Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpatherne - Karpathersandsten - Karpatho - Karpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og var overskyllet af en Bugt af det
daværende Sarmatiske Hav, hvis Aflejringer i Nutiden
danner Landets Overflade. Mod V., S. og Ø.
omgives Plateauet af højere liggende
Bjergdrag, der synes at være af samme Oprindelse
som det ung.-slovakiske Bjergland. Mod Ø.
findes tæt inden for Sandstenszonen et Bælte, som
er dannet af Glimmerskifer. Det danner
Vandskellet mellem Tilløbene til Theiss og de østlige
Floder og har fl. høje Toppe, f. Eks.
Pietrosu (2305 m) og Ineu (2280 m). V. f. denne
Kæde har der langs Plateauets Brudrand
fundet Trachytudbrud Sted, som har dannet
Hargita Bjergene. Mod N. ligger disse helt
ind til Øst-K.’s Skiferkæde, kun adskilt fra
denne ved Borgo Passet, længere mod S.
findes derimod en bred Længdedal,
gennemstrømmet af Maros og længst mod S. af Oltu. I
Fortsættelse af Hargita Bjergene strækker sig
længere S. paa Boroter Bjergene, men
disse hører til den ydre Zone. Mod V. begrænses
det transsilvanske Plateau af Bihar
Bjergene, ogsaa kaldet de transsilvanske
Malmbjerge. De danner et Stykke
Bjergkæde, foldet mod SØ. Mod V. hæver det sig op
fra den træløse ung. Slette med lavere,
skovklædte Bjerge af tertiære Sandsten, gennemsat
med Trachyt og rige paa Metaller, deriblandt
Guld. Ø. herfor kommer højere Bjerge,
opbyggede af archaiske og palæozoiske Skifre samt
Granit. I Kukurbeta naar de en Højde af
1849 m. Sydranden af det transsilvanske
Plateau dannes af de transsilvanske
Alper, en Foldekæde, som næsten ganske er
opbygget af Gnejs- og Glimmerskifer, medens
Sedimenter fra Jura- og Kridttiden spiller en
underordnet Rolle. De transsilvanske Alper
hæver sig stejlt op fra det rumænske Lavland
mod S. og danner et vildt Bjergland med høje
Tinder og dybe, ofte meget snævre Dale. De
højeste Punkter er Negoi (2544 m) og
Mandra (2520 m). Mod V. deler Bjergene sig i fl.
parallelle Kæder af krystallinske Skifre,
adskilt ved Lavninger, hvor mesozoiske
Bjergarter er bevarede. Denne Del af de
transsilvanske Alper kaldes Banater Bjergene.
Medens Kædens Retning før var øst—vestlig,
svinger den nu efterhaanden over mod S. og
fortsættes hinsides Donaus Gennembrud af
Balkankædens nordvestlige Del. Transsilvanien
er rig paa Skov, men ogsaa paa frugtbare Dale
og Sletter, der egner sig til Landbrug. De Dele,
som gennemstrømmes af Theiss og dens
Bifloder, navnlig Körös og Maros, aabner
Færdselsveje til den ung. Slette, medens Oltus
Gennembrud og længere Ø. paa Predealpasset
skaber Veje til den rum. Slette. Den største Del
af K. hører til Tschekkoslovakiet og Rumænien,
en stor Del af Nordskraaningen til Polen. Kun
nogle smaa Bjergpartier ved Sydranden af de
vestlige K. ligger paa ung. Statsomraade.
M. V.
Karpathersandsten [-tər-], se Flysch.
Karpatho [-þo], Karpathos, Skarpanto,
Ø i Archipelagus, ligger mellem Kreta og
Rhodos, omtr. 50 km SV. f. sidstnævnte. 332 km2
med c. 8000 Indb., Grækere, der bor spredte i
14 Landsbyer og væsentligst ernærer sig ved
Træarbejder. K. bestaar af nøgne, gullige
Kalkbjerge, som i Lastos naar 1219 m. K. har fra
1911 været besat af Italienerne.
C. A.
Karpe (Gyprinus cárpio), en Art af
Karpefiskenes Fam. Den hører til samme Slægt som
Karusse og Guldfisk; ligesom disse Arter har
den en meget lang Rygfinne samt forrest i
denne Finne og i Gatfinnen en stærk, savtakket
Straale, men den afviger ved, at Munden
omgives af Skægtraade, nemlig 2 i Mundvigene og
2 i Overlæben. Kroppen er dækket af store
Skæl, men nogle
Eksemplarer
(Spejlkarper) har kun
enkelte, meget
store Skæl, og
andre
(Læderkarper) er
aldeles nøgne.
Hvert af de
nedre Svælgben er
væbnet med 5
Tænder, ordnede:
1. 1. 3—3. 1. 1.;
den forreste
Tand i den indre
Række er
kegledannet, medens
de andre har
flade Kroner med
Tværstriber af Email. Den over Svælgtænderne
siddende Hornplade (»Karpestenen«) er
trekantet (se Fig.). Farven er meget foranderlig
efter Alder, Opholdssted o. s. v., men sædvanlig
mørk langs Ryggen, messinggul paa Siderne og
gulhvid paa Bugen; de enkelte Skæl har en
mørk Plet paa Midten ell. en mørk Bræmme
paa den bageste Rand. K. bliver over 1 m lang
og vejer 10—20 kg. Den er opr. udbredt fra
Japan og Kina gennem Mellemasien til det
sydøstlige Europa; af Mennesket er den desuden
spredt ud over hele Europa (med Undtagelse
af de nordligste Egne), ligesom den er overført
til de ostindiske Øer, Australien og
Nordamerika. K. er egl. en Ferskvandsfisk, men kan
træffes i Brakvand og taaler endog det kaspiske
Havs salte Vand. Den holder mest af lave,
dyndede og lidet skyggefulde Damme og Søer,
men trives ogsaa i Floder, hvor der er roligt
Vand og Dyndbund. Orme, Krebsdyr,
Insektlarver, Snegle og Smaamuslinger udgør dens
Næring; friske Plantedele kommer tilfældig
med, men fordøjes ikke, da K. ikke kan opløse
Cellevæggenes Cellulose. Legen begynder, naar
Vandet har en Varmegrad af mindst 14—16° C.,
i Midten af Maj ell. i kolde Foraar senere hen.
K. er overordentlig frugtbar og indeholder, alt
efter Alderen, 200000—700000 Æg, der lægges
ved Bredden paa lavt Vand og klæber til
Plantevæksten. Æggene klækkes i Løbet af 3—10
Dage, alt efter Temperaturforholdene, og
Ungen vokser forbavsende hurtig, naar der er
Føde nok; en 3-aarig K. vejer 0,5 kg, en 6-aarig
4—5 kg, men ved Fodring i Damme kan
Tilvæksten foregaa endnu raskere. Hannen er
sædvanlig legefærdig i 3. Aar, Hunnen i 4. Aar,
og endnu i en Alder af 12 Aar er K. fuldt
avledygtig. K. er den værdifuldeste Karpefisk, og
 |
| Karpesten og nedre Svælgben af Karpe (Cyprinus carpio). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
