Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kasus - Kasvin - Kaszewski, Kazimierz - Kat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenfor samme Sprogfamilie. I vor Sprogæt har
man fra først af haft et ret indviklet System af
K., som særpræges af en Mængde
Inkonsekvenser og Uregelmæssigheder. I de ældste Sprog
forefinder man, mere ell. mindre udprægede,
flg. otte K.: 1) Nominativ (Nævneform,
Nævnefald), hvis vigtigste Funktion er at tjene
som Subjekt i Sætningen, 2) Vokativ
(Kaldeform), som blev brugt i Tiltale ell. Tilraab, men
som kun i visse Klasser af Substantiver havde
en fra Nominativ forsk. Form, alm. Stammens
Form uden Endelse, og som tit blot
særmærkedes ved den i Tilraab naturlige Accent (Tone),
3) Akkusativ (Genstandsform), hvis
vigtigste Anvendelse var som direkte Objekt for et
Verbum, 4) Dativ (Hensynsform), der bl. a.
blev brugt til indirekte Objekt ell.
Hensynsobjekt, 5) Genetiv ell. Genitiv (Ejeform),
der især, men ikke udelukkende brugtes til at
knytte det ene Nomen til det andet for at
betegne Samhørighed i videste Forstand, 6)
Ablativ (Fraform), der betegnede en
Fjernen fra, Befrien for o. l., 7) Lokativ
(Stedform), der brugtes ved en Bliven paa et Sted,
8) Instrumentalis (Redskabsform),
hvorved man angav Midlet. Det vil ses, at disse otte
Forhold ikke udgør noget bestemt System ell.
kan ordnes ell. bestemmes rent logisk; nogle
af dem angaar de enkelte Sætningsleds
indbyrdes Forhold, andre er rent lokalistiske; Vokativ
staar egl. helt uden for
Sætningssammenhængen. Det er kun i Ental, at disse otte K. fandtes
helt uddannede, i Dualis (Total) og Flertal
adskiltes ikke saa mange K. I Tidernes Løb er
dette Kasussystem efterhaanden indskrænket,
saa at de fleste Sprog har mistet fl. af de opr.
K., især ved den saakaldte Synkretisme,
hvorved tidligere adskilte K. er lydligt faldet
sammen; dette er navnlig gaaet ud over
Ablativ, Lokativ og Instrumentalis. Det Forhold, at
Neutrum i Nominativ for en stor Del har
samme Endelse, som i de to andre Køn bruges i
Akkusativ (lat. -m, gr. -n), forklares nu alm.
saaledes, at -s som i lat. Nominativ lupus, gr.
λύκος, betegnede en aktiv K. (Subjekt i Aktiv),
men -m en passiv K. (Subjekt i Passiv = Objekt
i Aktiv), og at livløse Ting ikke havde Brug for
den første. Gr. har bevaret fem K., Lat. seks, idet
Instrumentalis gik op i Ablativ, og Lokativ dels
i Dativ, dels i Genitiv. I de romanske Sprog er
disse lat. K. yderligere indskrænkede i Tal; paa
Gammelfransk er to bevarede, en Nominativ og
en oblik K., idet f. Eks. lat. hominem, homini,
homine er faldet sammen i Formen homme,
medens lat. homo er blevet til on; siden er
homme trængt ind ogsaa i Nominativ, medens
on kun er bevaret som ubestemt Pronomen med
Betydning »man«. Lat. Nominativ sénior er
blevet til oldfr. sire, men seniórem til seigneur;
her lever begge Former, dog ikke længere som
forsk. K. af samme Ord, men som selvstændige
Ord. Imidlertid lever i de fleste Tilfælde kun
een af de gl. Kasusformer, i Reglen den oblike,
og nu har et fr. Substantiv kun een K. Meget
af det, der paa Lat. udtryktes gennem adskilte
K., betegnes nu ved Hjælp af Præpositioner.
Litauisk og de slaviske Sprog har bevaret det
gl. K.-System temmelig uforandret, dog er det
i Bulgarisk betydelig simplificeret. De
germanske Sprog har i deres ældste Skikkelse alm.
fire K. (Nominativ, Akkusativ, Dativ og Genitiv);
dette er bedst bevaret paa Islandsk, ogsaa ret
godt paa Højtysk, hvor dog mange Former er
faldet sammen i Substantiverne selv, saa at de
kun holdes ude fra hinanden ved Artiklen o. l.
Paa Engelsk og Dansk er nu kun en
Fælleskasus og Genitiv bevarede; paa Dansk er den
gl. Nominativ paa -r, svarende til den ovf.
omtalte Endelse -s, faldet bort, f. Eks. i mandær
= isl. maðr, nu dansk mand; af den gl. Dativ
paa -e er der kun bevaret enkelte stivnede
Levn, som i Forbindelserne i Live, i Søvne.
Pronominerne har i de fleste Sprog bevaret fl.
Kasusadskillelser end Substantiverne, saaledes
paa Dansk jeg (Nom.), mig (en gl Akkusativ),
de (Nom.), dem (en gl Dativ); paa Tysk
adskilles endnu Akkusativ og Dativ, f. Eks. mich, mir,
dich, dir, medens dog sich fungerer for begge
K., ligesom Dansk sig; en Rest af den gl. Dativ
findes her i Dansk især. — Udenfor vor Sprogæt
kan nævnes, at Finsk har femten K., hvoraf
dog de fleste ikke betegner egl. grammatiske
Forhold, men stedlige Forhold, som vi
udtrykker ved Præpositioner som i, fra, til, paa. Lgn.
Forhold findes paa Magyarisk. Nogle Sprog,
som f. Eks. Kinesisk, har slet ingen
Kasusadskillelser.
O. Jsp.
Kasvin (Kazwin, Kasbin), By i det
nordlige Persien, beliggende paa
Sydskraaningen af Elburs-Kæden i en Højde af 1319 m
O. H., har et Indbyggerantal, der anslaas til c.
30—40000. K. har i Modsætning til de fleste af
Persiens øvrige Byer endnu en ikke ringe
Handel og Industri.
M. V.
Kaszewski [ka’∫æfski], Kazimierz, polsk
Oversetter og litterær Kritiker, f. 1825 i
Warszawa. K. har oversat Tragedier af Aischylos
og Sofokles og adskillige franske og tyske
dramatiske Arbejder paa Polsk. Størst Bet. har
dog hans kloge og fornemme kritiske Studier,
der er spredte rundt i polske Tidsskrifter, og
især hans græske Litteraturhistorie »Historya
literatury greckiej« (1880).
(A. M. B.). H. C-e.
Kat (Søv.), 1) et Hejseredskiab, der i store
Sejlskibe med gammeldags Ankre bruges til at
bringe Ankeret fra Klysset op under
Kranbjælken. Den bestaar af en svær Katblok
(Trisse) med 3 Skiver og en stor Hage. Denne
hugges i Ankerbøjlen (Røringen); mellem
Blokkens Skiver og 3 lign. paa Nokken (Enden)
af Kranbjælken vises en Tajleløber
(Katløberen), hvormed Ankeret hejses op, idet man
samtidig stikker lidt ud paa Ankerkæden.
Ankeret kommer derved til at hænge lodret
under Kranbjælken, fri af Vandet; ved Hjælp af
Kiptaljen hales det derefter hen i en skraa
Stilling langs Skibssiden, surres fast til denne
ved Hjælp af Pertyr- og Røstline og er
da anbragt saaledes, som det i Reglen føres
under Sejlads, hvor det ikke skal bruges, men
dog være klart til Brug med nogenlunde kort
Varsel. Om Indtagelse af moderne Ankre, se Anker.
2) et Prygleredskab, der tidligere anvendtes
meget, men nu er gaaet af Brug. K. bestod af
et kort Træskaft, paa hvis ene Ende var
fastgjort 5 eller 9 Læderremme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
