Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 674 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kasuar - kasubisk Sprog og Litteratur - Kasuistik - Kasus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kraftige Fugle, naar i oprejst Stilling næsten en
voksen Mands Højde. De bebor Ny Guinea og
omliggende Øer, Nordøstaustralien og Øen
Ceram. Der kendes nu talrige Arter, adskilte efter
Strubelapperne og Hjælmens Form; hver Art
er ofte indskrænket til et meget lille Omraade.

K. holder væsentligst til i tætte Skove, lever
meget skjult og flygter ved ringeste Fare i
langsomt Løb; de formaar dog at løbe
overordentlig hurtigt, kan springe højt og svømme
over Floder. Føden bestaar mest af Frugter og
Plantedele; dyrisk Føde forsmaas dog ikke, og
adskillige Arter fanger Fisk i Floderne. De
3—5 meget store mørkegrønne, stærkt kornede
Æg lægges paa et højt Underlag af
sammenskrabede Blade og ruges alene af Hunnen. —
Til Europa bringes adskillige Arter, fangne som
Unger, medens det næsten er umuligt at fange
de overordentlig sky gl. Fugle. De hører til de
zool. Havers faste Beboere, har ogsaa ynglet
her; de bliver meget tamme, men kan let
komme i Raseri og gaar da løs paa Dyr og
Mennesker. Den tidligst kendte Art er den paa Øen
Ceram levende Hjælm-K. (Casuarius
galeatus Viell.), af hvilken et Individ blev bragt til
Europa 1597; den har blaa, grønne og røde
Farver paa Hoved og Hals, to blaa Hudlapper
paa Forhalsen. I lang Tid gjaldt den som
eneste Repræsentant for Gruppen, først 1857
opdagedes en Art til; 1882 kunde beskrives 10, og
nu er Tallet oppe omkr. 30, hvoraf dog nogle
er tvivlsomme.

K.’s nærmeste Slægtninge er Emu’erne,
sammen med hvilke de danner en særlig Orden
(Megistanes) af Strudsfugle. (Litt.: T.
Salvadori, Monograf. del gen. Casuarius Briss.
[Turin 1882]; W. Rothschild, A Monogr.
of the Genus Casuarius [i Transact. zool. Soc.,
Lond. 1900]).
O. H.

Hjælm-Kasuar.

kasubisk Sprog og Litteratur, se
slaviske Sprog.

Kasuistik. I Modsætning til en Fremstilling
ell. Drøftelse af almene Paastande betegner K.
en Fremstilling ell. Drøftelse af Enkelttilfælde;
i Læigevidenskaben betegnes saaledes
Beskrivelser af Sygdomsforløb hos de enkelte Patienter
(Sygehistorie) som K. I Etikken kan man ved
K. forstaa Vurderingen af enkelte bestemte
Handlinger. Indenfor den kat. Kirke har
Skriftemaalsinstitutionen medført, at der til Brug
for Skriftefædrene er bleven udarbejdet en
systematisk K., der gaar ind paa de mindste
Enkeltheder. — Hvor der ved en bestemt
Handling er Tvivl om hvilken Vurdering, der er den
rette, vil man ofte søge Støtte for Vurderingen
ved at betragte den enkelte Handling som et
Enkelttilfælde, der indgaar under en i
Forvejen anerkendt mere almen Vurderingsregel.
Ofte er det, man indenfor Etikken forstaar ved
K., en saadan Anvendelse af almene Sætninger
paa Enkelttilfælde. Muligheden af K. i denne
Forstand benægtes, for saa vidt man mener, at
al moralsk Vurdering foregaar ved at
Samvittigheden ell. den moralske Sans umiddelbart
vurderer de enkelte Tilfælde. Den etiske Værdi
af K. i denne Bet. benægtes, for saa vidt man
mener, at den etiske Vurdering bør foregaa paa
mere umiddelbar Maade. Selv om man
anerkender K.s Mulighed og Berettigelse, maa man
indrømme, at den enkelte Handlings og dens
Følgers uoverskuelige Mangesidighed samt de
almene Vurderingsreglers Vaghed ofte kan
medføre, at man paa logisk berettiget Maade
kun kan komme til en ret ubestemt Vurdering
af et foreliggende Enkelttilfælde. — Undertiden
søiger man at lægge et Enkelttilfælde, hvis
gængse Vurdering er generende, saaledes til
Rette, at det kan betragtes som et Tilfælde af
en Almensætning, der fører til en Vurdering,
som er mere gunstig. Betegnelsen Kasuist med
dadlende Bibetydning kan benyttes om et
Menneske, der bærer sig ad paa denne Maade. Man
(bl. a. Pascal) har beskyldt de jesuitiske
Skriftefædre for metodisk at være optraadt som
Kasuister i denne dadelværdige Bet. bl. a. med det
Formaal at skaffe sig Tilgang af og Magt over
Skriftesøgende ved den bekvemme Maade, paa
hvilken de aflastede deres Samvittighed.
Edg. R.

Kasus er det gramm. Udtryk for de forsk.
Former, som Substantiver, Adjektiver og
Pronomener i mange Sprog antager efter deres forsk.
Anvendelse i Sætningen; som dansk Gengivelse
har man foreslaaet og anvendt Ordene
Forholdsform, Forholdsfald ell. kort Fald. Det
lat. Ord casus er ligefrem en Oversættelse af
gr. πτῶσις (Fald, det at falde), der imidlertid
fra først af betegnede noget andet, end vi nu
forstaar derved, nemlig Afvigelse fra
Grundformen, enten i et Nomen ell. i et Verbum;
senere indskrænkedes Ordet til Nomenerne, men
blev der paa den anden Side udvidet, idet det
ikke længere blev indskrænket til de saakaldte
casus obliqui, men ogsaa omfattede casus rectus.
Nominativ, den Form, hvori man nævnede
Ordet. M. H. t. Antallet og Anvendelsen af K. er
der stor Forskel paa de forsk. Sprog, ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>