- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Lorentz - Jørgensen, Nicoline Thomasine Henriette - Jørgensen, Poul Johannes - Jørgensen, Sophus Mads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i lollandske og langelandske Kirker, men
henimod 1650 bosatte han sig i Holbæk, hvor hans
produktive Værksted har skabt en Række store
kirkelige Snitværker. Altertavlerne i
Kallundborg, Køge, Helsingør Olaikirke og
Prædikestolen i Næstved Skt. Peder hører til de
anseligste. Hans Snitværker er altid virkningsfuldt
komponerede og hans Behandling af Barokkens
Bruskværk usædvanlig elegant. (Litt.: Chr.
Axel Jensen
, »Snedkere og Billedsnidere«,
[Kbhvn 1911]. Jfr.: »Fra Arkiv og Museum« II,
Bd I).
C. A. J.

Jørgensen, Nicoline Thomasine
Henriette
, dansk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 19.
Juni 1791, d. i Ølstykke Præstegaard 19. Novbr
1847. Hun var en af de første Damer fra det
kbhvnske Bourgeoisi, som helligede sig Scenen,
først i den ansete dram. Klub »Borups
Selskab«, hvor hun røbede saa usædvanlige Evner,
at hun blev fast ansat ved det kgl. Teater inden
sin Debut 7. Maj 1816 som Clementine i
Kotzebue’s »Besøget«. Hun havde en slank
Skikkelse og bevægede sig med Verdensdamens
Sikkerhed, Organet var mørkt og tydeligt,
Sangstemmen god, men hendes Ansigtstræk var alt
andet end smukke. Dog, da hendes Talent stod
paa Højde med hendes intellektuelle Dannelse,
blev hendes Virksomhed af stor Bet. paa et
Omraade, der strakte sig fra det tragiske
Drama (Elisabeth i »Maria Stuart« og Lady
Macbeth) og Konversationsskuespillet, hvor hun
røbede skarp Iagttagelse af Aristokratiets Tone,
over levende og morsomme Fremstillinger af
Holbergs Magdelone til Tidstyper som Jfr.
Trumfmeier i »Aprilsnarrene«, Malle i »De
Uadskillelige« og Mad. Rust i »Sparekassen«,
hvilke Skikkelser hun foruden Oehlenschlägers
Morgiane gav den første sceniske Form. J.’s
Naturlighed, Maadehold og Evne til at
særtegne sine Figurer fremhæves af hendes
Efterfølgere, Fru Heiberg og Fru Sødring, i deres
»Erindringer«; i en Sammenligning mellem J.
og Fru Sødring skriver Aug. Bournonville: »Jfr.
J. havde mest komisk Styrke, men Fru S. mere
Naivitet og Rondeur. Der, hvor J. var
træffende vittig, var Fru S. ubetalelig morsom«. J.
optraadte sidste Gang 26. Juni 1845 som Else
Skolemesters i »Barselstuen«. (Litt.:
Overskou, »Den danske Skueplads« IV—V [Kbhvn
1862—64]; »Jubeludg. af Holbergs Komedier«
III [Kbhvn 1885]; A. Bournonville, »Mit
Teaterliv« II, 418 ff. [Kbhvn 1865]).
R. N.

Jørgensen, Poul Johannes, dansk
Retslærd, f. paa Hardenberg, Lolland, 25. Septbr
1873, Student 1891, cand. jur. 1897 med
Udmærkelse, fik 1900 Universitetets Guldmedaille
for en Afh. om den danske Strafferets Udvikling
i Tiden fra Reformationen til Christian V’s
Lov, studerede i Udlandet 1899—1901, 1901—07
Revisionsassistent i Landstinget, midlertidig
Docent ved Universitetet 1903, Prof. extraord.
1907, Prof. ord. 1910. Fra 1897 tillige Notarius ved
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Foruden Bidrag til den retsvidenskabelige
Bibliografi, forsk. Afh., Anmeldelser og Biografier i
»Tidsskrift f. Retsvidenskab« og »Ugeskrift for
Retsvæsen« — »Lovgivningen for de
sønderjydske Landsdele« (1920) o. a. — samt Artikler
til »Salmonsens Leksikon« har J. offentliggjort
»Forelæsninger over den danske Retshistorie«
(1.—4. Hefte, 1904—08, 2. omarbejdede Udg. 1.
Hefte under Titel »Udsigt over den danske
Retshistorie« [1913]), der indtager en
fremstaaende Plads i den retshistoriske Litteratur,
helt igennem præget af Forfatterens usvigelige
Paalidelighed og Grundighed, baaret af en
ægte videnskabelig Metode i en smuk og sluttet
Form.
Fz. D.

Jørgensen, Sophus Mads, dansk
Kemiker, f. 4. Juli 1837 i Slagelse, d. i Kbhvn 1. Apr.
1914, blev 1857 Student fra Sorø Akademi, 1863
mag. scient. i Kemi, 1869 Dr. phil. J.
vikarierede 1864 som Assistent ved Universitetets
kem. Laboratorium; 1867 blev han Bestyrer af
den polytekniske Læreanstalts kem.
Laboratorium, 1871 tillige Lektor i Kemi ved Kbhvn’s
Universitet, og fra 1887 (med Anciennitet fra
1871) til 1908 virkede han tillige som Prof. i
Kemi smst. J. har udfoldet en betydningsfuld
Virksomhed som Lærer, som Videnskabsmand
og som Raadgiver i mange offentlige Forhold.
Hans store Nøjagtighed, Punktlighed og
Samvittighedsfuldhed har vist sig i alt, hvad han
har haft med at gøre. J.’s videnskabelige
Produktion, der allerede begyndte 1865, omfatter
en stor Rk. Arbejder, af hvilke de fleste angaar
Metalammoniakforbindelserne, og har skaffet
ham Ry ogsaa uden for Danmark; hans
Undersøgelser er gennemførte med stor Stringens og
fortrinlig Teknik, og han hører ubestridelig til
Førerne paa den uorganiske Kemis Omraade;
hans omfattende Viden ogsaa paa Kemiens
øvrige Omraader viser sig i hans fortrinlige
Lærebøger saavel som ved hans Forelæsninger,
der er prægede af streng videnskabelig Aand.
Under det første Tiaar af sin Lærervirksomhed
bearbejdede J. 3. Bd og en stor Del af 2. Bd’s
2. Afd. af Gmelin-Kraut’s »Handbuch der
Chemie«, dette Hovedværk, der for alle Kemikere
Verden over er et nødvendigt Hjælpemiddel,
og som for at gøre fuld Nytte maa være
paalidelig! indtil de mindste Detailler, hvad der
da ogsaa kan siges med Sandhed om de 1900
Sider, som J. har Ansvaret for. J.’s omfattende
Kundskaber og hans betydelige Evne til
grundig at sætte sig ind i alle Spørgsmaal, ved hvis
Løsning Kemikeren kan gøre god Tjeneste,
bevirkede, at der blev overdraget ham mange
Tillidshverv; fra 1870 var han Medlem af
»Sukkerkommissionen«, 1871—1914 Medlem af
Direktionen for Rosenborg Brøndanstalt, fra
1872 kem. Konsulent for Toldvæsenet og senere
Medlem af Farmakopé-Kommissionen og
Formand i den af Regeringen 1903 nedsatte
»Gipskommission« til Varetagelse af Bevaringen af
de i Statens Museer beroende Gipsafstøbninger;
fra 1885 Medlem af Carlsberg-Fondets
Direktion og Carlsberglaboratoriets Bestyrelse, i
hvilken sidste Institution han overtog
Formandspladsen 1889 efter Kemikeren C. T.
Barfoed’s Død, medens han i 1909 efter Edvard
Holm overtog den for dansk Aandsliv saa
betydningsfulde Stilling som Formand i
Carlsbergfondets Direktion; begge Hverv varetog
han til sin Død. 1874 blev J. optagen som
Medlem af det kgl. danske Videnskabernes Selskab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free