Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler - Kanaltold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den har skilt sig ud, alt efter
Middelvejlængden.
Ang. de mange Detailspørgsmaal vedrørende
Spektret af de forsk. Stoffers K. henvises man
til Litteraturfortegnelsen.
Kanalstraalernes Varmevirkning,
forstøvende Virkning og
Sekundærstraaling. Naar K. rammer et
Legeme, vil den betydelige kinetiske Energi, som de
er i Besiddelse af, omdannes til Varme. Ved
smaa Hastigheder er der en kendelig diffus
Refleksdon af Straalerne, ved store Hastigheder
bliver praktisk talt al Energi omdannet til
Varme i det opfangende Legeme. Den kraftige
Stødvirkning vil bevirke en Forstøvning af
Legemet. Falder Straalerne f. Eks. paa en
forgyldt Glasplade, vil Guldet forsvinde paa de
St., der træffes af dem. Den sædvanlige
Forstøvning af Katodemetallet, som finder St. ved
enhver Katode, skyldes K.’s Stød mod denne.
K. forstaaet som Straaler af positive Ioner
opstaar nemlig i ethvert Katodefald,
Gennemboringerne i Katoden bevirker blot, at de
kommer til Iagttagelse som Straaler af større
Udstrækning. K. vil endvidere ved Stødet udløse
langsomme Elektronstraaler med Hastigheder
svarende til et Spændingsfald paa 20—30 Volt.
Dette maa tages i Betragtning, naar man
ønsker at maale den Ladning, som K. fører med
sig. Man kan ved et Magnetfelt let krumme
Elektronbanerne saa stærkt, at Elektronerne
ikke kan slippe bort fra det Legeme, som
opfanger K. Ogsaa Elektronudløsningen finder Sted
ved enhver Katode, det maa antages, at det
netop er de ved Ionstødene udløste Elektroner,
der udgør Katodestraalerne.
Elektronudløsningen finder ikke blot Sted i faste Legemer, men
ogsaa i den Luftart, som K. gaar igennem, og
bevirker derved en kraftig Ionisering. (Litt.:
W. Wien, »Kanalstrahlen«, i E. Marx: »Handb.
der Radiologie«, Bd IV [Leipzig 1917]; J. J.
Thomson, Rays of Positive Electricity [Lond.
1913]; E. Gehrcke, »Die korpusculare
Strahlung in verdünnten Gasen«, i L. Graetz: »Handb.
der Elektricität und des Magnetismus«, Bd III
[Leipzig 1915]; F. W. Aston i Philosophical
Magazine, Vol. 39, 1920).
E. S. J.
Kanaltold. Det europæiske Kanalnet
tilhører næsten udelukkende Middelalderen og den
nyere Tid, og navnlig Opfindelsen af
Kammerslusen, der sædvanlig henføres til det 15. Aarh.,
har haft stor Bet. for Udviklingen af de egl.
Skibsfartskanaler. Forrentningen af de ofte
meget betydelige Anlægssummer og Udgifterne til
Vedligeholdelsen af Kanalen med Fyr og
Mærker, t. Eks. af Sues- og Panamakanalen ell. af
Nordøstersøkanalen, der før Verdenskrigen
passeredes af 50000 Skibe aarligt, medfører at der
maa paalægges de passerende Skibe en særlig
Kanalafgift. Ved Gøtakanalen, hvis Anlæg har
kostet 16 Mill. Kr, udgør de aarlige
Kanalafgifter t. Eks. 250000 Kr. Afgifterne kan beregnes
paa forsk. Maade, efter Skibets Tonnage,
Ladning, og Beregningen kan foregaa efter en
Differentialtarif.
En anden Karakter havde derimod den K.,
der blev erlagt som en Slags Tribut for
Tilladelsen til at passere Kanaler, Floder ell.
Strømme, over hvilke en Stat havde
Højhedsretten. Denne Gennemfartstold var i
Virkeligheden en Slags Transittold, der strider mod de
moderne Principper i Folkeretten om
Handelens og Skibsfartens Frihed, og derfor ligesom
Transittolden selv nu næsten overalt er hævet.
Om en egl. K. har der, bortset fra den
slesvigholstenske Kanal og Stecknitzerkanalen, ikke
kunnet være Tale i Danmark, der derimod har
opkrævet en beslægtet Afgift for Passage
gennem »Rigets Strømme«, Sundtolden og
Bælttolden. Af denne Gennemfartstold var
Øresundstolden (s. d.) den ældste og i fiskal
Henseende langt den betydningsfuldeste, og
Bælttolden kun et lille Supplement dertil. Allerede
Christian I havde forbudt de preussiske og
engelske Skibe at passere Storebælt uden at
erlægge en særlig Afgift. Paa det senere Møde i
Kbhvn 1484 var det fra dansk Side et af
Klagepunkterne mod de vendiske Stæder, at deres
Skibe i Strid med de givne Regler var sejlet
gennem Bæltet for at unddrage sig Tolden
i Helsingør, og ved den dansk-engelske
Overenskomst af 1490 blev det undtagelsesvis
tilladt engelske Skibe, at de i Storm ell. andre
Nødstilfælde maatte sejle igennem Bæltet; selv
i saadanne Tilfælde skulde de dog i Nyborg
betale den samme Told som i Sundet. Ved
Forliget i Odense 1560 (Recessen af 25. Juli s. A.)
maatte Hansestæderne anerkende Oprettelsen
af et særligt Toldsted i Bæltet, hvor alle
passerende Skibe skulde anmelde sig og betale
Told. Samme Aar blev der stationeret et
Vagtskib ved Nyborg, og dette blev først inddraget
1857 ved Sundtoldens Ophævelse. Ved Pl. af 7.
Juni 1708 blev der fastsat strænge Straffe for
de Skippere, der passerede Nyborg og
Fredericia Toldsteder uden at erlægge Strømtold,
Fyrpenge o. a. Afgifter, jfr. Frd. 1. Febr. 1797
§ 180, der opretholdt Bestemmelserne om
Strømtolden. I Sammenligning med Øresundstolden
fik Strømtolden i Bælterne dog aldrig synderlig
Bet. Medens den første i det Tidsrum, der gik
forud for Afløsningen 1857, beløb sig til over
2 1/4 Mill. Rdl. aarligt, var Indtægterne af
Strømtolden kun 2 % deraf.
Særlige Strømrettigheder havde de danske
Konger tillige fra gl Tid hævdet paa Elben. Til
Hævdelse af denne Elbtold anlagde Christian
IV Glückstadt, hvor alle Skibe, der passerede
dansk Territorium ved Elben, maatte oplægge
deres Varer. Mod Hamburg’s Ønske, men med
Kejserens Samtykke opkrævede denne Konge en
særlig Elbtold, for hvilken Sverige og Holland
blev fritaget ved Freden i Brømsebro 1645. Ved
en Overenskomst med Hamburg s. A. maatte
Kongen forøvrigt fuldstændigt opgive denne
Told. Elbtolden var ligesom Landtolden ved
Husum afpasset efter Øresundstolden.
Anlægget af den slesvig-holstenske Kanal i
Aarene 1774—84 fik for Transitafgifternes Vedk.
Bet. for Vareførselen mellem Hamburg og
Lübeck. Af Hamburg’s Transithandel 1830 gik
saaledes 12000 t over Ejderkanalen og 6000 over
Stecknitzerkanalen. Samtidigt med at
Øresundstarifen 1842 blev modificeret, blev
Kanalafgifterne nedsat. Antallet af de Skibe, der 1842
passerede den slesvig-holstenske Kanal, var da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
