Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karkemis - Karker - karkinitiske Bugt - Karkryptogamer - Karl - Karl af Rise - Karl den Danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det ass. Talent. Senere kom K. i de
lilleasiatiske Hetiters Besiddelse. Dette Folks
Civilisation og Kunst slog Rod i K., som de ved
Udgravninger i K. fundne Mindesmærker viser.
Siden var K. længe Sæde for Konger. Den sidste
Konge, Piziris, blev overvundet af Tiglath
Pilesar og siden af Sargon, som 717 gjorde Ende
paa Riget. K. blev nu ass. Prov. Ruinerne af K.
ved Djerabis beskreves først af E. Guillaume Rey,
der ligesom andre Rejsende ikke anede, at K.
havde ligget her. G. Smith, der sidste Gang
besøgte Stedet, da han var haardt angrebet af den
Sygdom, som faa Dage efter gjorde Ende paa
hans Liv, var den første, der saa, at Djerabis
var det gl. K. Efter hans Ønske foretoges her
Udgravninger 1878 og 1911—13 af British Mus.,
hvor Udbyttet ses. Det bestaar af adskillige
Indskrifter i chetitiske Hieroglyfer og Relieffer med
Figurer af Indbyggerne. Stilen er rent
orientalsk, men ikke særligt paavirket af den ass.
Kunst. Derimod viser Billederne megen
Overensstemmelse med den lilleasiatiske Kunst. De
fleste Figurer, alle Mænd, bærer den lille asiatiske
chetitiske Dragt med korte Klæder, der kun
naar til Knæene. En Del Figurer bærer dog
den lange Dragt, som var alm. i Syrien, og
som bl. a. kendes fra Mindesmærket over
Baaljaton fra Tyros i Ny Carlsbergs Glyptotek.
Indskrifter og Billeder fra K. er udgivne af
Hogarth. Navnet Djerabis naar tilbage mindst til
13. Aarh. e. Kr. Før den Tid kaldtes Stedet
Aghropos, stundom Europos, hvad der muligvis
er en Omdannelse af det gl. Navn K. (Litt.:
G. Maspero, De Carchemis situ et historia
[1873]; D. G. Hogarth, Carchemish [Lond.
1914]; Vald. Schmidt, »Assyriens og
Ægyptens gl. Historie«, II, S. 664—685 [1877]).
V. S.
Karker (rettere Thormod Kark),
Haakon Jarl’s Træl, som dræbte sin Herre, da han,
forfulgt af Olav Tryggvesøn, havde søgt Tilflugt
hos sin Frille Thora. Olav lod K. halshugge til
Løn for hans Forræderi.
G. K-n.
karkinitiske Bugt, se Perekop.
Karkryptogamer (Karsporeplanter,
Pteridophyta, Cryptogamæ vasculares),
Afdeling (Række) af Kryptogamer, der omfatter
Bregner (Filicinæ), Padderokker (Equisetinæ)
og Ulvefodsvækster (Lycopodiinæ). Hos alle
disse »blomsterløse« Planter er den
ukønnede, sporebærende Generations Udvikling langt
rigere end hos alle andre kryptogame
Planter; saavel i ydre som i indre Organisation
nærmer de sig stærkt til den Grad af
Udvikling, der træffes hos Blomsterplanter i Alm. Ved
ægte Rødder, kraftig Stængel og Skuddannelse
og rigt differentierede Blade hæver de sig højt
over Mosserne, som ogsaa i anatomisk
Henseende er meget enklere byggede; meget vel
udviklede Ledningsstrenge med Trakeider og
Sirør forekommer hos Flertallet. Sporehusene
er kapselagtige; de har oftest Plads paa
Bladene ell. i deres Hjørner. Sporerne er hos nogle
(de fleste Bregner, alle Padderokker og egl.
Ulvefødder) ensdannede (homospore ell.
isospore K.), hos andre (Vandbregner,
visse Ulvefodsvækster) forskellige
(heterospore K.). Den ved Sporens Spiring,
fremkomne kønnede Generation (Forkimen) er
et Thallus, der hos alle K. er meget lidt
udviklet i Forhold til den ukønnede
Generation; i øvrigt er den udpræget forskellig
hos de 3 Klasser, hos nogle grøn,
bladagtig og overjordisk, hos andre bleg og
underjordisk, hos atter andre saa tilbagetrængt, at
den end ikke træder helt ud af Sporen ved
dennes Spiring. Forkimen bærer Rhizoider og
dør, saa snart Befrugtningen har fundet Sted.
Saavel Sædgemmer som Æggemmer ligner i
deres Bygning de tilsvarende Kønsorganer hos
Mosserne, men findes fra Bregner til
Ulvefødder i en stedse mere reduceret Tilstand.
Sædlegemerne er skruesnoede og selvbevægelige
formedelst talrige Svingtraade. De fastholdes
ved de til Slim opløste Kanalceller i
Æggemmets Hals og drages derefter ned til Ægcellen.
Se for øvrigt nærmere Bregner, Equisetinæ,
og Ulvefodsvækster.
A. M.
Karl, nordisk og germansk Mandsnavn;
tillige et alm. Ord i Sproget med Bet.: 1) Person
af Mandkøn, 2) Bonde, Husmand, 3) gl Mand;
rimeligvis har den førstnævnte Bet. givet
Anledning til at bruge det som Navn. K. er
desuden i nordisk Mytologi et Tilnavn paa Odin;
det har været antaget, at Stjernebilledet
Karlsvognen indeholdt Odin’s Tilnavn, da
Stjernebilledet f. Eks. paa middelnedertysk ogsaa
kaldes Woenswaghen; imidlertid synes
Stjernebillederne Store og Lille Bjørn paa fl. Sprog at
have været kaldt »Vogn« alene; paa gl. Svensk
kaldes Store Bjørn for karlawagnen, medens
Lille Bjørn paa gammelnorsk hedder
kvennavagn; Bet. er derfor maaske snarere Mands-
og Kvindevogn.
G. K-n.
Karl af Rise, Person i danske Folkeviser,
1) i Visen om Dronning Dagmar’s Død beder
den syge Dronning: I henter mig ind hin liden
Kirstin, Hr. Karl’s Søster af Rise (i to
Opskrifter: Hr. Karl’s Søster af Ribe); Dronningen
lover hende, at hun skal arve hendes
Skarlagen og Ganger, om hun nu kan lette hendes
Pine; i Veders Tekst af Visen opfordrer hun,
forgæves, Kong Valdemar til efter hendes Død
at ægte liden Kirstin; 2) en anden Vise handler
om den unge Hr. Karl, der forklædt som sin
Søster liden Kirstin vinder Jomfru Rigmor’s
Elskov; i et Par af denne Vises mange
Opskrifter findes et fra Dagmar-Visen laant Vers, hvor
han kaldes »K. af R.«. Senere blev han en
Hovedperson i Ingemann’s »Valdemar Sejr«.
(Litt.: »Danm. gl. Folkeviser«, 3. Bd Nr. 135
S. 209, 7. Bd Nr 431, S. 346).
(A. O.). H. El.
Karl den Danske, Greve af Flandern, d.
1127. K. var Søn af Kong Knud den Hellige og
dennes Dronning Edel, Datter af Grev Robert
Friser af Flandern. Efter Knud’s Drab 1086
flygtede Edel med den mindreaarige K. til
Flandern, hvor denne opfostredes, først hos
sin Moders Fader og efter dennes Død hos
sin Moders Broder, den berømte Korsfarer
Robert II (d. 1111). K. gjorde ogsaa selv Korstog,
og efter Robert II’s Død spillede han en bet.
Rolle som Raadgiver for dennes Søn Balduin
VII; paa denne Tid erhvervede K. tillige
Grevskabet Amiens. Efter Balduin’s Død 1119 blev
K. iflg. dennes testamentariske Bestemmelse
Greve af Flandern, og det lykkedes ham at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
