Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karoline Mathilde (dansk Dronning) - Karolinenthal - Karolinger - Karolinska medico-kirurgiska institutet - Karolinske Bøger - Károly - Károlyi, Aloys - Karosse - Karotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Struensee’s Side har der næppe været nogen
dybere Følelse i Forholdet — »i hende saa jeg
den ømme Elskov, i ham den mættede Vellyst«,
siger Advokaten Uldall —, i hvert Fald kan
denne Følelse ikke udskilles fra hans politiske
Beregninger, hans personlige Ærgerrighed.
Da Sammensværgelsen ved Hoffet for at
styrte Struensee kom til Udførelse 17. Jan.
1772, maatte K. M. selvfølgelig samtidig falde
som dens Offer. Kongen underskrev Ordren til
at fjerne hende fra Hoffet, og hun blev straks
ført til Kronborg. I Forhørene tilstod Struensee
alt vedrørende sit Forhold til Dronningen, og
da den Kommission, der forhørte K. M. paa
Kronborg, meddelte hende dette, bekræftede
hun hans Tilstaaelse med sin Underskrift. En
Domstol paa 35 Mand dømte derefter
Ægteskabet mellem Christian VII og K. M. ophævet,
og efter vanskelige, ofte meget bitre
Forhandlinger mellem det danske og det eng. Hof
bestemtes det, at hun skulde føres til Hannover.
30. Maj tog hun en gribende Afsked med sin
lille Datter og gik fra Kronborg om Bord i et
eng. Skib, der bragte hende til Byen Stade,
hvorfra hun senere flyttede til Celle. Den
Medgift, hun havde bragt Kongen, blev
tilbagebetalt, og Kong Georg overtog derefter
Underholdningen af sin Søsters ny Hofstat; det blev
af den danske Regering tilladt hende
vedblivende at kalde sig »Dronning« K. M. I Celle
levede K. M. nu et stille, væsentlig af
Godgørenhed optaget Liv, der kun afbrødes ved den
Plan til hendes »Befrielse« og Genindsættelse
paa den danske Trone, en Englænder, Sir N.
Wraxall, der Efteraaret 1774 havde besøgt
hende, fattede Ideen til; det paa Forhaand
ganske haabløse Forsøg fik dog en brat
Afslutning ved hendes pludselige Død af Frisler. Hun
ligger begravet i Celle, hvor et Mindesmærke
1784 blev rejst hende.
Den Sympati, K. M. i den første Tid efter sin
Ankomst til Danmark havde vakt, var
blegnet længe inden Katalstrofen, og stor Ophidselse
havde bemægtiget sig Sindene, da Forholdet
mellem hende og Struensee blev alm. kendt.
Befolkningen modtog med største Kulde
Efterretningen om Louise Augusta’s Fødsel, og den
sædvanlige Hyldest fra loyale Poeter udeblev
ved denne Lejlighed ganske. Men senere slog
Stemningen om; man blev blød om Hjertet
ved hendes ulykkelige Skæbne, og Dommen
over hende blev mildere. Under Uvillien mod
de ny Magthavere, der særlig vendte sig mod
Enkedronningen Juliane Marie, som aldrig
havde været populær og nu ganske uforskyldt blev
lagt for Had, begyndte Rygtet om falske
Procesakter at finde Tiltro i den store Del af
Befolkningen; romantiske Skildringer af den
uskyldig dømte K. M. fandt stor Udbredelse,
og Legenden lagde snart Glorie om hendes
Hoved. De »formildende Omstændigheder« ved
K. M.’s Brøde er imidlertid af den Natur, at
der ikke behøves romantisk-udsmykkede
Skildringer for i Sympati og med vemodige
Følelser at bevare Mindet om den ulykkelige
Dronning. (Litt.: Reverdil, Struensée et la
cour de Copenhague 1760—1772, dansk Overs.
[Kbhvn 1859; ny Udg. med Indledning af L.
Bobé 1916]; Wittich, »Struensee«, dansk
Bearbejdelse ved Chr. Blangstrup
[Kjøbenhavn 1887]; Chr. Blangstrup, »Chr.
VII og K. M.«, [3. Udgave Kjøbenhavn 1894]).
Chr. Bl.
Karolinenthal [-ta.l] (tschek. Karlín),
nordøstlig Forstad til Prag ved højre Bred af
Moldau, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
K., har (1910) 24230, hovedsagelig tschekkiske,
Indb. og betydelig Industri (Maskiner,
Metalvarer, Kemikalier, Læder).
G. Ht.
Karolinger er Navnet paa den Fyrsteslægt,
som er opkaldt efter Karl den Store. Familien
kendes fra 7. Aarh. Det var da i Rhin-Egnene
en mægtig Bispe- og Godsejeræt, hvis
Medlemmer ofte indtog den betydningsfulde Post som
major domus for Austrasien. Bisp Arnulf
angives alm. som Slægtens Stamfader. Sin store
Magtstilling fik Slægten, efter at Pipin af
Héristal 687 havde gjort sig til Herre ogsaa over
Neustrien. Under Pipin den Lille tilfaldt ogsaa
Kongenavnet Slægten 754. Efter Ludvig den
Fromme’s Død 840 delte Familien sig i 3
Hovedlinier, der regerede henh. i Italien, Frankrig
og Tyskland. Den ital. Linies Mandsstamme
uddøde 875, den tyske 911, den fr. mistede
Magten i Frankrig 987 og uddøde omtr. en
Menneskealder senere. (Litt.: Warnkoenig
og Gérard, Histoire des Carolingiens [2 Bd,
Paris 1864]; Lot, Les derniers Carolingiens
[Paris 1891]).
P. M.
Karolinska medico-kirurgiska institutet
er en med. Læreanstalt i Sthlm, der i
Forening med Univ. i Lund og Upsala uddanner
de sv. Læger. Det er under Overstyrelse af
Kansleren for Upsala Univ., men ledes for
øvrigt af sit Lærerkollegium. Den praktiske
Undervisning finder Sted paa fl. af Sthlm’s
Hospitaler, særlig paa Serafimerlazarettet. Instituttet
har udviklet sig af forsk. andre Læreanstalter
i Sthlm, til det 1817 fik sit nuv. Navn. Jfr
Alströmer, »Stadgar och föreskrifter för K.
m.-k. i., de medicinska studierna derstädes och
institutets fonder« (1897).
G. N.
Karolinske Bøger, se Carolini
libri.
Károly [’ka.roj] (Nagy-), se
Nagy-Károly.
Károlyi [’ka.roji], Aloys, Greve, østerr.
Diplomat, (1825—89), indtraadte tidlig i den
diplomatiske Tjeneste, blev 1851 Chargé
d’affaires i Athen og 1853—58 Legationssekretær i
London, Febr 1859 Sendemand i Kbhvn, men
allerede Jan. 1860 forflyttet til Berlin. Her
forblev han lige til Krigen 1866, altsaa under
de vanskeligste Forhold, tog siden Del i
Underhandlingerne i Nikolsburg om
Fredsvilkaarene, ligesom han 1859 havde været med at
slutte Freden i Zürich, og kom Decbr 1871 igen
tilbage til Berlin som Sendemand ved det ny
tyske Rige. Han fik derfor ogsaa Sæde paa
Berlinerkongressen 1878 sammen med
Andrassy og Haymerle og blev derefter Sendemand
i London 1879—88.
E. E.
Karosse, d. s. s. Karrosse.
Karotte, d. s. s. alm. Gulerod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
