- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
337

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaring - Kaarsberg, Hans Sophus - Kaarsberg, Johannes Peder Friedenreich - Kaarta - Kaas (danske Adelsslægter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en af Kandidaterne ell. en fraværende
Kandidats Stiller ell., saafremt der kun havde meldt
sig een Kandidat, mindst 50 tilstedeværende
Vælgere forlangte skriftlig Afstemning. I den
første konstitutionelle Tid, navnlig før 1866,
afgjordes et stort Antal Valg ved K., men
efterhaanden som den politiske Interesse blev
stærkere, blev K. mere og mere en tom Form, idet
der næsten altid forlangtes skriftlig
Afstemning. Ved Valglov 10. Maj 1915 bortfaldt K.
helt, og nu foregaar Valgene til Folketinget
altid ved skriftlig og — siden 1901 — hemmelig
Afstemning, medens der derimod ved
Valgmandsvalgene til Landstinget gælder den
Regel, at vel ogsaa her Valgene i Alm. sker ved
skriftlig Afstemning, men at denne Afstemning
dog aflyses, naar der kun foreligger een
godkendt Kandidatliste, idet da de paa Listen
opførte Kandidater og Stedfortrædere straks
erklæres for valgte, se Valglov 11. Apr. 1920 §§
35 og 66. Den primitive Valgmaade ved K., der
naturligvis er den oprindelige Form, finder nu
ved Valg af Folkerepræsentanter kun Sted i
enkelte ganske smaa Schweizer-Kantoner.
K. B.

Kaarsberg, Hans Sophus, dansk Forf.,
f. 26. Jan. 1854 i Græse Præstegaard, blev
Student 1873, cand. med. 1880, Dr. med. 1889, og
blev efter adskillig Landpraksis Distrikts-,
senere Amtslæge i Sorø. K. er en urolig Natur
og en livfuld Intelligens med en frisk
Selvstændighedstrang. Han har skrevet populære
hygiejniske Afh., bl. a. »Vore Børn« (1889).
Dernæst har han, til Dels under Pseudonymet
Hans Juul, skrevet en Rk. Noveller og
Fortællinger (bl. a. »Daarlige Tider« [1887],
»Mutterlillen« [1889], »Folkene paa Nakkebjerg«
[1895], »Sort og Rødt« [1898], »Stort Vildt«
[1901], »Prins Hafiz Rejse« [1907], »Vildt og
Tæmmet« [1915]), der vidner om
Iagttagelsessans og Fortælletalent. En ivrig Friluftsmand,
som han er — Jæger og Turist — har han ofte
hentet sine Emner fra Naturlivet og fremmede
Folkeslags Liv, og Udbyttet af sine Rejser i
Civilisationens Udkanter har han nedlagt i
Rejsebeskrivelser og folkepsykologiske Studier
(bl. a. »Gennem Stepperne« [1891], »Nordens
sidste Nomade« [1897]), der underholder ved
livlige, friske Skildringer og indeholder
originale Refleksioner over de saakaldte Naturfolks
Degeneration. 1921 udgav han sine »Memoirer«.
V. V.

Kaarsberg, Johannes Peder
Friedenreich
, dansk Læge, f. 21. Apr. 1856 i
Græse, d, 25. Marts 1917 i Kbhvn. K. studerede
opr. Teologi, men gik derefter over til
Medicinen og tog Eksamen 1881. Som Kandidat
arbejdede han først paa Børnehospitalet, senere
under Howitz paa Frederiksberg Hospital og
paa Kommunehospitalet, hvor han ogsaa var
Reservekirurg 1881—91. En Del af sin
Uddannelse fik han paa Fødselsstiftelsen, hvor han
1891—94 var fast Kandidat og
Reserveakkuchør. Doktorgraden tog K. 1884 med en Afh.
(Om den Emmet’ske Ruptur). Efter Stadfeldt’s
Død konkurrerede han med L. Meyer om
Professoratet i Obstetrik, men besejredes.
Derimod udnævntes han 1900 til Overlæge ved Skt
Lukas Stiftelsen, hvor han udfoldede en meget
betydelig Virksomhed som Kirurg. Han
udnævntes 1900 til titulær Prof. og nød stor
Anseelse som en af Nordens ledende Kirurger,
hvad der gav sig Udslag i, at han gentagne
Gange benyttedes som Dommer ved
Konkurrencer.
J. S. J.

Kaarta, Landskab i den nordlige Del af
Senegambien, mellem Senegal og Djeli Mojel,
er c. 55000 km2 med c. 300000 Indb.,
Mandingoer og Bambaraer. Det er godt kultiveret,
men har i den sidste Halvdel af 19. Aarh.
lidt meget ved Fellatahernes Hærgninger.
Hovedbyen er Koniakary, men den største
Handelsplads er Nioro. Det udgør fra 1891
en Del af den fr. Koloni i Senegambien.
C. A.

Kaas, Navn paa to gl. danske Adelsslægter,
der efter deres Skjoldmærker ofte betegnes
Sparre-K. og Mur-K.

1) Den af Slægterne, der førte en rød Sparre
i Sølv, paa Hjelmen to af rødt og Sølv vekselvis
delte Vesselhorn, hvert besat med tre Paafjer,
ledes tilbage til Høvedsmand paa Riberhus, Hr.
Niels Lændi, som Aar 1300 stiftede et
Alter i Ribe Domkirke. Hans Søn, Hr Jens
Nielsen
»af Kaas« i Rødding Herred, der
1320 beseglede Christoffer II’s Haandfæstning,
var Fader til Jens K., som 1341 beseglede
Kong Valdemar’s Forpligt til Adelen.
Sidstnævntes Sønnesøns Sønnesøn, Landsdommer i
Nørrejylland, Rigens Raad Hr. Niels K. til
Kaas og Thaarupgaard, som 1468 var med paa
Mødet med de Svenske i Halmstad, blev Fader
til Jens K. til Thaarupgaard og til Niels K.
til Ørndrup, henh. Stamfædre for
Staarupgaard-Linien og Ørndrup-Linien, endvidere til
Biskop i Viborg Erik K. (d. 1520) og til
Gertrud K., der i sit Ægteskab med Mogens
Thomsen til Damsgaard blev Moder til den
Erik K., fra hvem Mur-K.’erne nedstammer.
Ovenn. Jens K. til Thaarupgaard, som 1487
beseglede Hyldingen i Lund, var Farfader til de
fire Brødre Jens K. til Gudumlund
(1516—78), der 1564—69 var Elfsborgs tapre Forsvarer,
Rigsraaden Bjørn K. (d. 1581), der ligeledes
kæmpede tappert mod Svenskerne, og som
opførte den endnu staaende Hovedbygning paa
Staarupgaard, Erik K. til Støvringgaard og
Lindbjerggaard (d. 1578) og den barnløse
Kansler Niels K. (s. d.), Slægtens berømteste
Mand. Erik’s Søn, Rigsraaden Hr. Mogens
K.
(1576—1656), en dygtig, men haardhændet
Godsejer, samlede de fleste af Slægtens
Ejendomme paa sin Haand; han opførte
Hovedbygningen paa Støvringgaard. Til Ørndrup-Linien
hørte Otte K. til Lykkesholm og Holmegaard
paa Langeland (1649—1716). Hans ældste Søn,
Ritmester Mogens K. (d. 1715), saaret ved
Helsingborg 1710, blev Fader til Ritmester
Christian Frederik K. (1714—99), der,
som det synes, var Slægtens sidste Mand. En
yngre Søn, Oberst Rudbek K. til
Nedergaard (1679—1731), blev Fader til Generalmajor
Otto Ditlev K. (1719—78), der 25. Marts
1775 oprettede Stamhuset Nedergaard, som
tilfaldt hans ældste Datter, Edele Sophie K.
(1746—1800), gift med nedenn. Admiral
Frederik K. Slægten har foruden de her nævnte
Gaarde skrevet sig til Voergaard, Ellinggaard,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free