- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jynnan - Jynnan - Jynovn - Jynx - Jyotisha - Jyotishka - Jürgensen, Christian - Jürgensen, Christopher Peter - Jürgensen, Fritz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydelig er ogsaa Teavlen. Ris dyrkes i de
lavere Dale mod Ø., hvor ogsaa Pisangen
trives. Langt større Fremtid end Agerbruget
synes Bjergværksdriften at have, idet J. er
den mineralrigeste af Kinas Prov. Betydelige,
endnu ubenyttede Kullejer findes paa fl. St.
Jern, Kobber, Bly, Sølv, Tin og Zink vindes i
betydelig Mængde, desuden findes Salt, Nefrit,
Marmor, Rubiner, Safirer og Topaser. De
vigtigste Minedistrikter er ved Tshutshing NØ. f.
Hovedstaden med Kobber, Bly, Sølv og Zink,
ved Lunantshou med Kobber, ved Kwokiu med
Kobber, Sølv, Tin og Jern, ved Tshuhsiung
med Kobber og Sølv. Handelen besværliggøres
ved de vanskelige Terrainforhold.
Udenrigshandelen er især livlig med Birma. I admin.
Henseende danner J. med Naboprovinsen
Kweitshou Generalguvernementet Jynkwe.
Historie. J. blev forenet med Kina 109 f. Kr.,
men har siden den Tid fl. Gange været
løsrevet fra Riget. Først fra 13. Aarh. har J.
stadig været i Kinesernes Besiddelse og er
efterhaanden blevet bebygget af kin.
Indvandrere. 1853 gjorde Muhammedanerne
Oprør og afkastede det kin. Aag. De dannede
to Riger, der dog snart forenedes af Sulejman,
Sultan af Tali. 1872 lykkedes det dog
Kineserne at erobre Tali og genoprette deres
Herredømme. Ved disse Uroligheder led Prov. meget
og gik stærkt ned i Folkemængde. (Litt.:
Rocher, La province chinoise de J. [Paris
1879—80]; Colquhoun, »Quer durch Chryse«
[Leipzig 1884]; Vial, De la langue et de
l’écriture indigènes de J.
[Paris 1890]; Pichou,
Un voyage au J. [Paris 1893];
Courteilemont, Voyage au J. [Paris 1904]).
M. V.

Jynnan, By i det sydvestlige Kina, Hovedstad
i Provinsen J. og i Generalguvernementet
Jynkwe, nær ved Bredden af Søen Tienhai.
Indbyggernes Antal angives til ca. 300000. Der
findes en blomstrende Silkeindustri og Fabrikation
af Tæpper, der er meget efterspurgte i Kina.
Handelen er betydelig, især med Bhamo i
Birma og tillige med Tonkin. Der udføres
Raasilke og Silkevarer, Tæpper, Metaller og Te.
Der indføres Bomuld, Elfenben, Voks,
Salanganreder.
M. V.

Jynovn, et især i Jylland brugt folkeligt
Navn paa Stenalderens Dysser. Navnet synes
at betyde: Jætte-Ovn, og skyldes ældre Tiders
Forestillinger om disse Stensætningers
Oprindelse. Ogsaa Jynalter har været brugt i samme Bet.

Jynx, se Vendehals.

Jyotisha (»om Himmellysene«), en Vedanga,
foreligger i en til Ṛigveda og i en til Yajurveda
hørende Recension; den indeholder c. 50
Dobbeltvers og handler om Fastsættelsen af Tiden
for Fuldmaane- og Nymaaneofrene efter Solen,
Maanen og de 27 Nakshatra’er i Løbet af den
5-aarige Cyklus. Jfr. Indisk Astronomi.
(Litt.: A. Weber, Ȇber den Vedakalender,
Namens Jyotisham« [»Abhdl. d. kön. Ak. d.
Wiss. zu Berlin«, 1862]).
(S. S.). D. A.

Jyotishka, se Jainisme.

Jürgensen, Christian, dansk
Matematiker, f. i Kbhvn 19. Maj 1805, d. smst. 15. Decbr
1860. Samtidig med at forberede sig til jur.
Eksamen, som han tog 1828, dyrkede J.
Matematikken og fik (1827) Univ.’s Guldmedaille for
Besvarelsen af den mat. Prisafhandling. 1832
erhvervede han Magistergraden og optoges 1834
i Videnskabernes Selskab. I en Konkurrence
om Univ.’s Professorat i Matematik 1832
besejredes han af Ramus, men blev senere (1857)
dennes Efterfølger; i Mellemtiden beklædte
han 1833—53 Stillingen som Lektor matheseos
ved Søetaten. Fra 1842 var han mat. Direktør
ved Statens Livsforsikringsanstalt. J. har udg.
fl. Lærebøger, af hvilke kan fremhæves hans
»Arithmetik og Algebra« [1836], der udkom i
3. Udgave 1846. Hans selvstændige
Undersøgelser, der bl. a. behandler Rotationers
Sammensætning og Abel’ske Integraler, findes i
Videnskabernes Selskabs Skr og Crelle’s Journal. J.
interesserede sig meget for den mat.
Undervisning, særlig for Udbredelsen af Kendskab til
Grundtrækkene af den infinitesimale Matematik
og dens Anvendelser paa Naturvidenskaberne.
Chr. C.

Jürgensen, Christopher Peter, dansk
Mekaniker, f. 30. Oktbr 1838 i Gjesing ved Randers,
d. 26. Decbr 1911 i Kbhvn. Efter at have lært
hos Instrumentmager Jul. Nissen i Kbhvn rejste
han 1860 til Udlandet og fik efter sin
Hjemkomst Arbejde hos E. Jünger, hvis
Etablissement han overtog 1868. Han fremstillede
derefter en Rk. dygtige Præcisionsinstrumenter til
Søforterne og Observatoriet samt til
Videnskabsmænd i Ind- og Udlandet. For Pastor R.
Malling-Hansen overtog han Forarbejdelsen af
dennes Skrivekugle; ved den elektriske
Udstilling i Paris 1881 fik en af ham og
Etatsraad L. V. Lorenz konstrueret Dynamomaskine
Guldmedaille. 1887 gik Etablissementet over til
et Aktieselskab »C. P. J.’s mekaniske
Etablissement«, der sammen med Siemens & Halske i
Berlin 1890 sluttede Kontrakt med Kbhvn’s
Magistrat om Etableringen af Byens første
elektriske Centralstation. 1896 forandredes
Selskabet til »C. P. J.’s mek. Etabl. og Humber &
Komp.’s danske Cyklefabrik«.
(C. N.). R. B.

Jürgensen, Fritz (egl. Georg Urban
Frederik
), dansk humoristisk Tegner, f. i
Kbhvn 25. Oktbr 1818, d. smst. 24. Marts 1863.
Han var opr. Urmager, men opgav 1848 sit
Haandværk for at blive Kunstner, og lod sin
Forretning bestyre af en anden. I tre Aar var han
Elev af J. Roed, men drev det ikke til noget
som Maler, væsentlig fordi hans Talent var
ganske ubetydeligt, vel ogsaa fordi han, der
led af et svagt Helbred, ikke satte nogen videre
Energi ind derpaa. Hans tiltagende Brystsyge
havde ogsaa Skyld i, at han efterhaanden kom
til at holde vel meget af det nye bajerske Øl.
Han havde ved Siden af sit Tungsind en fin
og skarp ironisk Sans og en overmaade høj
Grad af Lune i sit Syn paa Forhold og
Mennesker. Selv naar han sad sammen med andre
tegnede han Mængder af smaa Blyantskitser,
som han forsynede med Underskrifter, der er
saa uimodstaaelig morsomme og rammer saa
dybt og sikkert lige i Pletten af de
menneskelige Svagheder, dog altid godmodigt og uden
Bitterhed, saa de har faaet en fast Plads i det
danske Folks aandelige Eje. Mange af dem er
blevne rent ud klassiske. Og vist er det, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free