- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaupanger - Kaupert, Gustav - Kauri - Kaurikopal - Kaurin, Edvard - Kaurin, Jens Matthias Pram - kausal - Kausalitet - Kausativ ell. Faktitiv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bærer dette Navn, i Nutidsform Kaupangor,
Kopang, Koppang (O. Rygh, »Norske
Gaardnavne« [Indl. S. 59]). Ved en Bugt paa
Nordsiden af Sognefjorden i Sogndal Herred
laa i Middelalderen en Købstad Kaupangr
ell. Lusakaupangr, der blev opbrændt
under Borgerkrigene 1134 og siden aldrig
genrejst. I Købstadens Sted opstod Gaarden K.,
som allerede tidlig har været i adelige
Familiers Eje (der nævnes Ætterne Gedde,
Carlshoved og Schak); senere ophøjedes den 1636
til adelig Sædegaard og kom 1710 til Familien
Knagenhjelm, som endnu ejer Gaarden. Ved
K., som har en betydelig Skov, men forholdsvis
liden Jordvej, ligger den ældgamle
Annekskirke, til Dels en Stavbygning, som dog tabte
meget af sin tidligere Karakter ved en
Istandsættelse 1862. I K. er bygget et Folkemuseum,
indeholdende Godsejer Heiberg’s Samlinger.
(J. F. W. H.). M. H.

Kaupert [’ka^upərt], Gustav, tysk
Billedhugger, f. 4. Apr. 1819 i Kassel, d. 5. Decbr
1897. K., der især paavirkedes af Schwantaler
i München, brød igennem med Marmorgruppen
»Løvetæmmer«, hjalp i Rom Crawford (s. d.)
med Washington-Mindesmærket og Arbejderne
til Washingtons Kapitol (hertil ogsaa
selvstændige Værker af K.), og blev 1867 Prof. ved det
Städel’ske Institut i Frankfurt a. M. Han har
skabt Gruppen »Moderkærlighed«, »Susanna«,
den store Gruppe »Perseus og Andromeda«,
Hessen-Mindesmærket i Kassel, den kolossale
Marmorgruppe »Kristus og de 4 Evangelister«
til Trier’s Basilika, Marmorstatuen af Kejser
Vilhelm I i Frankfurt a. M.’s Römersal (1891),
godte Buster af Lessing, Borne og Gutzkow m.
v. 1898 blev der indrettet et K.-Museum i
Kassel.
A. Hk.

Kauri, en fælles Betegnelse for flere smaa
Porcelænsnegle, særlig dog Cypræa
moneta
, C. caurica og Cannulus, der forekommer
hyppig i det ind. Ocean og navnlig indsamles
i store Mængder ved Maledivernes Kyster. De
har fra gl Tid spillet en Rolle som Smykker og
Byttemiddel hos afrik. og asiatiske Folkeslag,
og endnu i vor Tid anvendtes de som
Smaapenge fl. St. i Ostindien og det tropiske Afrika.
Deres Værdi, der bl. a. er afhængig af
Tilførselsmængden og Stedets Afstand fra
Findestedet, er meget forsk. paa forsk. Steder, men
altid temmelig ringe. Man kan regne, at i
Ostindien er c. 30 Stkr = 1 Øre. I Afrika er
Sansibar Hovedpladsen for Handelen med K.,
og talrige Karavaner har derfra spredt den
vidt omkr. Som Eksempel paa dens praktiske
Anvendelse kan anføres, at Stanley paa sin
Rejse »gennem det mørke Fastland« regnede
en Dragers Dagløn til 6 K. og 10 Majskolber
til 2 K. Anvendelsen af K. tager dog nu stadig
mere og mere af.
(A. C. J.). C. M. S.

Kaurikopal, se Agathis.

Kaurin [kä^u’ri.n], Edvard, norsk Læge,
f. i Kria 23. Aug. 1839, blev cand. med. 1866,
var 1869—81 Distriktslæge i Grong og 1881—95
Læge ved Reknes Plejestiftelse for Spedalske
og ved Sygehuset i Molde 1881—1909. Fra 1891
var han Amtslæge i Romsdalen. Da Reknes
omdannedes til Tuberkulosehospital, blev K.
Direktør for dette, og siden har han været bl.
de forreste i Kampen mod Tuberkulosen i
Norge. Hans betydelige litterære Virksomhed drejer
sig om Spedalskhed (Notes on the etiology of
Leprosy
, London 1890) og særligt om
Tuberkulose, desuden har han arbejdet for
Folkehygiejnens Forbedring og for Sygeplejens Ordning
i Kommunerne.
J. S. J.

Kaurin [käu’ri.n], Jens Matthias Pram,
norsk Teolog, f. i Laurdal, øvre Telemarken,
25. Novbr 1804, d. i vestre Aker 6. Juli 1863,
blev Student 1822, cand. theol. 1826, residerende
Kapellan til Sigdal 1827 og 1833 Sognepræst til
Flesberg. 1837 blev han Lektor (1843 Prof.) i
Teologi ved Univ., hvor han, uden at være
nogen egl. lærd ell. for videnskabelig Forskning
anlagt Mand, hævdede sin Stilling som en anset
og afholdt Lærer i gammeltestamentlig Eksegese
(indtil Caspari’s Ankomst) og til Dels i
Dogmatik. Han var desuden en lang Aarrække
stærkt optaget som Medlem af den kgl.
Kommission af 1839, der besørgede ny omarbejdede
Udg. af Luther’s Katekisme og Pontoppidan’s
Forklaring, i hvilket Arbejde K. havde den
væsentligste Del, medens det for største Delen
blev W. A. Wexels, som maatte holde for i den
aarelange Fejde, der fremkaldtes ved den
omarbejdede Forklarings for kættersk ansete Lære
om Kristi Nedfart til Helvede og Muligheden
af en Omvendelse efter Døden; i Striden deltog
K. selv med »Nogle Ord til den norske Kirke«
(1846). 1849 blev han Medlem af en kgl.
Kommission, som besørgede en ny Overs. (1850) og
en ny Udg. i Grundteksterne (1853) af den
norske Kirkes symbolske Bøger. 1842—61 deltog
han i det af det norske Bibelselskab
foranstaltede, 1890 afsluttede Arbejde paa en ny Overs.
af Gl. Test. 1853 blev han Sognepræst til Lier
ved Drammen, 1858 Biskop i Bergen. Den
fromme og sygelige Mand kom dog kun til at virke
kort i Embedet, da han allerede fra 1861 maatte
søge Tjenstledighed. Hans litterære Virksomhed
blev indskrænket til et Indlæg i
Barnedaabsstriden 1857, nogle Hyrdebreve og lejlighedsvis
offentliggjorte Prædikener.
(J. B. H.). Abs. T.

kausal (lat. af causa), aarsagsmæssig.

Kausalitet (lat. af causa),
Aarsagsforbindelse, se Aarsag.

Kausativ ell. Faktitiv er i
Grammatikken Benævnelse paa et afledet, transitivt
Verbum, der udtrykker en Bevirken ell. Hensætten
i en vis Tilstand, f. Eks. lægge, fælde, fylde,
tømme (Stamord ligge, falde, fuld, tom). Jeg
lægger Bogen ɔ: jeg faar Bogen til at ligge,
bevirker, at Bogen ligger. Jeg fælder Træet ɔ:
jeg faar Træet til at falde. Jeg fylder, tømmer
Flasken ɔ: jeg faar Flasken til at blive fuld,
tom. K. er endvidere sætte, sænke, sprænge,
tæmme, svarende til sidde, synke, springe, tam.
K., dannet med Afledningssuffiks j, tilhører de
germanske Sprog fra første Færd og har sin
Rod i en endnu ældre Tid, hvilket fremgaar af
den Omstændighed, at en dermed identisk
K.-dannelse forefindes ogsaa i andre gl.
indoeuropæiske Sprog. Accenten hvilede opr. paa Slutn.
af Ordet. Suffikset j er i Gotisk stadig bevaret,
men i yngre germanske Sprog er det delvis ell.
helt forsvundet, dog med Omlyd som et Minde:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free