Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katalog - Katalonien - katalonsk Litteratur - Katalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandlingsmaaden ved Fortegnelsen over
private ell. offentlige Kunstsamlinger, idet kritiske
Oplysninger om Kunstnernes Liv, om Malernes
Skoler, om Billedernes Tilstand, Skæbne,
Ægthed, Emne o. s. v. blev tilføjede, hvorved
opstod, hvad med et nyere fr. Udtryk er blevet
kaldt en Catalogue raisonné; den ældste franske
(over en Saml. Medailler) er fra 1611. Fra
Slutn. af 17. Aarh. begyndte i Frankrig
offentlig Udstilling af Kunstværker; der haves en
Liste des ouvrages exposés fra 1673, og fra 1737
udgaves regelmæssig, hvert andet Aar indtil
Revolutionen
Kunstudstillingskataloger i Paris. 1879 begyndte man i Frankrig,
efter Forbillede fra England, at udgive
illustrerede
Kunstudstillingskataloger, som nu udgives i mange Former og med
de grafiske Reproduktionsmetoders Udvikling
har fundet Vej til de fleste Lande, ogsaa til
Norden, hvor F. Hendriksen’s »Ill. K. over
Kunstudstillingen paa Charlottenborg« 1881 og
ff. Aar var de første af dette Slags. Af
Museumskataloger nævnes den ældste franske
Catalogue raisonné (over Billederne i Kongens
Kabinet) fra 1752—54; den tidligste ital. (over
Vatikanets Samlinger) er fra Slutn. af 18. Aarh.,
derefter fulgte lgn. K. over Dresden- og
Wien-Galerierne o. s. v. (Litt.: Om
Bibliotekskataloger er Besked delvis given ovf.; en
Oversigt med videre Henvisninger vil man finde
i »Haandbog i Bibliotekskundskab«, udgivet af
Svend Dahl, 2. Udg. 1916, S. 536—584, med
Litteraturhenvisning. Om Kunstkataloger
se navnlig G. Duplessis, Les ventes de
tableaux 1600—1800 [Paris 1874]. Jfr. i øvrigt
Bibliografi og Bibliotek).
C. S. P.
Katalonien, Cataluña, Landskab i det
nordøstlige Spanien, tidligere fyrstendømme
(el principado de Cataluna), grænser mod N. til
Frankrig, hvorfra det adskilles ved
Pyrenæerne, mod V. til Aragonien, mod S. til Valencia
og mod Ø. til Middelhavet, saaledes at det
danner en Trekant. Arealet er 32197 km2 (hvortil
kommer en 14 km2 stor Enklave i det fr. Dept
Pyrenées orientales) med (1919) 2150000 Indb.
Ang. Naturforholdene, se Spanien. I
administrativ Henseende deles det i 4 Landskaber:
Lerida, Gerona, Barcelona og Tarragona. Naar
man undtager nogle af Floddalene og
Kystsletterne, især ved Flodmundingerne, er K. et ikke
særligt frugtbart Land, og naar det alligevel efter
sp. Forhold er velhavende og i god Tilstand,
skyldes det Beboernes Flid og Udholdenhed.
I Kystegnene fra Barcelona og S. paa vokser
Oranger, Oliven og Dværgpalmer, ellers dyrkes
mest Hvede, Majs, Vin, Hamp og Havesager.
Kvægavlen er ikke betydelig, men Bjergene er
rige paa Jern, Salt, Kul, Svovl, Marmor o. a.
Stenarter, uden at Bjergværksdriften dog er
fremtrædende. Det er derimod Industrien og
Handelen, i hvilke Henseender K. staar højest
bl. alle Spaniens Landskaber; det er disse
Næringsveje, der gør K. til Spaniens rigeste
Landskab, men de har ogsaa skabt det største og
farligste Proletariat. Katalonierne (Catalanes)
er energiske, driftige, maadeholdne Folk med
en højt opdreven Nationalfølelse og
Frihedskærlighed; de har et livligere Naturel end de
egl. Spaniere, Kastilianerne, mod hvem de ofte
indtager en fjendtlig Holdning, der fl. Gange
har ført til separatistiske Bevægelser, ligesom
de dannede Klasser mest taler det katalonske
(lemosinske Sprog), der stærkt nærmer sig det
provençalske. I Modsætning til de øvrige
Spaniere udvandrer Katalonerne livligt, og de
træffes i næsten alle Nordamerikas
Havnestæder.
Historie. K. var allerede paa Romernes
Tid en blomstrende Prov., der hørte til
Hispania Tarraconensis. Under Folkevandringen blev
det besat af Alanerne og fra Beg. af 5. Aarh. af
Vestgoterne, der skal have givet det sit Navn
(Gothalonia). I Beg. af 8. Aarh. blev det
erobret af Araberne, men under Karl den Store kom
det til at danne Hovedkernen i det af ham
erobrede Landskab, den sp. Mark, og blev styret af
frankiske Grever, som efter Karl den Tykkes
Død (888) gjorde sig uafhængige og kaldte sig
Markgrever af Barcelona ell. Fyrster af K. 1137
forenedes dette Fyrstendømme med Aragonien,
og ved Ferdinand af Aragoniens Giftermaal med
Isabella af Kastilien blev K. endelig en Del af
det sp. Rige. Det beholdt dog sin egen, meget
frisindede Forfatning og sine ejendommelige
Institutioner og Privilegier lige til Beg. af 18.
Aarh., da Filip V ophævede dem, fordi
Katalonierne under den sp. Arvefølgekrig havde
været ivrige Tilhængere af Østrig.
C. A.
katalonsk Litteratur, se katalansk
Litteratur.
Katalyse kaldes den fremmende (ell.
hæmmende) Virkning et ell. andet Stof ved sin blotte
Tilstedeværelse uden tilsyneladende selv at
indgaa i Processen kan udøve paa
Reaktionshastigheden ved en ell. anden kem. Proces. Et Stof
der virker katalytisk paa en kem. Proces kaldes
en Katalysator for denne Proces.
Det viser sig, at mange kem. Processer, som
man ud fra energetiske Betragtninger maatte
vente skulde forløbe let, blive hæmmede af en
»Reaktionstræghed«, der bevirker, at
Hastigheden nedsættes ganske enormt, undertiden saa
meget, at man selv efter meget lange Tidsrum
er ude af Stand til at paavise en Omdannelse
i den foreliggende Reaktionsblanding. Ofte kan
man da finde et ell. andet Stof, der sat selv i
ganske smaa Mængder til Reaktionsblandingen
ophæver »Reaktionstrægtigheden« og faar
Processen til at forløbe med maalelig Hastighed, ja
Hastigheden kan endog stige til Eksplosion.
Undersøger man Reaktionsblandingen efter
Reaktionen, vil man finde den samme Mængde
Katalysator som inden. En Katalysator forøger
Reaktionshastigheden for en kem. Proces, men den
forskyder ikke Ligevægten, der naas ved
Processen, idet den ogsaa katalyserer den
reciprokke Proces (se Massevirkning), en
Katalysator kan derfor ikke bringe en Proces i Gang,
der ikke af sig selv har Tendens til at forløbe
om end med uendelig lille Hastighed. Virker et
Stof hæmmende paa en kem. Reaktion kaldes
Processen negativ Katalyse.
Foregaar Katalysen i en homogen Blanding,
saaledes at Katalysatoren er luftformig, dersom
Reaktionsblandiingen er luftformig, ell. et i
Reaktionsblandingen opløseligt Stof (fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
