Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordrente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordrente er en særlig Art af Indtægt, der
tilfalder Jordens Ejere udover alm. Løn for
det paa Jorden anvendte Arbejde og Rente af
den ligeledes derpaa anvendte Kapital. Hos
Fysiokraterne dannede Læren om J. det
væsentligste Led i hele deres Tankebygning,
og ogsaa Adam Smith vilde give denne en
indgaaende Behandling, men det lykkedes dog ingen
af disse at naa frem til fuld Klarhed. Først
David Ricardo trængte helt ind til Sagens
Kerne, og allerede fra hans Haand foreligger
Læren udarbejdet i den Skikkelse, som
vedblivende i alt væsentligt er den herskende.
Ricardo viser, hvorledes J. opstaar, naar man
p. Gr. a. Befolkningens Vækst ikke længere kan
nøjes med at dyrke den bedste Jord, men maa
tage Jord af ringere Beskaffenhed ind til
Dyrkning. Skal dette sidste kunne betale sig, maa
Priserne paa Jordens Produkter stige
tilstrækkelig højt til at kunne dække de større
Omkostninger, som Dyrkning af ringere Jord fører
med sig, og de bedre Jorder, der ogsaa faar
Gavn af de højere Priser, faar saaledes ud
over Dækning af Omkostningerne et Overskud,
og dette Overskud er J.
Tænker man sig, saaledes, at der alene paa
den bedste Jord i alt vil kunne avles 1/2 Mill.
hkg Brødkorn, og at dette er tilstrækkeligt til
Befolkningens Forsyning, vil Prisen falde
sammen med Omkostningerne, f. Eks. 10 Kr pr
hkg, og noget Overskud herud over ell. nogen
Jordrente findes da ikke. Stiger imidlertid nu
Befolkningen yderligere og dermed altsaa
ogsaa Efterspørgselen efter Brødkorn, vil denne
ikke mere kunne dækkes til den hidtidige Pris
af 10 Kr pr hkg, fordi man ikke nu længere
kan indskrænke sig til alene at dyrke den
bedste Jord, men ogsaa maa tage den
næstbedste Jord under Behandling, for hvilken
Dyrkningsomkostningerne er højere, f. Eks. 12
Kr pr hkg. Saa højt maa Kornpriserne altsaa
stige, men medens med denne Pris Dyrkerne
af den næstbedste Jord kun lige faar deres
Omkostninger dækket, faar Ejerne af den
bedste Jord et Overskud herud over af 2 Kr
pr hkg ell. en Jordrente af ialt 1 Mill. Kr. Hvis
dernæst heller ikke den næstbedste Jord
længere strækker til, maa endnu daarligere Jord
indtages, men hertil maa der kræves en endnu
højere Kornpris, f. Eks. 15 Kr pr hkg,
saaledes at J. for Ejerne af den bedste Jord,
altsaa nu bliver 5 Kr pr hkg ell. ialt 2 1/2 Mill. Kr.,
medens der nu ogsaa for Ejerne af den
næstbedste Jord fremkommer et Overskud ell. en
J. af 3 Kr pr hkg. — Naturligvis er der stadig
foruden at gaa til Dyrkning af daarligere Jord
ogsaa den Mulighed at behandle den bedste
Jord mere og mere intensivt, men heller ikke
dette lader sig gøre uden stigende
Omkostninger, og Resultatet bliver derfor ogsaa selv med
dette taget i Betragtning det samme.
Det er dog ikke blot Jordens forsk. Godhed,
der her faar Bet.; ogsaa Beliggenheden øver
en afgørende Indflydelse. Dette, der allerede
antydedes af Ricardo, er særlig fremhævet af v.
Thünen i en Fremstilling, hvis
Grundbetragtninger, skønt udarbejdede uden Kendskab til
Ricardo’s Lære, i alt væsentligt falder sammen
hermed. Selv om saaledes al Jord var af samme
Kvalitet, vilde alene den forsk. Afstand fra
Afsætningsmarkedet ell. den mere ell. mindre
gunstige Beliggenhed være tilstrækkelig til at
frembringe en J. Saa længe Behovet lod sig
dække blot ved at dyrke den gunstigst
beliggende Jord, vilde en J. vel ikke fremkomme,
men saa snart der hertil maatte indtages
ogsaa længere borte liggende Jorder, maatte
Kornprisen stige, saaledes at den foruden for
de egl. Dyrkningsomkostninger ogsaa ydede
Dækning for Transportudgifterne, og da ogsaa
de nærmest liggende Jorder vilde blive
delagtige i denne højere Kornpris, vilde der for
dem fremkomme et Overskud ell. en J.
J. øver saaledes ingen som helst Indflydelse
paa Kornprisen, men er selv bestemt deraf,
idet den fremkommer som Forskellen mellem
Kornprisen og Kornets
Produktionsomkostninger og, stiger og falder hermed. Den er en
Forskels- ell. Fortrinsrente for de
Jorder, som enten er af bedre Kvalitet
(Beskaffenhed, Klima m. v.) ell. af en mere
bekvem Beliggenhed i Forhold til
Afsætningsmarkedet end den Jord, der lige akkurat
faar sine Dyrkningsomkostninger dækket af
Prisen, og som altsaa er den ringeste Jord,
som det betaler sig at dyrke (Grænsejorden).
Medens Agerbrugets J., som der her navnlig er
tænkt paa, saaledes indeholder saavel
Bonitets-(kvalitets-) som Beliggenhedsrente, haves der
derimod for denne sidste et nogenlunde rent
Udtryk i Byernes Grundrente.
Efter Ricardo’s Opfattelse er J. som Helhed
stigende med Befolkningens Vækst og
Samfundets Udvikling, idet man herunder maa ty
til stadig ringere Jord. At dette skulde være
den almindelige historiske Udviklingsgang, er
imidlertid navnlig af Amerikaneren Carey
blevet nægtet. Garey har saaledes, støttet til
Erfaringerne fra den amerikanske
Kolonisation, paavist, at man tværtimod ret almindeligt
først opdyrker de lettest tilgængelige og
sparsomt bevoksede Strækninger, der
gennemgaaende er af en ret tarvelig Beskaffenhed, og
først naar Befolkningen med den stigende
Kultur har erhvervet sig bedre Indsigt i Jordens
Behandling og er blevet forsynet med gode
Redskaber og, rigelig Kapital, magter den de
Vanskeligheder, som Opdyrkningen af de tæt
bevoksede, sumpede men frugtbare Strøg
indeholder. Denne Carey’s Indvending rammer dog
ikke ganske Ricardo’s Fremstilling. Ricardo
har ikke paastaaet, at de senere indtagne
Jorder altid fysisk set var mindre frugtbare end
de tidligere opdyrkede, men kun, at man til
enhver Tid først opdyrker de Jorder, der
under de givne Forhold er de bedste; de senere
indtagne Jorder maa da, saa længe Forholdene
er de samme, nødvendigvis give et ringere
Udbytte. Derimod har Ricardo ikke lagt fornøden
Vægt paa Menneskenes Evne til at ændre de
Vilkaar, hvorunder Dyrkningen foregaar.
Ganske vist forstod Ricardo meget vel, at tekniske
Fremskridt modvirker Jordrentestigningen,
men han tillagde ikke dette Forhold afgørende
Bet. over for den Tendens til Opgang i J., der
ledsager en stigende Befolknings voksende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
