Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasus - Kaukauna - Kaula - Kaulbach, Friedrich - Kaulbach, Friedrich August von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parallelkæder, der mod S. hænger sammen med de
meskiske Bjerge, hæver Brudranden sig stejlt
i Vejret. Her findes imidlertid foran den
arkaiske Hovedkæde en af stærkt foldede
palæozoiske Sedimenter, især Skiføre, dannet
Parallelkæde, der i Højde ikke staar meget tilbage for
Hovedkæden, ja stedvis endog overgaar den.
Floderne, der gennemstrømmer Længdedalen
mellem disse to Kæder, gennembryder i Reglen
Skiferkæden i stejle, utilgængelige Kløfter,
saaledes at disse afspærrede, afsidesliggende Dale
er blevne Tilflugtssteder for mange gl.
Folkerester, der her har kunnet holde sig. Kun to af
disse Dale har Afløb mod N., deriblandt den,
der gennemstrømmes af Floden Terek, som Ø.
f. Kasbek gennembryder Hovedkæden og
derved frembringer den vigtigste af alle Overgange
over K., ad hvilken en god Landevej (den
grusiniske Militærvej) fører fra Wladikaukas langs
med Terek og endelig overskrider Skiferkæden
ad Passet Krestowaja Gora (2431 m).
Den arkaiske Hovedkæde, der især bestaar af
Granit, hviler paa et palæozoisk Underlag,
saaledes at der altsaa her har fundet en vældig
Overskydning Sted. Paa de faa Passer nær er
Kammen stedse mere end 3000 m høj og
krones af mægtige, sneklædte Toppe, saasom
Kochtantau (5211 m), Adai Choch
(4646 m) og Baltakaja (4877 m), desuden
findes her to vældige, nu udslukte, trakytiske
Vulkaner: Kasbek (5043) og Elbrus (5630
m), hvilken sidste, den højeste Top i K. dog
ligger noget N. f. Hovedkæden. N. f.
Granitkammen følger Skifer og Sandsten tilhørende
mellemste Jura, derefter Kalk fra yngste Jura
og Kridtformationen, hvorefter følger Tertiær.
Ogsaa i denne sedimentære Zone findes
betydelige Højder, hvoriblandt Tebulosmta (4505
m). Herefter følger den nordlige Brudrand, og
neden for den ligger Landskabet Kabarda,
et vildt, af Erosionsdale gennemfuret, tertiært
Plateauland, der dog længst mod N. er foldet
og danner to lave Kæder, der S. f. Tereks nedre
Løb staar som K.-Kædens yderste Forposter.
Østkaukasus begynder ved omtr. 45 1/2°
ø. L. f. Grw. og er ejendommelig derved, at
den arkaiske Zone ganske mangler, ligeledes
findes ingen sydlige Forkæder, men den af
Jurasedimenter dannede Hovedkæde hæver sig
stejlt op fra Sletten. Floderne, der iler ned
gennem Sydskraaningens korte Tværdale,
samles i det frugtbare og velvandede Kachetien af
Alasan, en Biflod til Kura, medens de længere
Ø. paa taber sig i Steppen uden at naa Kura.
Hovedkæden er næsten overalt over 3000 m høj
og danner Vandskellet, saa at den er meget
fattig paa Passer. Dens højeste Punkt er
Basardjussi (4480 m). N. f. følger parallelt
med Hovedkæden endnu en Kæde, der i
Schach Dagh naar en Højde af 4255 m og
enkelte Steder endog overgaar Hovedkæden i
Højde. Herefter følger Landskabet Daghestan,
et skovrigt Bjergland, der er gennemfuret af
talrige dybe og vilde Dale. Af disses Floder er
Samur og Sulak de betydeligste.
K. er meget fattig paa Søer. Snelinien ligger
som Følge af Klimaets Tørhed meget højt, mod
Ø. saaledes ved 3500—3900 m o. H. Ved Elbrus
naas Snelinien i en Højde af 3200 m, og længere
mod V., hvor Klimaet er fugtigere, synker den
til 2700 m. Af større Isbræer findes kun faa,
deriblandt den 19 km lange Karakam-Bræ paa
Adai Choch og Dewdarak-Bræen paa Kasbek.
I Istiden var K. derimod Sæde for en betydelig
Isbedækning. Den vulkanske Virksomhed i K.
er udslukt, derimod er Jordskælv hyppige, især
i Kachetien. Ejendommelig for de tertiære
Landstrækninger ved Foden af K. er deres
Rigdom paa Dyndvulkaner og Petroleum, hvilket
sidste især forekommer i rigelig Mængde ved
Baku. (Plantevækst, Dyreverden, Litt., se
Kaukasien).
M. V.
Kaukauna [ka^u’ka^una?], By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger 233 km NNØ. f. Madison, 198
m o. H. paa venstre Bred af Fox River, der 20
km fra K. udmunder i Lake Winnebago, (1910)
4717 Indb. K.’s Opkomst skyldes Egnens store
Lejer af Blyglans; 1880 boede der kun 50
Mennesker ved K.
G. Ht.
Kaula, den vestligste af Hawai Øerne,
bestaar af en Tufkegle, er ubeboet, men besøges
af Folk, som indsamler Æg af Søfugle.
M. V.
Kaulbach [’ka^ulbak], Friedrich, tysk
Maler, f. 8. Juli 1822 i Arolsen, d. 6. Septbr
1903 i Hannover. K., som studerede i München
1839—45 under Onkelen W. v. K., lagde sig
først efter Historiemaleri (»Karl d. Store’s
Kroning«, Münchens Maximilaneum), men vandt
fornemmelig Navn ved Portrætter fra de
fornemste Kredse, ikke synderlig dybtgaaende, i
malerisk Henseende noget løse, men elegante
og vellignende: »Kejserinden af Østerrig«,
»Kronprinsen af Preussen«, »Den kgl. Familie
i Hannover«, »Storhertuginde Alexandrine« etc.
Hannovers Provinsmuseum ejer hans efterladte
Værker.
A. Hk.
Kaulbach [’ka^ulbak], Friedrich
August von, tysk Portræt- og Genremaler, Søn
og Elev af ovenn. F. K., f. 2. Juni 1850 i
Hannover, d. 26. Jan. 1920 i Berlin. K., Elev af
Kreling og Raupp i Nürnberg, særlig uddannet
under Diez i München, ved hvis Akademi han
en Tid virkede som Direktør og Prof., har i
sin eklektiske Kunst især udsøgt sig tyske
(Holbein) og nederlandske (v. Dyck)
Renaissancekunstnere som Forbilleder og skabt en Del
Værker, hvis Skikkelser, især Kvinder, ejer en
umiskendelig, men lidt banal Skønhed og en
ret sødlig Ynde. Han malede indsmigrende
Genrebilleder i gl-tysk Stil: »Moderglæde«,
»Majdag« (1879, Dresdens Mus.), »Drømmeri«,
»Borgfrøken«, religiøse Værker som »Gravlæggelsen«
(1892), men særlig blev han en forfaren
Portrætmaler, der i stigende Grad tilpassede sig
som den fornemme Verdens stærkt søgte
Portrætør. Hans mange Repræsentationsbilleder af
højtstaaende Damer smigrer sig ind i Øjet ved
K.’s sjældne Blik for moderne Gratie, og ikke
sjældent kan hans kultiverede og
skønhedsbaarne Kunst naa højt i personlig Fortolkning.
Saaledes i »Johanna Lohmeyer« (1876), hans
Søster, »Prinsesse Gisela« (1886), »Den bayerske
Prinsregent« (1889) — denne i øvrigt senere i
mange Situationer — og »Den storhertugelige,
hessiske Familie« (1892). Han malede endvidere
den russ. Kejserinde, Storhertuginden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
