Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jællinge - Jämtland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter det opkaldtes ikke alene Syslet, men,
ogsaa Herredet (Navnet Tørrild Herred opstod
først omkr. 1300). En Kongsgaard stod dengang
i J., og her jordedes iflg. Sakse’s og Sven
Aggesen’s Beretninger Kong Gorm og Dronning
Tyre. To c. 8—10 m bøje og 63—70 m brede
Gravhøje, een lige N. f. og een lige S. f. den
i 12. Aarh. opførte J. Kirke, udpeges som
deres Hvilested, og 2 Runestene (en større og en
mindre), der nu staar foran Indgangsdøren til
Kirkens Vaabenhus, bærer deres Navn til
Efterverdenens Kundskab. — J.-Monumenterne
hører til de mærkeligste nationale Minder fra
Fortiden, men skønt ofte gjorte til Genstand
for Undersøgelse kan de endnu ikke siges fuldt
ud at væne tolkede. I den nordlige Høj
har der fl. Gange været gravet, saaledes 1704
og 1820. Sidstnævnte Aar fandtes tæt ved
Bunden et 6,7 m langt, 2,8 m bredt og 1,7 m højt
Kammer, hvis Sider og Gulv dannedes af
Egebræder, medens Egebjælker udgjorde Loftet.
Uden om Kamret var der et fast stampet
Lerlag og Sten. I denne Gravstue stod en stærkt
opløst, mandslang Trækiste, mulig et Skrin til
Gravudstyret. Nær Kisten laa et lille
Sølvbæger, udvendig prydet med Dyrefigurer og
indvendig belagt med en Guldplade; endvidere
optoges to smaa Fuglefigurer af forgyldt
Bronze, nogle Beslagstykker til et Træskrin,
Brudstykker af ornamenteret Sølvblik, fl.
udskaarne og oliemalede Træplader, et lille Stykke
Silketøj m. m. At Gravgodset var saa
sparsomt, skyldes en i fjern Tid foretaget
Udplyndring af Graven. 1861 blev Kamret istandsat
og gjort tilgængeligt, men er senere atter
sammenfaldet. Den sydlige Høj blev 1861
undersøgt af Kong Frederik VII, uden at dog
Gravningen, der førtes helt ned til Højbunden,
ledte til Opdagelsen af noget Kammer. Det
blev da udtalt, at den sydlige Høj mulig var en
Mindehøj for Tyre, og at baade hun og Gorm
hvilede i den nordlige Høj. Senere indhøstede
Erfaringer gør det imidlertid ikke usandsynligt,
at den sydlige Høj virkelig dækker over en
Grav, men at denne skal søges under
Højbunden, i det naturlige Jordsmon. Viser dette sig
rigtigt, maa den sydlige Høj være Dronning
Tyre’s, som den mindre Runesten, der opr. har
staaet paa Toppen af denne Høj, ogsaa udsiger
det, medens Gorm da alene har hvilet i den
nordlige. Den nu gængse Benævnelse af den
sydlige Høj som Gorm’s, den nordlige som
Tyre’s, maa da skyldes en Navneforveksling i
ældre Tid. (Litt.: J. Kornerup,
»Kongehøjene i J.« [Kbhvn 1875]; »Aarb. i nordisk
Oldk.« [1876, S. 104 ff., 1805, S. 252 ff.];
Sophus Müller, »Vor Oldtid«, S. 649 ff., Hans
Kjær i »Vejle Amts Aarh.« [1913]).
C. Ngd.
Af de to J.-Stene staar den større Sten paa
sit opr. St. midt imellem begge Gravhøjene;
den mindre Sten har staaet paa Toppen af
den søndre Høj, hvorfra den i 17. Aarh. blev
flyttet til sin nuværende Plads ved Siden af
den større Sten. Hverken Sven Aggesen ell.
Sakse, som begge omtaler J.-Højene, nævner
de to Runestene, som første Gang omtales i
Slutn. af 16. Aarh.
Indskriften paa den mindre Sten er
fordelt paa 4 lodret løbende Linier, 3 paa Stenens
Forside, Slutningslinien paa Bagsiden.
Indskriftens Runer maa i olddansk Sprogform
have lydt: GormR konungR gærði
kumbl þåusi æft þyrwi konu sína,
DanmarkaR bót, d. e. »Gorm Konge
gjorde dette Gravminde efter Tyre, sin Kone,
Danmarks Bod (Frelse)«. — Ordet »efter« kan kun
betegne, at Tyre var død, da Stenen blev rejst
(iflg. Wimmer mellem 935—940), hvorfor
Sagnet, der lader Tyre overleve Gorm, maa være
uhistorisk (se Gorm den Gamle).
Indskriften paa den større Sten er
fordelt paa 6 Linier, der i Modsætning til den
alm. Skik paa Runestenene løber vandret; de 4
første Linier findes paa Forsiden, de 2 sidste
Linier er fordelte paa de 2 Bagsider. Over den
næstsidste Linie staar et Billede af et 4-føddet
Dyr, der er omslynget af en Slange, over den
sidste er Kristus afbildet (uden Kors) omgiven
af Baandslyngninger. Alle 3 Sider er
smykkede med mange Baandornamenter. Af
Runerne er det sidste og næstsidste Ord i
Indskriften meget utydelige; Indskriften (se
Danmark, »Sprog«, V, S. 625) lyder i
Oversættelse: »Harald Konge bad (d. e. bød) gøre
dette Mindesmærke efter Gorm, sin Fader, og
eliter Tyre, sin Moder, den Harald, som vandt
sig hele Danmark og Norge og Danerne gjorde
kristne«. Om de Begivenheder, der sigtes til
ved disse Ord, se Harald Blaatand.
Mindesmærket maa iflg. Wimmer være rejst
omtr. 980. (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker« I [1895]).
V. D.
 |
| Jællingesten (efter Wimmer). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
