Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kadapah - Kadaritter - Kadaver - Kadaveralkaloid - Kaddisch - Kade, Otto - Kadelburg, Gustav - Kaden, Woldemar - Kadence - Kadesh - Kadesia - Kadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kadapah (Cuddapah), Distrikt i
Sydindien i Provinsen Madras. Areal: 1526
km2, (1911) 896998 Indb., 59 pr km2. Landet
er bjergfuldt og naar i Nagvaram Hill en Højde
af 1057 m. Befolkningen bestaar af Tehiguer.
Hovedstaden af samme Navn, beliggende i
Pennar-Flodens Dal ved Jernbanen fra Madras
til Bombay, med c. 17000 Indbyggere, driver
Handel med Bomuld og Indigo og har nogen
Bomuldsindustri.
M. V.
Kadaritter er Betegnelsen for en
muhammedansk Sekt, der ligesom Mutazilitterne (se
Islam) forkaster den som ortodoks anerkendte
Lære om den forudbestemte Skæbne og i
Modsætning hertil hævder den menneskelige Villies
Frihed.
J. Ø.
Kadaver (lat.), dødt Legeme, Lig, navnlig af
Dyr, Aadsel. Bruges hyppig som Betegnelse for
Lig bestemte til Dissektion.
Kadaveralkaloid, Ligalkaloid, se
Ptomainer.
Kaddisch (kald. קדיש, »hellig«), en i den
jødiske Liturgi hjemmehørende Lovsang, der
allerede omtales i Talmud, og som stammer fra
det babyloniske Eksil og derfor er affattet paa
Kaldæisk, der dengang var det alm.
Landesprog bl. Jøderne. Den benyttes ved forsk.
Lejligheder, dels som et Led af den alm.
Gudstjeneste, efter Afslutningen af de forsk. Afsnit
af denne, dels ved Afslutningen af et
Læreforedrag ell. Thora-Studiet, dels ved
Begravelser og endelig som en Art Sjælemesse, idet
Sønnen, der har mistet sin Fader ell. Moder,
fremsiger den daglig i Synagogen i de første
11 Maaneder af Sørgeaaret og derefter hvert
Aar paa Aarsdagen for en af Forældrenes Død.
S. L.
Kade [’ka.də], Otto, tysk Musikhistoriker, f.
i Dresden 1825, d. 19. Juli 1900 i Doberan. Efter
et aarelangt Studieophold i Italien stiftede han
— til Fremme for gl Kirkemusik —
Cæcilia-Foreningen i Dresden og blev 1860 Dirigent for
Slotskoret i Schwerin og storhertugelig
Musikdirektør smst. Hans omfattende liturgiske
Studier har sat Frugt i forsk. musikhistoriske Afh.
saavel som i Bestræbelsen for at rense og hæve
den lutherske Kirkesang ved Tilknytning dels
til den gamle gregoirianske Sang, dels til
Kirkemusikken fra Reformationens Tidsalder. Har
udg. en Koralbog for Mecklenburg-Schwerin
samt redigeret 5. Bd af Ambros’ Musikhistorie
med en betydelig Samling Toneværker fra den
nederlandske Periode i 15.—16. Aarh.
A. H.
Kadelburg [’ka.dəlburk], Gustav, tysk
Skuespiller og Lystspilforfatter, f. 26. Juli 1851 i
Budapest; opdraget paa Tysk begyndte K. 17
Aar gl sin sceniske Bane paa Statsteatret i
Leipzig, kom 1871 til Wallnerteatret i Berlin,
hvor han med Undtagelse af 2 Sæsoner blev
til 1883; efter et Aars Engagement i Hamburg
knyttede L’Arronge K. 1884 til Deutsches
Theater i Berlin, hvor han snart blev en meget
yndet Skuespiller, særlig i Bonvivant-Faget;
1894 forlod han Deutsches Theater og modtog
siden intet fast Engagement, men gav
Gæsteforestillinger paa forsk. Scener. Sammen med
andre Skuespillere fra Deutsches Theater
gæstede K. i Maj—Juni 1893 Kbhvn. — K. har dels
alene, dels i Forening med Franz v. Schöntan
ell. Oscar Blumenthal forfattet en Rk. harmløse
Lystspil og Farcer, hvoraf en Del ogsaa er
opført paa nordiske Scener, som »Guldfiske«,
»Styrtende Uheld«, »Den berømte Kone«,
»Storstadsluft« o. s. v. Han udgav 1899 sine samlede
dram. Værker.
(A. A.). C. B-s.
Kaden [’ka.dən], Woldemar, tysk Forf.
(1838—1907), var 1867—73 Bestyrer af den tyske
Skole i Neapel og 1876—82 Prof. i Tysk ved
det filologiske Gymnasium smst. I sine
novellistiske Stkr skildrer han i en tiltalende og livlig
Stil Italiens Natur og Folkeliv. Af disse kan
nævnes: »Wandertage in Italien« (1874),
»Italiens Wunderhorn« (Folkeviser, 1878), »Unter
den Olivenbäumen, suditalische Volksmärchen«
(1880), »Skizzen und Kulturbilder aus Italien«
(1882, 2. Opl. 1889), »Neue Welschlandsbilder
und Historien« (1887); desuden har han skrevet
»Durch Schweizerland« (1895) samt Teksten til
Pragtværket »Das Schweizerland« (1887) og
nogle Rejsebøger, som »Die Riviera« (2. Oplag
1891).
(C. A. N.). C. B-s.
Kadence [-’daŋsə] (fr.) er i milit.
Henseende den Takt (Tempo), i hvilken en Bevægelse
udføres, og angives ved det Antal Skridt af
samme Længde, der tages i 1 Minut; i
Danmark er f. Eks. Marchkadencen ved alm. March
115 Skridt à 80 cm i 1 Minut.
E. C.
Kadesh [kra.’de∫], 1) K. Barnēa, By ved Judas
Sydgrænse og Edoms Vestgrænse, i Ørkenen hen
imod Ægypten. Her opholdt de israelit. Stammer
sig i længere Tid (4. Mos. 20), og ved dets Kilde,
’ēn mishpāṭ, er Retssager blevne afgjorte. Efter
de ældre Kildeskrifter blev Spejderne herfra
sendte ind i Kana’an (4. Mos. 13, 26; 5. Mos. ,
20 ff.). Dette K. er af Rowlands (1842) og
Trumbull (1884) genfundet i en Oase med fl. Kilder,
deriblandt ’ajn qudajs i wādī djerūr, hvor nu
Tijāhabeduinerne har hjemme. I alt væsentligt
bekræftes denne Opdagelse af Musil.
2) K. ell. Kedesh i Galilæa, tilhørende
Stammen Naftali (Jos. 20, 7). Dette K., der nævnes
som Levit- og Fristad, var Baraq’s Hjemsted;
det erobredes 734 f. Kr. af Tiglat Pilesar, og
dets Beboere bortførtes (2. Kong. 15, 29). Det
nævnes endnu under Makkabæernes Kampe.
Navnet bæres i vore Dage af en Landsby V. f.
ḥūle-Søen, der har Ruiner fra Romertiden.
3) K. ell. Kedesh ved Orontes, i den nordlige
Del af Dalen mellem Libanon og Antilibanos,
var i 2. Aartusinde f. Kr. en vigtig Fæstning
paa Grænsen mellem ægyptisk og hetitisk
Omraade. Fl. Slag udkæmpedes der, bl. a. en stor
Kamp mellem Ramses II og Hetiterkongen
Mutallu.
J. P.
Kadesia er Navnet paa en lille By i
Mesopotamien i Nærheden af Kufa, hvor en af
Verdenshistoriens mest følgerige Kampe leveredes.
Den arab. Hær under Saad overvandt her i
Aaret 636 (Datoen ubekendt) efter en blodig
Kamp Perserne under Rustem og lagde
dermed hele det persiske Rige for alle Tider ind
under Islam.
J. Ø.
Kadet (fr. cadet) kaldtes i tidligere Tid de
yngre Sønner i de franske Adelsfamilier, og
efter at Ludvig XIV havde oprettet særlige
Kompagnier, i hvilke de kunde forrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
