- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karlsöy - Karm - Karma - Karman - Karmanaça - Karmanien - Karmarsch, Karl - Karmater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fiskeaffald. Bebyggelsen er udelukkende
henvist til Kysten og er meget spredt, større
Gaarde findes ikke; betydeligst er
Handelsstæderne K. og Kvitnes, det sidste paa Vannøys
Østside. K. er Anløbssted for de rutegaaende
Dampskibe samt for Lokalbaade, som gaar fra
Tromsø med Anløb paa fl. Steder i Herredet.
Herredets Areal er 753,90 km2, hvoraf 13,8 km2
Indsøer, 4,3 km2 Ager og Eng, 50 km2 Løvskov.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Tromsø Amt
af A. Helland [Kria 1899]).
(J. F. W. H.). M. H.

Karm (gammeldansk, stammende fra lat.
carrum; i Modsætning til den simple
gammelnordiske »Vogn«), stort og bekvemt Køretøj,
sædvanlig lukket paa Siderne, særlig brugt af
Kvinder. Ordet viger i 16. Aarh. for
»Fruervogn« ɔ: Karet, Karosse; i Middelalderen
bruges ofte »hængende K.« ell. »Hængekarm«, som
snarest betegner en Vogn med Forhæng paa
Siderne, næppe en Vogn, der ved Remme er
gjort fast paa Akslerne.
(A. O.). G. K-n.

Karma betegner i den moderne Teosofi hele
det System af gode og onde Kræfter, der
avles af hvert enkelt Menneskes Sjæleliv
og ved sine uundgaaelige, lovmæssige Følger
bestemmer Sjælens videre Udvikling gennem de
forsk. Reinkarnationer. Begrebet er laant fra
de ind. Religioner, hvor Karman betyder
Handlingen, Gerningen, der aldrig gaar til Grunde,
men altid finder tilbage til Ejermanden og
medfører Sjælevandringen (se Brahmanisme,
S. 812, og Buddhisme, S. 203). Den
eneste Vej til Forløsning fra Sjælevandring er
derfor: at afholde sig fra al Handling. I Teosofien
er det imidlertid ikke blot Handlingen, men
enhver, selv den ubetydeligste, sjælelige
Rørelse, der medvirker i den Retning, og til
Forklaring heraf er det buddhistiske Begreb K.
kombineret med visse europ. Forestillinger til
et stort, pseudovidenskabeligt System. Ethvert
sjæleligt Fænomen antages at straale ud og at
forbinde sig med et saakaldt »Elemental«,
hvorved opstaar en, alt efter den sjælelige Tilstands
Natur, god ell. ond Kraft. Saaledes befolker
ethvert Menneske sin Livsbane med
mangfoldige Kræfter, som ved Legemets Død
forbinder sig med Sjælen; denne drages af de gode
Kræfter til Devachan (Himlen), hvor Sjælen
nyder Salighed i et Aaremaal, bestemt ved de
gode Kræfters Mængde og Styrke. Naar disse
er opbrugte, drages Sjælen til Jorden af de
onde Kræfter, hvis Elementaler er saa vidt
materielle, at derved et nyt Legeme
frembringes: Individet genfødes. Medens
Reinkarnationen i de ind. Religioner kan foregaa i
enhver Skikkelse, selv lave dyriske Former,
antager Teosoferne i Alm. en stadig
Fremadskriden. (Litt.: Edv. Lehmann, »Oplysninger
om Teosofien« [Kbhvn 1920]; Annie Besant,
»K.«, dansk Udg. [Kbhvn 1904]).
Alfr. L.

Karman (Sanskr.: »Gerning«) har bl. a. flg.
tekn. Anvendelser (jfr indisk Religion,
Brahmanisme, Buddhisme,
Hinduisme, Jainisme): 1) Ofringer eller andre
rituelle ell. religiøse Handlinger, hvorved
man erhverver sig Lykke i dette Liv og
Salighed i Himlen (svarga) efter Døden, de
eneste religiøse Formaal paa dette Stadium; jo
mere K. man øvede, desto bedre; dette er den
Form af ind. Gudsdyrkelse, som først optræder
i Litteraturen; den kaldes senere
karmamārga (»Gerningsvejen«), støtter sig opr. paa
de ældste Dele af Veda’erne (karma-kāṇḍa)
og er for saa vidt Genstand for det filos.
System Karma-mīmāṃsā; den afløstes
senere i de højere Kredse af »Kundskabsvejen«
(jñānamārga ɔ: filosofisk Spekulation) og
»Hengivenhedsvejen« (bhakti-mārga) eller
reduceredes til et underordnet Moment og
antog andre Skikkelser (Pilegrimsrejser etc.). —
2) Summen ell. Resultanten af en Persons
moralske (gode og onde) Gerninger som
bestemmende for Gangen i hans Sjælevandring;
denne Bet. optræder allerede i Upanishad’erne,
er Hovedbegrebet (og træder i Stedet for Gud)
hos Buddhisterne (ogsaa i »Ny-Buddhismen«
ell. Teosofien) og Jaina’erne og spiller en stor
Rolle i Brahmanismen; her er det højeste
Formaal imidlertid »Befrielse« fra al endelig
Tilværelse, og for at opnaa dette gælder det om
efterhaanden at reducere K. (baade god og
ond) til det mindst mulige og til sidst helt at
ophæve den.
(S. S.). D. A.

Karmanaça (»Gerningsødelægger«), sydlig
Biflod til Ganges, lidt V. f. Bihar; i Modsætning
til andre Floder, som renser fra Synd,
ødelægger en eneste Draabe af K. de gode Gerninger
(se Karman); hvorfor ingen Hindu bader sig
i den.
(S. S.). D. A.

Karmanien, Landskab i Oldtiden N. f. den
persiske Havbugt og Ø. f. Persien (nu
Kirmân). Kystlandet er frugtbart; længere inde
er der Bjerge. K. regnedes en Tid med til
Persien, men synes p. Gr. a. en Opstand mod
Kong Dareios at være blevet udsondret derfra
og gjort til en særskilt Prov.
H. H. R.

Karmarsch [’karmar∫], Karl, tysk
Teknolog, f. 17. Oktober 1803 i Wien, d. 24.
Marts 1879 i Hannover. K., der var
udgaaet fra det polytekniske Institut i Wien,
kaldtes 1830 til Hannover for at indrette
og lede den polytekniske Skole der og
blev 1834 Medlem af Direktionen for
»Gewerbeverein« i Hannover, hvis »Mittheilungen«
efter 1857 redigeredes af ham. 1875 nedlagde
han sit Embede. Et foran den tekniske Skole
for ham oprettet Monument afsløredes 1883.
Foruden mangfoldige Artikler i Fagskrifter
skrev K. »Einleitung in die mech. Lehren der
Technologie« (2 Bd, 1825), »Handbuch der
mech. Technologie« (2 Bd, 1837—41,
bearbejdet paa Dansk af Wilkens 1852, 6. Udg.
bearbejdet af Fischer og Müller 1887—90).
Sammen med Heeren udgav K. den udmærkede
»Technisches Wörterbuch« (3 Bd, 1841—44), 3.
Udg. er bearbejdet af Kick og Gintl (11 Bd,
1874—92); endvidere har K. udgivet »Beitrag
zur Technik des Münzwesens« (1856);
»Geschichte der Technologie« (1872), og
værdifulde Arbejder findes af ham i »Deutsche
Vierteljahrsschrift«, »Dingler’s polytechnische
Journal« og »Polytechnische Mittheilungen«,
som han udgav sammen med Volz (3 Bd,
1844—46). (Litt.: »K. K., ein Lebensbild«
[Hannover 1880]).
F. W.

Karmater, en arab. Sekt, en Underafdeling
af Ismaelitterne. De fik deres Navn efter en
Mnnd fra Kufa, Kurmâta ell. Karmat (ɔ:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free