Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karmater - Karmel - Karmelitter - Karmelittervand - Karmesin - Karmin - Karmindompap - Karminlak - Karminsyre - karmoisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Manden med det hæslige Ansigt«), under hvis
Ledelse de i sidste Halvdel af 9. Aarh. udbredte
sig stærkt ved Eufrat’s nedre Munding. Sekten
hyldede kommunistiske Anskuelser; efter senere
arabiske Historikere havde de endog
Kvindefællesskab. Politisk Bet. fik de som uafhængig
Røverstat, der under Kalifatets Opløsning midt
i selve Riget kunde begaa en Mængde blodige
Udskejelser. De fik ogsaa en Del Indflydelse i
Syrien, hvor de navnlig kæmpede med de
fatimidiske Herskere i Ægypten, men ved indre
Stridigheder forringedes deres Bet., og i Beg.
af 11. Aarh. forsvandt de fra den politiske
Skueplads.
J. Ø.
Karmel [hebr. kar’mel], 1) Forbjerg i
Palæstina, der strækker sig SØ.—NV. og
danner SV.-Grænsen for Jizre’el-Sletten og
Akka-Bugten, en Udløber af Samarias Bjergland, som
det er skilt fra ved wādi el-milḥ. K., hvis
højeste Top er 552 m, bestaar væsentlig af
Kalksten; det er dækket af Skove med Ege,
Pinier, Oliven, Mandeltræer o. a. Allerede i
Oldtiden berømmedes dets Frugtbarhed (Jes.
35, 2); Navnet K. betyder Frugthave. Det var
et helligt Bjerg, og det dannede Skuepladsen
for Elija’s Kamp med Ba’alpræsterne (1. Kong.
17), hvorfor det kaldes djebel mār eljās
(»Herrens Elija’s Bjerg«). K.’s mange Huler blev i
den kristne Tid befolket af Eneboere. Omkr.
1156 opstod Karmelitterordenen; dens Kloster,
der har været Genstand for forsk.
Ødelæggelser, ligger paa Nordspidsen.
2) By i Juda Bjergland, omtalt under Saul’s
og David’s Historie; nu el kermel, S. f. Hebron.
J. P.
Karmelitter, en Tiggermunkeorden, der har
sit Udspring fra det Eneboersamlag, som
Korsfareren Berthold fra Kalabrien samlede om sig
1156 paa Karmels Bjerg. Patriarken af
Jerusalem gav 1209 disse Eneboere en Regel, der
stadfæstedes af Paven 1226. Fortrængt af
Muhammedanerne drog de til Europa, hvor de
1245 holdt deres første Generalkapitel; deres
berømteste Ordensgeneral, Simon Stock, havde
nemlig faaet det opr. Eneboersamlag
omdannet til en Tiggermunkeorden, der hurtigt vandt
stor Fremgang, ikke mindst fordi det hed sig,
at nævnte Ordensgeneral af Jomfru Maria
skulde have faaet Ordenens Skapuler, der havde
den Egenskab, at enhver, som døde i dette,
friedes for den evige Ild, og det hed sig, at
Jomfru Maria hver Lørdag steg ned og
udfriede de døde K. fra Skærsilden. Ogsaa denne
Ordens Tugt svækkedes; i 15. Aarhundrede
skilte de strengere Observanter sig ud fra de
mildere Konventualer. I 16. Aarhundrede
gennemførte den hellige Therese, der hørte til
den 1451 grundede kvindelige Gren af Ordenen,
sammen med Johannes de la Cruz en
gennemgribende Reformation af Ordenen, idet
de 1562 stiftede den barfodede
Karmelitterorden, der udmærkede sig ved
Barmhjertighedsgerninger og Undervisning af
Ungdommen. Revolutionen og den nyere
Lovgivning har ikke været dem gunstig, men der
findes dog endnu mellem 3 og 4000 K. — Til
Danmark kom Hvidebrødrene, som de
kaldtes her efter deres hvide Skapuler, under
Erik af Pommern, der 1410 gav dem et Kloster
i Landskrona, hvorfra de bredte sig til andre
danske Købstæder. 1517 fik de et Kloster i
Kbhvn (nu Walkendorf’s Kollegium). Deres
berømteste Munk i Danmark var Poul Helgesen.
(Litt.: Heimbucher, »Die Orden und
Kongregationen«, II [1907]).
L. M.
Karmelittervand er fortyndet Spiritus, der
er destilleret over Melisse o. a. Krydderier som
Citronskal, Muskat, Kanel og Nelliker.
Alkoholindholdet varierer fra c. 65—c. 75 %.
E. K.
Karmesin, se Karmoisin.
Karmin, Farvestoffet i Cochenille. Til
dets Fremstilling koger man 100 Dele
pulveriseret Cochenille i 2 Timer med 7500 Dele Vand,
tilsætter 9 Dele Salpeter, giver igen et Opkog,
tilsætter 12 Dele surt Kaliumoxalat, koger igen
et Kvarter og henstiller derpaa nogle Timer til
Klaring. Vædsken filtreres og fordeles paa flade
Skaale, som hensættes nogle Uger beskyttede
mod Støv, men udsatte for Luft og Lys. Herved
udskiller K. sig som et fint rødt Pulver. Om
dets kemiske Natur og dets Forhold til
Karminrødt og Karminsyre hersker der endnu
Usikkerhed; muligvis danner det sig ved Spaltning
af Karminsyren, hvorved dannes en Sukkerart
og Karminrødt; men dette, der er letopløseligt
i Vand og Alkohol, maa da forbinde sig med
et ell. andet ubekendt, fra Dyret stammende
Stof for at kunne danne K., der er uopløseligt
i Vand og Alkohol. K. er opløselig i Ammoniak
og benyttes som Vand- og Oliefarve samt til
Farvning af Papir, Konditorivarer o. a., men
er meget modtageligt for Paavirkning af Sæbe
og Lys. Det opløses af Ammoniak med violet
Farve (flydende K.). Brændt K. er en
mørk purpurrød, ret modstandsdygtig Farve,
der faas ved forsigtig Ophedning af K.
Karminviolet faas ved Tilsætning af Eddike
og Blysukker til et Cochenilleafkog i Form af
et violet Bundfald. Det ved Fremstillingen af
K. først udskilte Pulver har den fineste Farve,
og naar man til Resten af Opløsningen sætter
Alun, faar man en Forbindelse af K. og
Aluminiumhydroxyd, det saakaldte Karminlak,
der er lysere end K., og som ved Tilsætning af
Kridt, Tungspat o. l. fremstilles i en Mængde
forsk. Nuancer; disse fører ofte særlige Navne,
som Florentinerlak, Wienerlak,
Münchenerlak o. s. v. Blaa K. bruges
undertiden som Betegnelse for Indigokarmin (se
Indigo).
K. M.
Karmindompap, se Dompap.
Karminlak, se Karmin.
Karminsyre, C22H22O18, er en tobasisk Syre,
der findes søm Kaliumsalt i den saakaldte
Cochenille fra Skjoldlusene; den danner
granatrøde Krystaller, tungt opløselige i Vand og i
andre alm. Opløsningsmidler. Saltene er orange
til violet farvede. Syrens Konstitution er ikke
opklaret.
R. K.
karmoisere [-moa-] ell. karmesere, i
Juveler sproget: at omgive en større Ædelsten
ell. Perle med en Kreds (entourage) af mindre
Ædelstene ell. Perler. I Reglen omgives
farvede Stene med Diamanter ell. med Stene af
en anden, iøjnefaldende Farve. Benævnelsen
hidrører vistnok fra, at man i ældre Tid saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
