- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kardiospasme - Karditis - Karditsa - Kardo - Kardol - Kardorff, Wilhelm v. - Kardus - Karduspapir - Kardzag - Kardæsk - Kareborre - Karreborrefamilien - Karejning - Karelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke aabner sig, hindres Føden i at passere
ned i Mavesækken, men bliver staaende i
Spiserøret, som af den Grund efterhaanden bliver
udvidet. Som Regel kan der ikke paavises nogen
Aarsag til Sygdommen, som hyppigst
indtræffer i 20—30 Aars Alderen, men ikke sjældent
ogsaa forekommer hos Børn. K. ytrer sig i
Beg. kun ved Smerter bagved Brystbenet, men
snart efter kommer der Synkebesvær, som
hurtigt efterfølges af Opgylpninger af de i
Spiserøret ophobede ufordøjede Foderester; og
da Spasmen, som i den første Tid kun
indtræffer sjælden og er kortvarig, længere hen i
Sygdommen i Reglen bliver mere langvarig og
hyppigere, vil Patienten, da det saaledes kun
lykkes en ringe Mængde Føde at passere,
hurtigt kunne blive yderst afmagret. K. erkendes
blandt andet ved Hjælp af Sondenedførelser
i Spiserøret og ved Røntgengennemlysning,
hvor Standsning af Fødens Passage ved
Kardia let kan konstateres. Behandlingen
maa i første Række gaa ud paa at
modvirke Spasmen. I dette Øjemed indføres
Mavesonder, som efter nogen Modstand
overvinder Hindringen ved Kardia, og lades
liggende 5—10 Min.; endvidere er der konstrueret
Apparater til Udvidning af Aabningen. Samtidig
kan man om nødvendigt tilføre Patienten
Næring gennem Sonde. Kommer der ikke
Bedring ad denne Vej, maa man tage sin Tilflugt
til Operation.
P. H.

Karditis betyder Betændelse af Hjertet.
Betegnelsen K. benyttes sjældent (næsten kun
af eng. Læger), da man som Regel benytter
Betegnelser, som nøjere angiver, hvilke Væv i
Hjertet, der er angrebne af Betændelse:
Endokarditis = Betændelse af den Hinde
(Endokardiet), som beklæder Hjertets Hulrum og
Hjerteklappernes Overflade, Myokarditis
Betændelse af Hjertets Muskelvæv (Myokardiet),
Perikarditis = Betændelse af den Hinde
(Perikardiet), som danner Hjerteposen og beklæder
Hjertets Overflade (i øvrigt se Hjerte).
L. F.

Karditsa, By i Grækenland, Nomos Trikkala,
ligger i den nordvestlige Del af det Thessaliske
Lavland, 23 km SØ. f. Trikkala ved
Jernbanelinien Volo-Kalabaka. (1905) c. 10000 Indb.
Vigtigt Centrum for Landhandelen i den frugtbare
Thessaliske Slette.
C. A.

Kardo, se Skardo.

Kardol, C21H30O2, er en farveløs ell.
lysegul, olieagtig Vædske, der vindes af
Frugtskallen af Anacardium occidentale ved Udtrækning
med Æteralkohol og Inddampning. K. er giftig
og ætsende; den frembringer Blærer paa Huden
ligesom spanske Fluer og har været, om end i
ringe Grad, benyttet i Medicinen i St f. disse.
En større Anvendelse har K. fundet til
Sortfarvning af Bomuldstøj og særlig til
Mærkeblæk.
E. K.

Kardorff, Wilhelm v., tysk Politiker, f.
1828 i Neu-Strelitz, Mecklenburg, d. 1907,
studerede 1846—49 Retsvidenskab, overtog 1853
et Gods i Schlesien. Han valgtes 1866 til det
preussiske Underhus og var her indtil 1876 en
af Førerne for det frikonservative Parti samt
paa ny siden 1888. Ogsaa var han siden 1868
Medlem af den tyske Rigsdag. I et Skrift
»Gegen den Strom« (1875) tog han afgjort Ordet
for at beskytte det nationale Arbejde ved
Toldsatser og grundlagde 1876 Centralforeningen
for tyske Industridrivende. I Rigsdagen var
han ligeledes en af Beskyttelsesmændenes
og Bimetallisternes Ordførere, derfor sluttede
han sig ogsaa til det agrariske »Bund der
Landwirte«, men udtraadte 1902, fordi Partiet
ikke var tilfreds med den vedtagne Toldtarif.
K. havde selv været Formand for Toldudvalget
og fik ved sit Mæglingsforslag Toldloven
vedtaget.
E. E.

Kardus (fr.), d. s. s. cartouche ɔ: Patron,
lille Patrontaske; Papirpose til Røgtobak;
Haartop. Se endvidere Ladning.

Karduspapir, se Papir.

Kardzag [’kårtsåg], d. s. s. Karczag.

Kardæsk (fr.), stiv Børste til Rengøring af
Heste.

Kareborre, se Kartebolle.

Karreborrefamilien, se
Kartebollefamilien.

Karejning, d. s. s. Svidning (se
Appretur).

Karelen (finsk Kárjala), 1) i snævrere
Forstand Landskab i Finland, grænsende mod N.
til Österbotten, mod V. til Savolaks og Nyland,
mod S. og SØ. til den finske Bugt,
Ingermanland og Ladoga og mod Ø. til Guv. Olonets i
Rusland. Den største Længde fra NV. til SØ.
er 430 km, den største Bredde 180 km, og
Fladeindholdet udgør 53000 km2. Sammen med
Landskabet Savolaks udgør K. den sydøstlige
Skraaning af Finland. Den nordlige Del, N. f.
det af Istidsmoræner dannede Salpausselkä,
har dog en overmaade ringe Hældning og hører
til det finske Søplateau. M. H. t.
Naturforholdene lader K. sig dele i 3 Omraader, nemlig
Nord-K., Kyst-K. (ved Kysterne af Ladoga og
den finske Bugt) samt det karelske Næs
(mellem Ladoga og Havet). Nord-K. er rigt paa
store Søer, Elve og Moser og vidtstrakte
Naaleskove. Skønt Terrænets alm. Hældning er ringe,
hæver sig mange lave Bjerge, mest af haarde
Bjergarter som Kvartsit; ved Søen Pielisjärvi
(94 m o. H.) naar Bjerget Koli saaledes 336 m.
Lave Bjergrygge og Bakkedrag stryger gennem
Landet fra NV. til SØ., og mellem disse breder
Moserne sig. De betydeligste af Nord-K.’s Søer
har Afløb til Saima, hvorfra den store Elv
Vuoksen gennemskærer Salpausselkä under
Dannelsen af Vandfaldet Imatra, for derefter at
strømme mod SØ. gennem Kyst-K. og
udmunde i Ladoga. I ældre Tider udmundede Vuoksen
i den finske Bugt ved Viborg; og her ender nu
Saimas kunstige Afløb, Saima-Kanalen. I
Kyst-K. er Urfjeldet nærmest Salpausselkä dækket
af Grus og Sand, som Bølgerne i sin Tid, da
Havet stod højere, har skyllet ud af denne
vældige Endemoræne; men nærmere den nuv. Kyst
stikker Urfjeldet mange Steder frem af
Grusdækket, ofte som stejle, sønderrevne
Fjeldvægge. Særlig storslaaet er Naturen ved
Ladogas nordvestlige Kyst, der har Karakter af et
Slags Fjordkyst; dybe, af Istidens Gletschere
udformede Dale sænker sig ned mod den stejle,
klippefulde Strand. En Skærgaard ledsager
Kysten, saavel mod Ladoga som mod den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free