Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordrente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterspørgsel efter Korn. I den her nævnte
Henseende har imidlertid de tekniske
Fremskridt i 19. Aarh. undergaaet en langt hastigere
Udvikling, end man kunde regne med paa
Ricardo’s Tid.
Gennem den fremadskridende Teknik
modvirkes den Tendens til Dannelse af Jordrente
(stigende Jordpriser), som indeholdes i
Befolkningens Vækst og Samfundets Udvikling. Særlig
viser dette sig ved egl. landbrugstekniske
Forbedringer. Ethvert Fremskridt i Jordens
Behandling gør det muligt at fremskaffe mere
Føde ud af samme Jordstykke, og Merudbyttet
kan være saa betydeligt, at man ikke blot nu
formaar at føde en større Befolkning, men
endogsaa kan nøjes med at dyrke et mindre Areal
end før. Dette peger i Retning af faldende J.
Ogsaa Fremskridt i den industrielle
Behandling kan virke paa en noget lgn. Maade, og
navnlig vil forbedrede Samfærdselsmidler, der
gør det muligt at forsyne sig fra afsidesliggende,
men frugtbare Jorder, naar J. tages som
Helhed, virke saaledes. Ved Siden heraf vil de
tekniske Fremskridt hyppigt medføre en
Omordning af de forsk. Jorders Rækkefølge og
kan meget vel, jævnsides med at J. som Helhed
falder, skabe stigende J. for de Jorder, der i
særlig Grad har nydt godt af Forbedringerne.
Dette gælder eksempelvis Moser og side
Lerjorder ved Indførelse af Mosekultur og
Dræning, men kommer dog særlig frem ved
Udviklingen af Transportmidlerne. Da Amerika
navnlig siden Slutningen af 1870’erne aabnedes
ved Hjælp af Jernbaner og Dampskibe, steg
saaledes J. paa de amerikanske Prærier, men
faldt i Europa, og det samme Forhold gør sig
gældende ved Anlæg af en lokal Jernbane ell.
en Sporvej i en By, der sætter fjerntliggende
Grunde i Forbindelse med Byens Centrum. Den
ved Sporvejen muliggjorte Udflytning bevirker
faldende J. i Byens Centrum og Stigning i dens
Periferi.
I det sidste Hundredaar har J. som Helhed
været stigende. Dette gælder ogsaa Danmark,
naar man tager sit Udgangspunkt i 1820’erne,
da Jorden p. Gr. a. de uheldige
Afsætningsforhold og tyngende Skatter var omtr. værdiløs.
Omkr. 1830 kostede 1 Td Gaardhartkorn uden
Besætning og Inventar c. 1000 Kr og omkr.
1850 c. 2000 Kr. Stigningen fortsattes i den flg.
Tid særlig i 1870’erne og naaede i Beg. af
1880’erne c. 6500 Kr. Men paa dette Tidspunkt
slog den amerikanske Konkurrence igennem og
drev Jordpriserne og dermed den europæiske
J. ned. Omkr. Aarhundredskiftet var Prisen
paa 1 Td. Gaardhartkorn gaaet ned til c. 5200
Kr, men steg derefter atter i stadig hastigere
Tempo, og var 1914 naaet op paa 8800 Kr, og
under Verdenskrigen er Landejendomspriserne
naturligvis fulgt med i den alm. Prisopgang.
Noget rent Udtryk for J.’s Bevægelse er disse
Tal dog ingenlunde. En meget stor Del af
Stigningen skyldes de foretagne Forbedringer af
Jord og Bygninger m. v., og en anden Del er
rent nominel, hidrørende fra at Prisniveauet
som Helhed er steget, men der bliver dog noget
tilbage som reel Jordrenteforøgelse, og det
synes, som om denne i Fremtiden snarest vil
vokse. Det vil trods de forsk. tekniske
Fremskridt, som ganske vist vedblivende fornyes og
udvides, ikke i Længden være muligt, naar
Befolkningen fortsat vokser, at sætte Loven om
Jordens forholdsvis aftagende Udbytte ud af
Virksomhed, og der maa derfor regnes med,
at den voksende Efterspørgsel efter
Næringsmidler kun lader sig tilfredsstille til stadig
større Omkostninger, højere Priser og stigende
J. Endnu langt betydeligere er dog Stigningen
i Byerne, navnlig i Storstæderne, hvor den
stærkt ophobede Befolkning har drevet
Jordpriserne op til en hidtil ukendt Højde,
saaledes at der nu endogsaa haves Grundpriser
paa fl. Tusind Kr pr m2. For London og Berlin
regnes der 1870—90 med en
Grundværdistigning af 3 Milliarder Kr for hver af de to
Storbyer. Det er navnlig disse Forhold, der har
bragt Spørgsmaalet om det berettigede i J.
som Indtægt for Private ell. dens Overførelse
til Samfundet saa stærkt frem i nyere Tid.
Rent principielt er der i og for sig ingen
Tvivl. J. er privatmæssig ufortjent, idet den
almindeligvis er skabt gennem Samfundets
Udvikling og Vækst. Det, den enkelte
Jordbesidder alene rettelig har Krav paa, er at faa Løn
for sit Arbejde og Rente af den Kapital, han
har anvendt paa Jorden til dens Dyrkning,
Forbedring ell. Udnyttelse iøvrigt, men intet
yderligere. Jordens Værdistigning derudover
hører derimod efter sin Natur Samfundet til.
Særlig klart ses dette, naar der kan paavises
bestemte offentlige Foranstaltninger som
Aarsag, som naar f. Eks. en af en Kommune
anlagt Sporvej, Park o. l. faar de tilstødende
Grunde til at stige i Værdi, ell. naar Anlæget
af en Jernbane giver de omliggende Jorder
lettere Afsætningsvilkaar og dermed bedre
Priser og desuden for de umiddelbart ved
Stationerne liggende Jorder aabner Mulighed for
deres Anvendelse som Byggegrunde. Men
akkurat det samme gælder ogsaa, naar der som
virkende Grund alene kan peges paa
Befolkningens Vækst og Samfundets Udvikling i al
Alm. For Bygrundens Vedk. er der jo ingen
Tvivl om, at dennes Værdistigning alene
skyldes den stadige Befolkningstilstrømning og den
dermed følgende stigende Efterspørgsel efter
Byggeplads, medens Grundejerne naturligvis er
uden nogen som helst Del deri, og paa lgn.
Maade forholder det sig ogsaa for
Landbrugsjordens; Vedk., i hvert Fald i gl. Kulturlande,
om end det ganske vist her ikke er Forholdene
i det enkelte Land, der har Bet., men det
samlede Resultat af Udviklingen i alle de Lande,
der tilsammen taget udgør Verdensmarkedet
for Landbrugsprodukter. Heller ikke vil der
principielt være noget i Vejen for at inddrage
J. til Fordel for Samfundet, idet dette kan ske,
uden at der rokkes ved Grundlaget for den
nuværende Samfundsordning, ell. uden at det
er nødvendigt at gribe forstyrrende ind i de
økonomiske Kræfters fri Udvikling. Den
Opfattelse, at dette burde gøres, har ogsaa vundet
en ikke ringe Udbredelse i moderne Tid og er
navnlig sat stærkt frem af Amerikaneren
Henry George og dem, der slutter sig til ham.
Til Sagens, praktiske Gennemførelse knytter der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
