Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jönköping Len - Jönsson, Bengt - Jörg, Johann Christian Gottfried - Jörg, Josef Edmund - Jørgen - Jørgen, Prins - Jørgen, Skt - Jørgensen, Adolf Ditlev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jönköping Len [’jönt∫øpiŋ-] omfatter den
nordvestlige Del af Småland samt Mo Herred
af Vestergötland. Det er 11522 km2, hvoraf 7,8
% er Vand, med (1918) 223878 Indb., hvoraf
23 % i Byerne. Skønt Jordbunden overvejende
er mager og stenet, er Agerbruget dog den
vigtigste Næringsvej. 12,8 % af Arealet er Ager
og anden dyrket Jord, 9 % naturlig Eng, 56,8
% Skov. Havre er den vigtigste Kornsort.
1901—10 avledes i aarligt Gennemsnit 7378 t Havre,
3048 t Rug, 6775 t Kartofler. Kreaturbestanden
var (1919) 24804 Heste, 136634 Stkr Hornkvæg,
111633 Faar, 448 Geder, 35382 Svin.
Mejeridriften er i stærk Udvikling. Næst efter Landbruget
er Skovhugst den vigtigste Næringsvej, men
drives endnu delvis uden Hensyn til Skovens
Vedligeholdelse. Værdien af
Savværksprodukterne var (1913) 2,7 Mill. Kr. Bjergværksdriften
er nu af meget ringe Bet. Manganmalm brydes
ved Späxeryd, og Myrmalm optages af fl. Søer,
men Brydningen af Jernmalm ved Taberg
ophørte 1895. Der findes dog en betydelig
Jernindustri i J. L. Endnu vigtigere er
Trævareindustrien, særlig Træmasse, Tændstik- og
Møbelfabrikationen. 1917 fandtes i J. L. 543
Fabrikker med 17317 Arbejdere. Lenet har 3
Købstæder, Jönköping, Eksjö og Grenna, fire
Flækker (köpingar), Huskvarna, Tranås,
Hvetlanda og Värnamo. Vigtige
Jernvejsknudepunkter er Nässjö og Säfsjö. De 131 Landsogne
tilhører 6 Fogderier. Jurisdiktionelt er Lenet
delt i 5 Domsagor under Göta Hofret; i
kirkelig Henseende tilhører største Delen Växjö
Stift, Resten Linköpings og Skara Stift.
G. Ht.
Jönsson, Bengt, sv. Botaniker, f. i
Kattarp (Skaane) 4. Oktbr 1849, d. 1911. Efter
Doktordisputats 1880 i Lund blev han Docent
og var tillige indtil 1897 Lærer ved Alnarp
Landbrugsinstitut. 1899 kaldtes J. til Prof. i
Plantefysiologi og Planteanatomi ved Lund’s
Univ. J. har offentliggjort talrige Afh.
(navnlig i »Lund’s Univ. Aarsskrift« og i »Botaniske
Notiser«), der især handler om
plantefysiologiske Emner, og har leveret værdifulde
Undersøgelser over Lysets Indflydelse paa Frøs
Spiring, over Orobanche-Arters Vækst, over indre
Blødning og visse Bevægelsesfremtoninger hos
Planterne m. m., ligesom han ogsaa har givet
gode Bidrag til Planteanatomien. Ved sin Død
var han Rektor ved Lunds Univ.
J. bestyrede i en lang Aarrække
Frøkontrollen i Lund og gav ved Landbrugskongressen i
Kbhvn 1888 Stødet til Nedsættelsen af en
dansk-norsk-svensk Komité til Udarbejdelse af
ensartede Regler for de skandinaviske Lande
med Hensyn til Frøundersøgelser.
W. J.
Jörg [jörk], Johann Christian
Gottfried, tysk Læge (1779—1856). J. studerede
opr. Naturvidenskab. 1802 ansattes han som
Amanuensis hos Stadsfødselshjælperen i
Leipzig og saa her mange Operationer, som han
fattede Afsky for. Han studerede senere
Fødselshjælp i Wien, tog den filosofiske Dr.-Grad
i Leipzig 1804, blev 1805 Magister legens og
absolverede Dr.-Graden i Medicin og Kirurgi
s. A. Han arbejdede nu ivrigt for at hæve
Fødselshjælpen til en Videnskab, udgav en
Mængde Bøger om obstetriciske Emner, og da
Fødselsstiftelsen i Leipzig oprettedes (1810),
blev han ordinær Professor ved den. Foruden
»Handbuch der Geburtshülfe« (1807),
»Handbuch der Krankheiten des Weibes« (1809) og
»Lehrb. der Hebammenkunst« (1814) skrev han
over mange andre med. og kir. Emner og af
og til ogsaa for det brede Publikum, f. Eks.
et Skrift over Ægteskabet.
J. S. J.
Jörg [jörk], Josef Edmund, tysk
Historiker og Politiker, f. 23. Decbr 1819, d.
18. Novbr 1901, studerede Teologi i München
og blev som Döllinger’s Medhjælper ført ind
paa hist. Studier. Han skrev 1851
»Deutschland in der Revolutionsperiode 1522—26« (den
store Bondekrig) og overtog 1852 Redaktionen
af »Historisch-politische Blätter«. Baade i
denne Stilling og som Medlem af Bayerns 2.
Kammer 1865—81 viste han sig som en ivrig
Forsvarer af de ultramontane og stortyske
Bestræbelser og en fanatisk Modstander af
Preussens Politik. Paa Landdagen 1870 var han
»Patrioternes« Ordfører i Kampen mod Fyrst
Hohenlohe’s Ministerium og senere i det
frugtesløse Forsøg paa at hindre Krigen med
Frankrig og Oprettelsen af det ny tyske Rige;
ligeledes var han 1875 Ordfører for at kræve
Minister Lutz’ Fjernelse, men forgæves.
1871—78 var han Medlem af den tyske Rigsdag og
hørte selvfølgelig til Centrumspartiet. Siden
1866 var han Arkivar paa Slottet Trausnitz ved
Landshut. Af hans Skrifter maa nævnes
»Geschichte des Protestantismus in seiner neuesten
Entwickelung« (2 Bd, 1857) og »Geschichte
der social-polit. Parteien in Deutschland«
(1867).
E. E.
Jørgen, Mandsnavn, stammer fra gr.
Georgios. Sin store Udbredelse i Danmark skylder
Navnet Dyrkelsen af Skt Jørgen, den
ridderlige og barmhjertige Helgen, som navnlig
gennem de mange Skt. Jørgensgaarde for
Spedalske vandt saa stor Yndest hos Folket.
G. K-n.
Jørgen, Prins, se Georg.
Jørgen, Skt, se Georg, Sankt.
Jørgensen, Adolf Ditlev, da. Historiker
og Rigsarkivar, f. 11. Juni 1840 i Graasten, d. 5.
Oktbr 1897 i
Kbhvn. J.
hørte til en
danskfølende
sønderjydsk
Slægt;
Faderen, der var
Farver i
Graasten, forbød
ved
Efterretningen om
Oprøret 1848 sin
Familie at tale
Tysk og var
Formand for
den danske
Forening i
Sundeved,
Moderen var
Søster til en af
Danskhedens
Forkæmpere i Nordslesvig, M. Bahnsen.
Minderne fra Hjemmet blev afgørende for J.’s
 |
| A. D. Jørgensen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
