Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 446 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamel (Drøvtygger) - Kamel - Kamelfaar - Kamelgarn - Kamelged - Kamelhaar - Kamelhalsflue - Kamelia - Kameliadamen - Kamelot - Kamen (By i Preussen) - Kamen (By i det vestlige Sibirien) - Kamener - Kamenez Litovsk - Kamenez Podolskij - Kamenskaja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Poëbrotherium fra Nordamerikas Miocentid er den
oprindeligste Camelide, der kendes; dernæst
følger Gomphoterium og fra yngre Miocen fra
Oregon Slægten Protolabis af
Daahjortestørrelse. Fra Pliocen kendes Procamelus i 3 Arter
af Størrelse som Faar, Hjort og K.; disse staar
de ægte K. meget nær. Samtidig og
sammesteds, i de sydlige forenede Stater, levede
Pliauchenia, Lamaernes Stamform. Endnu
yngre og nærmere ved Lamaerne staar
Holomeniscus og Eschatius fra Meksiko og
Kalifornien. I yngre Pliocen kommer en
Udvandring. Lamaerne gaar mod S., K. mod N. og
V. til Asien, der da var landfast med Amerika
over Alaska og Aleuterne. Pludselig i yngre
Pliocen finder vi nu en K., i enkelte Forhold
endnu lidt lamaagtig, i Siwalik-Højene i
Nordindien. Fra kvartære Lag kendes K. i
Sydrusland og Algier, hvor den jo nu efter mange
Aarhundredets Udryddelse atter findes. (Litt.:
Brehm, »Thierleben«; Wilckens,
»Palæontologie der kamelartigen Thiere« i »Biol.
Centralblatt« V [1885]; Leonard, The Camel
[London 1894]; Winge, »Jordfundne og
nulevende Hovdyr« i E Museo Lundii, III, 1.).
(M. Ml.). R. Hg.

K. findes fra en meget tidlig Tid omtalt i
ass. og bab. Indskrifter. Fra de fleste Folk, som
Assyrerne betvang, fik de K. i Tribut. Det var
rimeligvis altid den enpuklede K., hvorom
Talen er i disse Indskrifter, thi den topuklede
ell. baktriske K. omtales som en stor
Sjældenhed. Den nævnes næppe mere end en eneste
Gang i ass. Indskrifter, nemlig 826 f. Kr. paa
den »Sorte Obelisk fra Nimrod«, hvor den med
andre Genstande ses bragt i Tribut fra et
østligt Folk. Dyret er afbildet paa Mindesmærket,
og i Indskriften underneden beskrives den
udtrykkelig som en »K., hvis Pukler er to i Tal«.
Hos de syriske Folk var K. med een Pukkel
ligeledes i Brug fra gl Tid. K. omtales ofte i
Biblen, lige saa vel i de Bøger, der behandler
det israelitiske Folks Historie, som i de Skr,
hvori Oldsagnene fra Fortiden er nedskrevne.
I Arabien har K. sikkert ogsaa været i Brug
fra ældgamle Tider, men de skriftlige
Optegnelser gaar ikke saa langt tilbage i Arabien
som i Nabolandene. Derimod var K. opr. ikke
i Brug i Ægypten, hvor den i vore Dage, ikke
mindst siden den arab. Erobring, er meget
hyppig i alle Egne. Paa de ægypt.
Mindesmærker ses K. aldrig afbildet, og i de talrige
Indskrifter, i hvilke Rigmænds Husdyr og
Landejendomsbesætninger opregnes, nævnes aldrig
K. Først hen i Kejsertiden finder man bl.
Statuetter af brændt Ler fra Ægypten ogsaa
K. (saaledes i Ny Carlsberg Glyptotek).
I det tyrkiske Rige, der indtil for ikke ret
mange Aar siden var helt blottet for farbare
Veje, bragtes alle Varer fra Sted til et andet
paa Ryggen af K., og det sker endnu i mange
Egne. Det samme var ogsaa Tilfældet længe
i Grækenland, hvor man endnu 1860 kunde
finde K. i Brug i visse Egne, en lille, forkrøblet
Race. Nu synes de forsvundne. Overalt i
Tyrkiet, hvor der aabnes længere Jernbanelinier,
tager K. snart af i Antal.
V. S.

Kamel (Søv.). Store vandtætte Beholdere,
der kan fyldes og atter pumpes læns, som
bruges til at hæve Skibe, ved at fyldte K.
fastgøres til Skibet og derefter pumpes læns. Kan
ogsaa anvendes som en Art Flydedok.
C. B-h.

Kamelfaar, d. s. s. Lama.

Kamelgarn, se Garn.

Kamelged kaldes Angora-Geden undertiden,
da man af dens Uld faar Kamelgarn (af arab.
chamal = fin, blød).
(M. Ml.). R. Hg.

Kamelhaar benyttes som Regel som
Betegnelse for Angorauld, men er egl. de lange,
gulgraa til brungraa Uldhaar fra Kamelens og
Dromedarens Hals, Ryg og Bug. Det bedste
faas fra Dyrets Ryg og benyttes i Asien og
Afrika til Spinding og Vævning af finere Tøjer,
det grovere benyttes til Sække og i den senere
Tid ogsaa til Vævning af Drivremme.
K. M.

Kamelhalsflue, se Dromedarflue.

Kamelia, se Camellia.

Kameliadamen, se A. Dumas, den Yngre.

Kamelot [-’låt] (fr. camelot [kam’lo]), opr.
Betegnelse for fine, lærredsagtig vævede Stoffer
af Kamelhaar, er derefter gaaet over til at
betegne lgn., tidligere kun i Orienten, men nu
ogsaa i Europa vævede Stoffer af Angorauld,
og af disse er efterhaanden en Del eller af
Angoraulden fortrængt og erstattet af alm. Uld,
medens Navnet K. stadig bibeholdes. Ofte
erstattes endelig Ulden i Kædetraadene af
Bomuld ell. Hørgarn. Silke-K. har en af to forsk.
farvede Silketraade snoet Kæde og Silkeislæt
af en tredie Farve.
K. M.

Kamen, Camen, By i Preussen, Provins
Westfalen, ligger 15 km SV. f. Hamm ved
Banen fra Hannover til Köln. (1910) 10600 Indb.,
hvoraf 1/3 Katolikker. K. har Steenkulsminer og
Fabriksvirksomhed.
G. Ht.

Kamen, By i det vestlige Sibirien, Guv.
Tomsk, ved venstre Bred af Ob, 160 km VNV.
f. Barnaul, har c. 20000 Indb. og betydelig
Handel med Korn og Smør.
G. Ht.

Kamener, d. s. s. Camenæ.

Kamenez Litovsk [kam_je’n_jæts-l_ji’tåfsk],
By i det nordøstlige Polen, tidligere det russ.
Guv. Grodno, ligger N. f. Brest Litovsk ved
Floden Ljessna. K. L. har nu kun 3000 Indb.,
men var i Middelalderen en betydelig By.
G. Ht.

Kamenez Podolskij [k_am_je’n_jæts-p_a’då£sk_i],
Kamieniec Podolsk, By i Ukraine,
Hovedstad i Guv. Podolien og Kredsen af s. N.,
ligger paa en klippefuld Halvø, som dannes af
Dnjestrs Biflod Smotritsch og ikke langt fra
den rum. Grænse. (1913) 52000 Indb., hvoraf
Halvdelen Jøder. Den er Sædet for en gr.-kat.
og en rom.-kat. Biskop og har et Univ. Bl.
dens Bygninger kan fremhæves den 1361
opførte Peter-Paulskirke, der en Tid var en tyrk.
Moské. 1240 blev K. fuldstændig ødelagt af
Mongolerne, senere var den en vigtig polsk
Fæstning, der dog 1672—99 var i Tyrkernes
Magt. 1795 kom den til Rusland, og 1813
sløjfedes Fæstningsværkerne.
G. Ht.

Kamenskaja, By i det sydlige Rusland, i
de donske Kosakkers Land, ligger 110 km N.
f. Novo-Tscherkask, ved højre Bred af Donez
og ved Jernbanen Koslov—Rostov. (1910) 50614

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>