- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapstad - Kapsun - Kapsæd - Kaptajn - kaptatorisk - Kapteyn, Jacobus Cornelius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunst og Penge har hjulpet Naturen,
smykkes Sletten af Haver og Parker. Byen gør
derfor ikke noget særlig venligt Indtryk.
Den har et fuldstændig eng. Præg,
Gaderne er brede og lige og skærer
hinanden under rette Vinkler. Der findes fl.
Parker, Guvernørens Palads,
Parlamentsbygningen o. a. offentlige Bygninger, Museer, et
Bibliotek med over 40000 Bd, en botanisk Have,
16 Kirker, en Synagoge og en Moske. Af
Undervisningsanstalter findes et Univ., et college for
hvide og et for Kaffere. Desuden har Byen et
magnetisk og astronomisk Observatorium.
Befolkningen bestaar af Hvide, hvoriblandt
Hollænderne er i Flertal, Malajer, Hottentotter og
Blandinger. Malajerne, der er Muhammedanere,
er Efterkommere af Slaver, som Hollænderne
har indført fra Ostindien; de er i Tidens Løb
blevne blandede med Hottentotter og Kaffere,
hvorved deres Racepræg er forandret en Del.
Gennemgaaende er de de Indfødte langt
overlegne. Industrien er ikke særlig stor. Der findes
Maskinfabrikker, Dampmøller, Savmøller.
Handelen er meget stor. Der udføres Diamanter, Uld,
Huder, Strudsfjer o. s. v., der indføres
Bomuldsvarer, Uldvarer, Jernvarer, Kul o. s. v.
Havnen er i den nyere Tid blevet forbedret
ved Anlæg af Moler og Dokker, den staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Southampton og London. K. staar ved
Telegrafkabler i Forbindelse med fl. Havne paa Afrikas
Vestkyst samt over Skt Helena med Europa.
Staden er grundlagt af Hollændere 1652.
M. V.

Kapsun (fr.), en Slags Grime, der benyttes
ved Hestes Dressur særlig under Longering
samt, naar man vil kunne ride ell. køre en
Hest uden Anvendelse af Bid, dersom dette af
Hensyn til Munden maatte være ønskeligt. Paa
den forreste Halvdel af Næsebaandet er
Indersiden polstret, medens der til Ydersiden er
fastgjort en krum Jernskinne, forsynet med en
Ring paa Midten og en for hver Ende. I disse
Ringe kan Longe ell. Tøjler fæstes. P. Gr. a.
den ret kraftige Virkning, man gennem
Jernskinnen trods Polstringen kan udøve paa
Hestens Næseben, er K. et Apparat, der maa
anvendes med Varsomhed (se Longering).
(C. G. B.). O. P.

Kapsæd blev det i ældre Tid kaldt i
Norge, naar man saaede Vaarsæd og Vintersæd
sammen. Gerne var det Byg ell. Havre og
Vinterrug, som blev saaet samtidigt i Braater
(se Braatebrænding). Bygget ell.
Havren blev da indhøstet første Efteraar, Rugen
det næste.
K. Ø.

Kaptajn (fr.: Capitaine) kaldes i vore Dage
Cheferne for et Kompagni ell. Batteri o. a. med
disse ligestillede Officerer (ved Rytteriet hedder
Chefen for den med et Kompagni ligestillede
Enhed, Eskadronen, Ritmester). K. i denne Bet.
kommer frem i Frankrig 1558 samtidig med
Regimenternes Oprettelse, udbredtes meget
hurtigt over det øvrige Europa og findes saaledes
ogsaa i Norden i den sidste Halvdel af 16.
Aarh. K. i anden Bet. er imidlertid kendt
allerede i den tidlige Middelalder, nemlig som
Betegnelse for den Højstbefalende i en By ell.
et Distrikt, og anvendes da ogsaa i Norden i
lgn. Bet. Endelig brugtes K. tidligere i Bet.
Feltherre (Højstbefalende).

I 17. Aarh. forekommer i Frankrig
Capitaines-généraux, der havde Rang mellem
Marskaller og Generalløjtnanter.

Kaptajnløjtnant var i Frankrig opr.
kun de Højstbefalende for de Kompagnier, for
hvilke Kongen var Chef, men senere anvendtes,
ogsaa i Danmark og Norge, Benævnelsen paa
den Officer, der kommanderede det Kompagni,
for hvilket Regimentskommandøren var Chef.
I Danmark afskaffedes Kaptajnløjtnant
i den sidste Halvdel af 18. Aarh. og erstattedes
med Stabskaptajn, hvilken Titel da
tillige gaves enhver Officer, der kommanderede
et Kompagni, for hvilket en Stabsofficer var
Chef, og denne Benævnelse holdt sig indtil
Hærplanen af 1842.

Capitaine d’armes kaldtes navnlig fordum i
nogle Hære den Underofficer, der havde
Tilsyn med Kompagniets Vaaben og Beklædning.
(B. P. B.). E. C.

K., 1) alm. Betegnelse for Føreren af et
større Skib i Modsætning til Skipper,
hvormed betegnes Føreren af et mindre.

2) En Grad i det danske Søofficerskorps
mellem Kommandør og Premierløjtnant. K. er
Chefer for mindre Skibe samt Næst- og
Trediekommanderende i større Skibe. Orlogs-K. og
K.-Løjtnant er tidligere Grader svarende henh.
til Kommandør og Kaptajn. I fremmede
Mariner betegner K. Stabsofficerer af forsk. Grader
(Skibs-K., Fregat-K., Korvet-K.). Captain i den
eng. Marine svarer til vor Kommandør; K.
hedder Commander. Flagkaptajn kaldes Chefen
paa det Skib, hvor Eskadrechefen har hejst sit
Flag.

Havnekaptajn betegner den øverste
Embedsmand i en større Havns Administration.
C. B-h.

I Norge har Titlen samme Bet. som ovf.
angivet. K. er ogsaa ansat ved de forsk.
Generalinspektørers Stabe og ved
Divisionsstabene, hvis Stabschefer har K.’s Grad.

I Marinen havdes før Resol. af 10. Juli 1874
K. og Kaptajnløjtnanter; ved nævnte
Resolution gik K. over til Kommandørkaptajner,
og Kaptajnløjtnanter til K. En
Flagkaptajn er i den norske Marine Chef for en
Flaades ell. Flaadeafdelings Stab. Ved smaa
Afdelinger kan han midlertidig være Skibschef.
F. beordres af Kongen efter kommanderende
Admirals Indstilling og har altid Stabsofficers
Grad.
(J. F. W. H.). M. H.

kaptatorisk (lat.), hvad der er anlagt paa
at overliste og fange; et k. Spørgsmaal er
altsaa et Spørgsmaal, der er anlagt paa at narre
den Adspurgte til at give det Svar, der ønskes.
E. T.

Kapteyn [kap’tæ^in], Jacobus Cornelius,
holl. Astronom, f. 19. Jan. 1851 i Barneveld,
studerede i Utrecht, blev 1875 Assistent ved
Observatoriet i Leyden og ansattes 1878 som
Prof. i Astronomi i Groningen, hvor han
grundede Astronomical Laboratory, der i talrige
Publications, hidrørende dels fra ham selv, dels
fra hans Broder, Willem K. (f. 16. Aug.
1849 i Barneveld, og siden 1878 Professor
i Matematik i Utrecht) og dels fra hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free