Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl-Magnus-Sagnene - Karloman (Søn af Karl Martel) - Karloman (Konge af Frankrig) - Karloman (Konge af Tyskland) - Karlowa, Carl Franz Otto von - Karlowicz, Mieczyslav - Karlowitz - Karl-Sagnene - Karlsbad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Dansk som »Kejser Karl Magnus’ Krønike«
(ældste Haandskrift 1486, ældste Udgaver ved
Christian Pedersen 1509 og 1534; fra samme
Kilde stammer de færøske
»Karl-Magnus-Kvæder« fra den senere Middelalder. (Litt.: K.
Nyrop, »Den oldfranske Heltedigtning« [1883];
Storm, »Sagnkredsene om Karl den Store og
Didrik af Bern« [Kria 1874]).
(A. O.). H. El.
Karloman, ældste Søn af Karl Martel, fik
ved dennes Død 741 Halvdelen af det frankiske
Rige, medens Resten tilfaldt Pipin. K. var
stærkt paavirket af Bonifacius, og efter dennes
Opfordring foretog de to Brødre en Ordning
af Rigets kirkelige Forhold paa en Rk.
gejstlige Synoder 742—45. Han kom godt ud af det
med Broderen, men snart tog hans religiøse
Interesser saaledes Overhaand, at han 747
nedlagde Regeringen og gik i Kloster paa Soracte
ved Rom. 754 døde han.
P. M.
Karloman, Konge af Frankrig 768—71,
var anden Søn af Pipin og arvede ved dennes
Død 768 det frankiske Rige samimen med sin
ældre Broder Karl. Der var stor Uenighed
mellem de to Brødre, men allerede 4. Decbr
døde K. Han efterlod sin Enke Gerberga og
fl. Børn, men Karl berøvede dem deres Land,
og de maatte søge Tilflugt hos Longobarderne.
P. M.
Karloman, Konge af Tyskland 876—80, var
ældste Søn af Ludvig den Tyske; allerede før
Faderens Død havde hver af Brødrene, K. Karl
og Ludvig, faaet sin Del af Riget, og en lgn.
Ordning bevaredes, da Ludvig den Tyske 876 var
død. 877 fik K. ogsaa Italien, men han var for
svag til at styre det og overdrog det da
879 til sin Broder Karl; 22. Marts 880 døde han.
(Litt.: E. Dümmler, »Geschichte des
Ostfränkischen Reichs« [3 Bd, 2. Udg. Leipzig
1887—88]).
P. M.
Karlowa, Carl Franz Otto von, tysk
Retslærd, f. 11. Febr 1836 i Bückenburg, d. 4.
Jan. 1904 i Heidelberg, Dr. jur. og Privatdocent
1862 i Bonn, 1867 ord. Prof. i Greifswald, 1872
i Heidelberg. Af K.’s lærde og grundige Skr
skal her fremhæves: »Beiträge zur Geschichte
des römischen Civilprozesses« (1865), »Die
Formen der römischen Ehe und Manus« (1868), »Der
römische Civilprozess zur Zeit der
Legisaktionen« (1872), »Das Rechtsgeschäft und seine
Wirkung« (1877), »Maria Stuarts angebliche
Briefe an den Grafen J. Bothwell« (1886) og
Festskriftet Intra poemorium und extra
poemorium (1896). Til stort Tab for Videnskaben
efterlod K. sit Hovedværk »Römische
Rechtsgeschichte« (I 1885, II, 1. Del 1901) ufuldendt.
Fz. D.
Karlowicz [-’låvit∫], Mieczyslav, polsk
Komponist (1876—1909), var Dirigent for
Musikselskabet i Varszava og indtog en fremskudt
Plads bl. Polens nyere Komponister. Han har
skrevet Kammermusik, symfoniske Værker,
Violinkoncert m. m., samt udgivet Fr.
Chopin’s efterladte Breve og Dokumenter paa
Polsk (1903 og Fransk 1905).
W. B.
Karlowitz [’karlovits] (Carlovicz, ung.:
Karlocza, serb.: Karlovec), By i det nordlige
Jugoslavien, tidligere Kroatien—Slavonien, ved
højre Bred af Donau og ved Jernbanelinien
Buda-Pest—Belgrad, har c. 6000 kroatiske og serb.
Indb., er Sæde for en gr.-kat. Ærkebiskop og har
en gr.-kat. Domkirke og en rom.-kat. Kirke.
Fiskeri, Kvægavl og Vinavl er vigtige
Næringsveje. Ved Freden i K. 26. Jan. 1699 mellem
Østerrig, Rusland, Polen og Venedig paa den
ene Side og Tyrkerne paa den anden fik
Østerrig Siebenbürgen og Landskabet Baczka
mellem Theiss og Donau; Rusland beholdt Asov;
Polen fik Kamenez, Podolien og Ukraine, og
Venedig beholdt Morea, Santa Maura og Ægina.
G. Ht.
Karl-Sagnene, Sagnkredsene om
Frankerkongen Karl den Store, se
Karl-Magnus-Sagnene.
Karlsbad [’karlsba.t] (tschk.:
Karlovyvary), By i det nordvestl. Böhmen, et af
Europas kendteste og mest søgte Badesteder. Det
ligger i en udmærket smuk Dal ved Floden Tepl
tæt ved dennes Udmunding i Eger, omgivet af
skovbevoksede Bjerge, c. 380 m o. H., Station
paa Linien Prag—Eger. Byen har c. 12000
Indb., men Badegæsternes Antal er c. 65000.
K. har Fabrikation af Porcelæn, Naale,
Sukkervarer, Sprudelsten (se ndf.), men
Hovedindtægtskilden er de hede Kilder. Disse findes i
stort Antal; de vigtigste er Sprudel,
Neubrunnen, Mühlbrunnen, Theresienbrunnen,
Bernardsbrunnen, Schloszbrunnen, Marktbrunnen,
Kaiserbrunnen, Elisabethsquelle o. s. v. Det er
hede, alkalisk-salinske Vande, hvis vigtigste
Bestanddele, Natriumsulfat. Klornatrium,
Natriumkarbonat, findes i omtr. samme Mængde
i alle Kilderne (i 1000 Dele henh. c. 2,4, 1,0, 1,3).
Den varmeste Kilde er Sprudel, 72,5°, den
koldeste Elisabethsquelle, 42,3°. Nogle af dem,
især Sprudel, kaster Vandet larmende i
Vejret og er omgivne af en Atmosfære af
Vanddamp og Kulsyre. Omkr. Kildernes Udløbssted
afsættes rigelige Lag af de i dem opløste Salte
(navnlig Kalk og Jern), den saakaldte
Sprudelsten. Vandet benyttes væsentlig til
Drikkekur og anvendes især ved flg.
Sygdomme: 1) Venøs Stase i Underlivet, især
fremkaldt ved Lever- og Miltsvulst. 2) Ved
Mavesygdomme, især ved kronisk Mavekatarr og
Følgerne af Mavesaar. 3) Ved Tarmkatarr,
navnlig ved kronisk Forstoppelse. 4) Ved Lever-
og Galdevejssygdomme (Gulsot, Galdesten). 5)
Ved ægte Gigt. 6) Ved Nyregrus og Nyre- og
Blæresten. 7) Ved Sukkersyge. Kuren er stærkt
angribende og maa anvendes med megen
Forsigtighed. Vandet forsendes ogsaa efter en stor
Maalestok; ligeledes det ved Inddampning af
Vandet erholdte Salt (Sprudelsalt, ægte
Karlsbadersalt).
K. har pragtfulde Hoteller, Restaurants og
Badeindretninger, saaledes det storartede
Kaiserbad (»aabnet 1895). Hovedgaderne
med rigt forsynede Butikker er Alte og Neue
Wiese paa begge Bredder af Tepl. K.’s
Omgivelser er overordentlig smukke; af bekendte
Udflugtssteder i Omegnen kan nævnes
Hirschensprung, Franz-Josephshöhe, Dreikreuzberg,
König Ottoshöhe, Ewiges Leben, Aberg,
Posthof, Kaiserpark, Gieszhübl-Puckstein o. s. v.
K. har været kendt meget langt tilbage i
Tiden. 1358 byggede Kejser Karl IV et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
