- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jösse Eriksson - Jøssund - Jötunheim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremsattes om hans Forvaltning og om den
Behandling, han lod Bønderne vederfares. Ogsaa
det sv. Rigsraad fandt hans Optræden strafbar.
Rimkrøniken fremstiller J. E. som en
umenneskelig Tyran og beretter om barbariske
Handlinger, han skal have udøvet. 1433—34 rejste
Dalbønderne sig mod J. E. Rejsningen lededes
af Engelbrekt. J. E. trak sig nu tilbage til
Vadstena, og Grev Hans af Eberstein blev
Foged i Västmanland og Dalarne. 1436
overfaldtes J. E. i Vadstena af Östgöta-Bønderne,
førtes til Tinget i Motala og dømtes; han
halshuggedes 9. Decbr s. A. Han begravedes i
Vadstena Klosterkirke, hvor hans Gravsten
endnu er i Behold. J. E. viste sig særdeles
gavmild imod Kirker; han har bidraget til at
pryde Domkirken i Västerås og var meget
rundhaandet over for Vadstena Kloster, hvis
Mindebog ogsaa gav ham en mild Dom. Hans
Hustru overlevede ham kun en kort Tid; J.
E.’s Slægtsgren uddøde med ham.
A. S.

Jøssund, Herred, Uttrøndelagen
Politimesterdistrikt, Sör-Tröndelag Fylke, 79,5 km2,
(1920) 1904 Indb., altsaa c. 24 Jndb. pr km2,
udgøres af J. Sogn af Aafjorden
Præstegæld; det omgives af Herrederne Aa og
Bjugn. Herredet er et Kystdistrikt,
beliggende paa vestre Side af den store Halvø mellem
Frohavet og Throndhjemsfjorden; det er dybt
indskaaret af Fjorde, Fjældene er for det meste
nøgne og træbare, idet Skov væsentlig findes i
den indre Del af Herredet. Fjældene naar
ingensteds betydeligere Højder (Keipen 366
m). Hovednæringsveje er foruden Jordbrug og
Fædrift Fiskerierne (Skrei-, Sei- og Sildefiske),
ligesom Baadebyggeri har spillet en Rolle; af
industrielle Bedrifter mærkes Mejeri, Sildolje-
og Kraftfoderfabrik. Herredets Indtægt er for
1908 opført med 196,000 Kr., dets Formue med
610000 Kr. og for 1917 resp. 353475 Kr. og
1355000 Kr. Til Herredet hører en Række Øer,
i alt 60, med et samlet Areal af 9,6 km2;
Dampskibsanløbssteder er Valdersund og
Lysøsund. (Litt.: »Norges Land og Folk«: H.
Helland
, »S. Trondhjems Amt« [Kria 1898]).
(N. S.) M. H.

Jötunheim [-hæ^im], d. s. s.
Jotunheim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free