alle fire kun for
adelige Damer.
P. B. G.

I Norge er der fl. lgn. Stiftelser: »Kong
Oscars Minde« i Kria blev stiftet 1854 og tog
sin egen Bygning i Brug 1861. Her faar 24
ugifte Damer, over 40 Aar gl., fri Bolig, samt
aarlige Pensioner fra 100 til 400 Kr.; Ret til at
komme i fortrinsvis Betragtning, naar en
Bolig er ledig, erhverves ved at betale et aarligt
Kontingent af 8 Kr ell. 160 Kr een Gang for
alle. Kapitalformuen udgør c. 400000 Kr og de
aarlig udbetalte Livrenter og Pensioner c. 11400
Kr. — »Mogens Thorsens og Hustrus Stiftelse«
blev oprettet af dette Ægtepar, som ved
Testament af 1863 skænkede 800000 Kr og en stor
Del af Løkken Bellevue ved Drammensvejen i
Kria. Stiftelsen skaffer 50 ugifte Damer (og
Enker) af den dannede Klasse fri opvarmet
Bolig med Gas til Kogning i den paa
Ejendommen 1896 opførte Bygning samt en aarlig
Renteportion paa indtil 384 Kr. — »Julie Knuths
Stiftelse« er oprettet ved testamentarisk Gave
(56000 Kr) af Komtesse Julie Knuth (d. 1878).
Ved Indmeldelse i Stiftelsen erlægges i
Indskrivningspenge 800 Kr. Indtil 36 Medlemmer
faar udbetalt Pensioner paa 80—320 Kr aarlig.
— »Jomfrustiftelsen« — officielt: »Stiftelsen for
ugifte Fruentimmer« — i Bergen, oprettet 1851,
har fra 1873 egen Bygning. Mindst 10 ugifte
aldrende ell. svagelige Døtre af Borgere eller
Embedsmænd i Bergen faar fri Bolig med
Opvartning, Brænde, Lys og Ugepenge samt frit
Lægetilsyn, Medicin og Begravelse. — Stiftelsen
»Aldershvile« i Drammen skyldes især et af
Grosserer Erik Børresen skænket Pensionsfond,
stort 40000 Kr (Testament af 1857); den ejer
ogsaa et Par mindre Legater. Formaalet er
at skaffe 16 værdige ugifte Damer passende
Boliger i deres ældre Dage. — »Foreningen
til Omsorg for ældre ugifte Fruentimmer
henhørende til Borger- og Embedsstand i
Kristianssand og Omegn« virker siden 1863.
K. Ø.

Jomfrukolumner ell. Jomfrusats
kaldes i Typografien en større Satsmængde, som
ved Korrekturlæsningen viser sig at være uden
Sætterfejl.
E. S—r.

Jomfruland, en 7 km lang, men kun c. 1/2
km bred, uden for Indsejlingen til Kragerø
liggende Ø. I Modsætning til Kystens øvrige
bratte Klippeøer er J. ganske flad og bestaar
væsentlig af Rullesten og Sand, som langs Øens
Midte danner en Kam med svag Skraaning til
begge Sider; midt paa Øen er opført et første
Ordens Fyr, hvis Lanterne er anbragt i et
hvidt Stentaarn, 24 m højt. Løbet indenfor
mellem J. og Kysten kaldes
Jomfrulandsrenden; ved denne ligger
Landgangsstederne; langs Udsiden vanskeliggør en Række
Baaer og Skær Adgangen til Øen. J. er
bebygget med et Par Gaarde og har smuk Løvskov.
(Litt.: G. Scott, »Fra J.« i »Folkebl.« [1887],
»J.« i »Folkebl.« [1902] og »Folkev.« [1899]).
(J. F. W. H.). M. H.

Jomfru Maria, se Maria.

Jomfru, Nøgen, se Colchicum.

Jomfruolie, se Olivenolie.

Jomfrusild, se Fuldsild.

Jomfrutale, en offentlig Persons, f. Eks. et
Parlamentmedlems, første offentlige Tale.

Jomfrutrane, se Traner.

Jomfruvoks, se Voks.

Jomfruøerne, Virgin Islands,
Øgruppe i Vestindien mellem de store og smaa
Antiller, bestaar af c. 100 større og mindre Øer,
hvoraf dog knapt en Fjerdedel er beboede.
Med Undtagelse af den største, St Croix, ligger
de alle paa en Banke Ø. f. Porto Rico med
mindre end 50 m Vand. Den nordligste af
Øerne, Anegada er lav og vandfattig,
opbygget af tertiær Kalk, de øvrige er opfyldte
af lave Bjerge. Klimaet paa J. er mindre
regnrigt end paa de øvrige vestindiske Øer. Den
aarlige Nedbør er omkr. 100 cm, hvoraf den
største Del falder om Sommeren og
Efteraaret. Arealet er 679 km2 med 35000 Indb. I
politisk Henseende danner Tortola,
Virgin Gorda og Anegada et
Præsidentskab under den britiske Koloni Leeward
Islands
, 150 km2 med (1911) 5562 Indb.
St Croix, St Thomas og St John
danner den amerikanske Koloni Virginia
Islands
, 359 km2 med (1911) 27104 Indb., medens
de vestligste Øer Vieques, Culebra og
Culebrita, 170 km2 med c. 2000 Indb. hører
til de forenede Staters Koloni Porto Rico. —
J. opdagedes af Columbus 1494 paa hans anden
Rejse og fik Navn efter de 11000 Jomfruer.
M. V.

Jomini [зåmi’ni], Henry, Baron, fr.
General, russ. Generalløjtnant og Militærforfatten f. 6.
Marts 1779 i Payerne i Kanton Waadt, d. 24.
Marts 1869 i Passy ved Paris. 20 Aar gl blev
han Bataillonschef og Generalsekretær i det
schweiziske Krigsdepartement, men forlod 1803
Schweiz for i Paris at slaa ind paa
Handelsvejen. Paa Foranledning af Ney udnævntes
imidlertid J., der havde henledet
Opmærksomheden paa sig ved milit. Arbejder (Traité des
grandes operations militaires
[1804—10]), til
Bataillonschef i den fr. Hær 1804 og ydede som
Adjutant hos Ney denne store Tjenester ved
Ulm 1805. Efter Slaget ved Austerlitz
forfremmedes J. til Oberst og skrev 1806: Observations
sur la probabilité d’une guerre avec la Prusse
et sur les opérations, qui auraient

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free