- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
666

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kassiepeia - Kassimov - Kassinet - Kassiterider - Kassitter - Kassiterit - Kassplja - Kastagnetter - Kastalia - Kastaliske Kilde - Kastamboli - Kastamuni - Kastanie - Kastaniebrunt - Kaste - Kastebevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klippe ventede Uhyrets Komme, blev hun set
og derefter befriet af Perseus. Et Stjernebillede
i Mælkevejen havde Navn efter K. (se
Cassiopeia).
H. A. K.

Kassimov [-måf], se Kasimov.

Kassinet, d. s. s. Cassinet.

Kassiterider, d. s. s. Cassiterides
insulæ
.

Kassitter kalder man i vore Dage et
Oldtidsfolk, som levede i Bjergene Ø. f. Tigris og
SØ. f. Assyrien, og som i Kileindskrifterne
benævnes Kassu ell. Kashshu. Uagtet de ikke
boede særdeles langt fra det egl. Assyrien, hvis
Konger tidlig strakte deres Herredømme til
fjerne Egne, vedblev K. længe at beholde deres
Uafhængighed; først Senacherib betvang dem
(henimod 701). De boede i lidet tilgængelige
Bjergdale og levede til Dels i Telte. Dog havde
de ogsaa fl. Byer. K. synes efter Aar 1900 f. Kr.
at have gjort sig til Herrer over Babylon; thi
i et længere Tidsrum kalder Babylons
Herskere sig: »Konger af Kassu og Karduniash ɔ:
Babylonien«. Disse Fyrsters Navne har et eget
Præg, forsk. fra andre bab. Navne. Disse
Konger danner det Tredie Dynasti i Babylon,
som beholdt Tronen i fl. Aarh. Babylonierne
holdt i deres Herskertid stadigt Øje med
Begivenhederne i Syrien og lod ofte Sendemænd
berejse i alt Fald de nordligere og mellemste
Egne af Syrien. K. antages ofte for opr. at være
indvandrede fra nordligere Egne, Armenien ell.
Kaukasus. Man har ogsaa fundet Rester af
Tavler i Kileskrift med Ord i et Sprog, som man
har ment tilhørte K. (udgivne af Fr. Delitsch,
»Die Sprache der Kossäer« [Leipzig 1879]). Gr.
Forfattere omtaler i disse Bjergegne Folket
Kossæer og lidt sydligere, i Susiana ell.
Elam, Kissierne. Nogle Lærde mener, at det
første Folk, andre, at det sidste er identisk med
K. Maaske betegner de to af gr. Forfattere
omtalte Folkenavne samme Folk, K., og er begge
Omskrivninger af det Ord, hvormed Folket
selv benævnede sig.
V. S.

Kassiterit, d. s. s. Tinsten.

Kassplja, Flod i det vestlige Rusland,
danner et Afløb fra Søen af samme Navn i Guv.
Smolensk, strømmer gennem Guv. Vitebsk og
falder i Düna.
G. Ht.

Kastagnetter [kastan’jætər] (sp. castanuelas),
et Klapreinstrument,
bestaaende af to i Form af
en genne mskaaret
Kastanieskal (deraf Navnet)
forfærdigede Træstykker,
sammenholdte af et
Baand, der befæstes til
den Spillendes ell.
Dansendes Tommelfingre,
medens Instrumentet selv
hviler i Haandfladen og
anslaas ved Hjælp af de
fri Fingre. Det benyttes i
sp. og ital. Danse og
angiver Rytmen til de
Dansendes Bevægelser; den
Spillende har som oftest et Par K. i hver
Haand.
S. L.



Kastalia, Datter af Flodguden Acheloos.
Hun elskedes af Apollon, men besvarede ikke
Gudens Kærlighed og styrtede sig, da hun ikke
paa anden Maade kunde slippe fra ham, ud i
den efter hende opkaldte »Kastaliske Kilde«.
H. A. K.

Kastaliske Kilde kaldtes i Oldtiden en
Kilde i Grækenland, som udsprang paa Bjerget
Parnassos ved Delfoi (nu Hagios
Joannes
). Efter Sagnet havde Nymfen Kastalia
styrtet sig i den, forfulgt af Apollon. De, der
valfartede til Delfoi, bestænkede sig med dens
Vand, som ogsaa sagdes at kunne begejstre
Digtere.
H. H. R.

Kastamboli, se Eski Stambul.

Kastamuni (Castra Comneni), By i det
nordlige Lilleasien, Hovedstad for Vilajetet K.
(50700 km2 med 900000 Indb.), ligger ved
Floden Gök Irmak, har et Indbyggerantal paa c.
30—40000, hvoraf nogle Hundrede Grækere og
Armniere. I Byen findes Komnenernes gamle
Stamslot. Indbyggerne beskæftiger sig med
Garveri, Bomuldsvæveri og Uldhandel. I Omegnen
findes rige Lejer af Kobbermalm.
M. V.

Kastanie, se Castanea.

Kastaniebrunt, se Habanabrunt.

Kaste (portug. casto, af ind. jāt) betegner
skarpt afsondrede Grupper inden for samme
Samfund. K.’s Medlemmer anser sig for at
være knyttede til hverandre ved Afstamning og
Religion. Tilnærmelser til Kastedannelsen
findes hos alle Folk og til alle Tider, hvor der gør
sig forskelligartede Grupper af Interesser
gældende. K. staar i Sammenhæng med de opr.
Slægtsgrupper, men adskiller sig fra dem dels
ved sin mere eksklusive Karakter, dels ved den
Rangforskel, der bestaar mellem de forsk. K.
Egl. K. finder man kun i Forindien og hos
nogle polynesiske Stammer, og begge St.
hænger det sammen med den Bet., som Erobring
har haft hos disse Folk. Indiens opr. Indb.
danner en K. (Sudra), som anses for lavere end de
ariske Erobreres Efterkommere. Disse bestod
efter Traditionen opr. af det menige Folk
(Vaishya) og de adelige Krigere (Kshatriya), som nu
er forsvundne. Sangerne ved Offerfesterne
(Brahmaner) erhvervede sig snart en særlig
anset Stilling og dannede den fornemste K.
Men i Aarhundredernes Løb er saa mange
Storme gaaede hen over Indien, at Erobrerne
af lavere K. ofte fik Magt over Medlemmer af
højere K., saa K. nu ikke længere dækker de
sociale Forhold, men alene holdes oppe ved
religiøse Forestillinger. Inden for Hovedkasterne
findes ofte en talrig Mængde Underafdelinger,
hvis Medlemmer adskilles ved deres Erhverv.
En K. omfatter en Gruppe Slægter, og medens
Slægtsfæller ikke maa gifte sig med hverandre,
maa ingen gifte sig uden for sin K.
Kastevæsenet har været en Hindring for en sund og
naturlig Udvikling af de indiske Folk. (Litt.: R. V.
Russel
, The tribes and castes of the central
prouinces of India
, I [London 1916]).
(C. St.). K. B. S.

Kastebevægelse. Et udkastet Legemes
Bevægelse bliver særlig simpel, naar Legemet
under hele Bevægelsen kun paavirkes af Tyngden
(altsaa f. Eks. ikke af Luftmodstand), og dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free