Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kab (Landsby) - Kab (Oaser) - Kabale - Kabale (Kortspil) - Kabalia - Kabara - Kabarda - Kabardinere - Kabaret - Kabbala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behold med de Ramper, som fører op til
Murens øverste Flade indenfra ved Siden af
Portene, hvilke endnu let kendes. Byen danner en
regelmæssig Firkant, hvis Sider er 640 m lange.
Murens Tykkelse er overalt 11 1/2 m. Inde i
Byen kan man følge Gaderne og paavise Ruiner
af Husene. Templerne, der er temmelig stærkt
ødelagte, er omgivne af en egen Ringmur. Man
opdager ogsaa let den til Tempelarealet
hørende hellige Sø. Byens gammelægyptiske Navn
var Nekheb, Hjemsted for Dyrkelsen af »Sydens
Gudinde«, hvem Grækerne kaldte Eileithyia;
Byen var deres Eileithyiaspolis. Omtr. 2 km Ø.
f. K. ligger et smagfuldt, lille Tempel, 16 m
dybt, opført af Amonhotep III, til Dels ødelagt
af dennes Søn, Amonhotep IV, restaureret af
Sethos I. Forhallen, der havde Søjler med
Papyruskapitæler, er temmelig ødelagt, men det egl.
Tempelrum, hvis Loft bæres af 4 16-kantede
Søjler med Hathor-Kapitæler, er godt bevaret.
Farverne i Billederne er trods deres 3300 Aar
endnu friske. Ø. f. K. ligger ogsaa i Fjeldene
Rester af et Tempel fra Ptolemæertiden, hvortil
41 i Klippen udhuggede Trin fører op. Endnu
mærkeligere er Gravkamrene, der er huggede
ud i Klipperne ved K. i de første Tider af det
18. Dynasti; de er rige paa Billeder af Livet i
Ægypten: man ser Agerdyrkningsscener, Jagt,
Fiskeri, selskabelige Sammenkomster med
Musik. Interessant er især Paheri’s Grav. I andre
Grave findes vigtige historiske Indskrifter,
deriblandt en i Ahmes’ Grav, som var den første
ægypt. Indskrift, der blev tolket Ord for Ord
med filologisk Kommentar (af Vicomte E. de
Rougé 1851). — Gravene ved K. er i de sidste
Aar blevne nøje opmaalte og beskrevne og alle
Billeder udgivne af Egypt. Exploration Fund
Bd XI (Lond. 1894) og i Eg. Research Account
(1898).
V. S.
Kab, El-K., en Samling Smaaoaser i
Nubien, der strækker sig 150 km fra N. til SSV.
f. Dongola, og 40—70 km fra Nilen. Omtr. 250
km længere mod V. ligger en anden
Oasesamling K. el Kebir. Indbyggerne,
Kabalich, hvis Antal anslaas til c. 60000, er smukt
skabte og paastaar at være af arabisk
Afstamning; de driver lidt Agerbrug og holder store
Hjorder af Kameler. Som en Mærkelighed kan
anføres, at der blandt dem hersker Polyandri.
C. A.
Kabale (fr.), Intrige, hemmeligt Rænkespil
i ond Hensigt, hemmelig Forbindelse, der
smeder Rænker (jfr Kabbala).
Kabale (ogsaa Patience ell. Solitære),
Kortspil, udøvet af een Person. K., hvoraf der
findes fl. Hundrede forsk., »lægges« med et ell.
fl. Spil paa 52 Blade og deles i to
Hovedgrupper: de, hvor Resultatet (om K. »gaar op«)
udelukkende afhænger af Held, og som
Spilleren ingen Indflydelse har paa, naar der er
blandet og taget af, og de, hvor Spilleren
under Oplægningen fra Tid til anden kan vælge
mellem fl. Fremgangsmaader og derved
paavirke Resultatet. De første er de simpleste og
mindst tilfredsstillende.
Carl Br.
Kabalia, Landskab i det sydvestlige Lilleasien
i Oldtiden, omgivet af Karien, Lykien, Pisidien
og Frygien. De opr. Indb. skal have været
Lydere, men senere trængte der Pisidere ind. Den
betydeligste By var Kibyra.
H. H. R.
Kabara, Timbuktu’s Havn ved Niger-Floden,
ligger 10 km S. f. Timbuktu paa en Højde tæt
ved Floden og bestaar af et Par Hundrede
Lerhytter, der bebos af c. 2000 Negere og Del
fremmede Handelsmænd (se Timbuktu).
C. A.
Kabarda, Landskab i Kaukasien i den vestlige
Del af Distriktet Terek S. f. Floderne Malka
og Terek. Den fra S. til N. rettede Del af
Terek-Flodens Løb deler Landskabet i Store
K. mod V. og Lille K. mod Ø. Den vestlige
Del af Landskabet er et skovrigt Plateauland
gennemfuret af de talrige Floders dybe
Kløfter. Ved Terek findes frugtbare Sletter, rige
paa Skove og Enge; Ø. f. Terek bliver Landet
derimod steppeagtigt uden Skov. Hovedmassen
af Befolkningen er Kabardinere, en
tscherkessisk Stamme, der som hele dette Folk
hylder den muhammedanske Religion. Foruden af
disse bebos Landet af Tatarer samt en Del
Russere, Tyskere og Jøder. Kabardinerne lever
hovedsagelig af Heste og Faareavl, Russerne
og Tyskerne derimod af Agerbrug. K. erobredes
af Russerne 1817—23.
M. V.
Kabardinere, se Kabarda.
Kabaret, se Cabaret.
Kabbala, 1) en jødisk hemmelig Lære af
mystisk-teosofisk Art, som i Middelalderen
fandt ikke ringe Udbredelse i jødiske Kredse,
og som særlig i Humanismens Dage øvede en
vis Indflydelse ogsaa inden
for den kristne Kirke. K.
var aldrig bestemt til at
meddeles Befolkningens
store Masse. De, der var inde
i K. (Kabbalisterne),
meddelte kun K. til dem,
som maatte antages at egne
sig til at opfatte K. rigtig
og bringe den videre. K.
er et Led i den jødiske
middelalderlige Mystik, som
optræder i forsk. Skikkelser
i Tidens Løb, og som
nærmest er en Reaktion mod
den tørre Forstandsretning,
som saa ofte var
fremherskende hos Middelalderens
jødiske Religionslærere.
Man trængte i Modsætning
hertil til større Inderlighed
og Varme, og derfor fandt
Mystikken gerne en frodig
Jordbund bl.
Middelalderens Jøder. Den Mystik, der
havde hersket, før K.
fremstod, havde en stærk
antropomorfistisk Karakter. I sine Skildringer af Gud
tog man Mennesket til Udgangspunkt; man
udmalede sig Gud paa menneskelig Vis. At
Mystikken her var kommet paa Afveje, at det var
nedværdigende for Gud at skildres paa denne
Maade, stod klart for Grundlæggerne af K., og
derfor kom de til en modsat Yderlighed, idet
de paastod, at ingen Bestemmelse, som gælder
i den menneskelige Verden, kan bruges om
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
