- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
482

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med »Forholdet mellem Ionens Atom- (ell.
Molekyl-) vægt og dens Antal af Elementarladninger;
dette Forhold kaldes Ionens elektriske Atom-
(ell. Molekyl-) vægt. Jo mindre den elektriske
Atomvægt er, desto højere vil Parablen være
beliggende. For at faa skarpe Parabelbilleder
er det nødvendigt at forhindre, at der sker
Omladninger i de afbøjende Felter. Man maa
derfor (se Afsnittet: Kanalstraaledelenes
Omladning) gøre Felterne korte og stærke og
tillige have meget lavt Tryk i Røret. Den sidste
Betingelse vil imidlertid vanskeliggøre
Udladningen. For at undgaa denne Vanskelighed har
W. Wien adskilt Udladningsrøret fra det Rør,
hvori K. undersøges, ved at indføre et
Kapillarrør imellem dem umiddelbart bag Katoden.
Kapillarrøret lader vel K. passere ind i
Undersøgelsesrøret, som holdes paa et meget lavt
Tryk ved kraftig Pumpning, men frembyder
saa betydelig en Diffusionsmodstand mod
Luftens Bevægelse, at Luften i Udladningsrøret
kan holdes paa et passende højere Tryk.
Igennem Kapillarrøret strømmer altsaa Luften
stadig bort fra Udladningsrøret og maa derfor
stadig fornyes i dette. Metoden kaldes af den
Grund ofte Gennemstrømningsmetoden.

Elektrisk
Atomvægtsbestemmelse, isotope Grundstoffer
. Vi har i
forrige Afsnit set, at en samtidig Afbøjning i
et elektrisk og et magnetisk Felt af en K. gør
det muligt at bestemme den elektriske
Atomvægt af de i K. optrædende Ioner. Den
elektriske Atomvægtsbestemmelse efter dette
Princip har særlig gennem J. J. Thomson’s
Arbejder givet interessante Resultater ang. Ionerne
i K. Disse er langt mangfoldigere, end man
vilde have ventet efter K.’s Spektrum. I et Rør
med Kvælstof, fremstillet af atmosfærisk Luft,
fandtes saaledes flg. Ioner +H, ++H2, ++N,
+C, +N, +N2, +Ar, ++Hg, +Hg, —H. —C,
—O. Endnu interessantere er imidlertid
Opdagelsen af, at mange af de sædvanlige
Grundstoffer i Virkeligheden er Blandinger af Grundstoffer
med forsk. Atomvægt, men med samme kemiske
Egenskaber, saakaldte isotope Grundstoffer,
samt at Atomvægtene for disse egl.
Grundstoffer er hele Tal. Isotope Grundstoffer er man
først stødt paa ved Undersøgelsen af de
radioaktive Stoffer. Den første Isotopi hos et
ikke-radioaktivt Grundstof blev fundet af J. J.
Thomson, idet Luftarten Neon, der har Atomvægten
20,2, ved Kanalstraaleanalyse viste sig at give
to adskilte Parabler svarende til Atomvægtene
20 og 22. Nogen stor Nøjagtighed i Atom
vægtsbestemmelsen giver Parabelmetoden imidlertid
ikke, og de ovf. omtalte Opdagelser er først
blevet mulige ved, at F. W. Aston (1920) ved
en helt ny Metode har forøget Nøjagtigheden
saaledes, at den elektriske
Atomvægtsbestemmelse nu kan foretagesmed en relativ
Nøjagtighed af 1 ‰. Princippet i Aston’s Metode har en
vis formel Lighed med Princippet i den
akromatiske Pfismekombination. Naar et snævert
Bundt hvidt Lys sendes igennem et Prisme, vil
det afbøjes, men da Afbøjningen ikke er helt
éns for alle de Straaler, hvoraf det hvide Lys er
sammensat, vil Lysbundtet foruden, at afbøjes
tillige spredes noget efter de forsk.
Farvestraaler. Baade Afbøjningen og Spredningen er i
første Tilnærmelse proportionale med Prismets
brydende Vinkel, men afhænger tillige af
Prismets Materiale. Har et Prisme af Flintglas
samme brydende Vinkel som et Prisme af
Kronglas, vil de omtrent afbøje Lyset lige
meget, men Spredningen vil være dobbelt saa
stor i Flintglasprismet som i Kronglasprismet.
Man kan derfor ophæve Spredningen ved at
anvende et Kronglasprisme sammen med et
Flintglasprisme af den halve brydende Vinkel
og lade de to Afbøjninger gaa til modsatte
Sider. Af de ovf. angivne Formler for K.’s
Afbøjning i et elektrisk og et magnetisk Felt kan
det vises, at naar en K. afbøjes lige meget af
de to Felter, vil Spredningen af Straalen p.
Gr. a., at Ionerne ikke alle har samme
Hastighed, være dobbelt saa stor i det elektriske som
i det magnetiske Felt. Aston lader i Analogi
med det ovf. anførte de to Afbøjninger gaa til
modsatte Sider og afpasser dem saaledes, at
Spredningen ophæves. Medens ved
Parabelmetoden et opr. snævert Bundt K. af en bestemt
Ionart spredes ud i en Parabel, opnaar Aston
ved sin Metode at samle alle Ioner af samme
Art paa samme Sted uanset
Hastighedsforskellen. Billederne bliver altsaa skarpere og
intensivere; til det sidste bidrager yderligere, at
Aston anvender et af to parallelle snævre
Spalter begrænset bredt Straalebundt, medens
Parabelmetoden var nødsaget til at anvende en
tynd traadformet Straale. Fig. 6 viser en
skematisk Tegning af Aston’s Apparat. B er
Udladningsrøret med den gennemborede Katode
K og Anoden A. Igennem Spalterne S1 og S2
gaar K. (den punkterede Linie) ind i det
elektriske Felt mellem Kondensatorpladerne +E
og —E og bøjes derefter i modsat Retning af
det magnetiske Felt (antydet ved den runde
Magnetpol M) og samles paa den fotografiske
Plade P. Paa hele denne Vej forløber K. i
meget højt Vakuum, frembragt ved de to
Beholdere L med Kokosnøddekul, der under
Forsøget holdes ved flydende Lufts Temp. Ved
denne lave Temp. absorberer Kullene alle
Luftarter meget kraftigt. Der maa derfor stadig
tilføres ny Luft til Udladningsrøret B. Den lille
Kugle D tjener til at beskytte Glasvæggen mod
Katodestraalerne fra K; da den er af Kvarts,
giver den kun faa Røntgenstraaler, saaledes at
det er let at beskytte Pladen P mod disse.

I Fig. 7 er gengivet en Rk. Optagelser af
Aston af K. i de luftformige Grundstoffer Neon,
Klor, Argon, Krypton og Zenon. De vedføjede
Tal er de elektriske Atomvægte. Da Billederne
har en vis Lighed med Fotografier af
Spektrallinier, kalder Aston dem for Massespektre. I
det øverste Spektrum af Neon ser man den
stærke Linie, der svarer til Neon med

Fig. 6.
Fig. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free