Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kautionisten kaldes simpel Kautionist
(og siges at have beneficium excussionis sive
ordinis), naar han kun er pligtig at betale, hvad
Kreditor ikke kan erholde hos
Hovedskyldneren, men Selvskyldnerkautionist,
naar han straks, saa snart Hovedskyldneren
oversidder sin Handlingstid, kan søges for hele
det forfaldne Beløb jævnsides med
Hovedskyldneren ell. for sig alene. Den, der kun har
tegnet sig som Kautionist, hæfter kun som simpel
Kautionist. Til at ifalde den strengere
Forpligtelse som Selvskyldnerkautionist maa
Kautionisten enten selv have paataget sig K. som
Selvskyldnerkautionist, ell. en særlig
Lovbestemmelse ell. Retssædvane maa paalægge ham
dette Ansvar i visse Forhold eller visse
Stillinger, for Eksempel som Inkassator i et offentligt
Dødsbo ell. Handelskommissionær, der staar
del credere. I øvrigt er Selvskyldnerkaution i
Praksis det almindelige.
Fl., der kaverer i Forening, kaldes
Samkautionister. Har de gjort det under
Formelen at ville hæfte solidarisk ell. een
for alle og alle for een, kan Kreditor
hos hver af dem kræve det hele Beløb,
hvorefter den Betalende atter har Regres til de
andre for det betalte Beløb med Fradrag af den
paa ham faldende særlige Anpart. Har de
derimod ikke brugt denne ell. en lgn. Formel,
hæfter de efter D. L. 1—23—14, N. L. 1—21—14 i
første Omgang kun for en forholdsvis Anpart
(beneficium divisionis), og kun subsidiært, naar
een ell. fl. Anparter ikke betales, hæfter de
solidarisk ogsaa for Resten. Efter tysk Ret f. Eks.
er derimod Samkautionister uden videre
principalt solidarisk ansvarlige — tysk borgerlig
Lovbogs § 769. Dog kan Samkautionisten
naturligvis altid ved udtrykkelig Bestemmelse
yderligere begrænse sit Ansvar f. Eks. til kun at
gælde for en vis Brøkdel af Hovedforpligtelsen
ell. indtil en vis Sum.
Efterkautionist (Rykborgen)
kaldes den, der kaverer for, at Kautionisten
opfylder sin Forpligtelse, Kontrakautionist
den, der kaverer for det Beløb,
Hovedkautionisten eventuelt kommer til at udrede, Avalist
endelig den, der tegner Borgen paa en Veksel.
Kautionsforpligtelsens
Stiftelse. Efter dansk og norsk Ret kræves ikke
hertil Iagttagelse af særlige Former, og
Forpligtelsen behøver ikke engang at udtales udtrykkelig,
men kan f. Eks. ligge i en Anmodning til en
Person om at yde en Tredjemand Kredit
(mandatum qualificatum) ell. ske ved Endossement
paa en Veksel (se Veksler). Da K. ikke
sjældent vil være en Retshandel af ret uberegnelig
Risiko, har Lovgivningerne ofte stillet særlige
Fordringer til den Myndighed, der kræves for
at kunne indgaa den. Saaledes nægtede
Romerretten ved Senatusconsultum Vellejanum de af
Kvinder indgaaede Kautionsforpligtelser
Gyldighed — en Bestemmelse, som efterhaanden mere
og mere har tabt Bet. i nyere romanistisk Ret
(se Intercession). Vidt i denne Retning
gaar dansk og norsk Ret, idet D. L. 1—23—12,
N. L. 1—21—12, forbyder den, der ikke er
fyldt 25 Aar, at forpligte sig ved Forløfte. I
Norge er Aldersgrænsen ved den senere
Lovgivning ang. Myndighedsalderen forandret til
21 Aar. Værgen paa den Umyndiges Vegne og
den Mindreaarige i Forening med Kurator kan
derfor slet ikke stifte en saadan Forpligtelse
for den ikke Fuldmyndige. Derimod maa
Fuldmyndighedsbevilling ophæve denne
Habilitetsmangel. Fremdeles frakendte D. L. 1—23—10,
N. L. 1—21—10 alle Kvinder — alene med
Undtagelse af Enker, jfr. D. L. 1—23—11, N. L.
1—21—11 — Evnen til indgaa K. ganske uden
Hensyn til Alder. Ugifte Kvinder er dog nu paa
dette Punkt blevne ligestillede med Mænd ved
D. L. af 29. Decbr 1857 og N. L. 11. Apr. 1863,
og ogsaa gifte Kvinder er nu blevne det, for
Danmarks Vedk. ved L. af 7. Apr. 1899 om
Formueforholdet mellem Ægtefæller § 10. Dog
bestemmer sidstnævnte L.’s § 15, at
Retshandeler, hvorved Hustruen gør sig ansvarlig eller
medansvarlig for Gæld ell. Forpligtelser,
stiftede af Manden, og hvad enten de betegner
sig som Forløfte, Endossement, skadesløs
Transport e. l. ell. fremtræder under anden Form,
er uforbindende for Hustruen, medmindre der
for dem erhverves Godkendelse af
Overøvrigheden (Amtmanden, i Kbhvn Overpræsidenten).
For Norge havdes allerede tidligere lgn.
Bestemmelser i Lov om Formueforholdet mellem
Ægtefæller af 29. Juni 1888 §§ 11 og 13, iflg.
hvilken sidste § Samtykket meddeles af
Overformynderiet. Endnu anses dog Reglen i D. L.
1—23—9, N. L. 1—21—9 at gælde, hvorefter
Kvinder ikke kan være Borgen for den Sigtede
i Straffesager, og denne Regel omfatter ogsaa
Enker.
Foran er anført, at skønt K. er en
Retshandel af accessorisk Natur, følger dog deraf ikke
med Nødvendighed, at K., hvor den er indgaaet
for en andens Gæld, er ugyldig, dersom det
viser sig, at ingen retskraftig Gældsforpligtelse
forelaa for Hovedskyldneren. Hvor saaledes
Kautionisten uden Anmodning fra Kreditors
Side har paataget sig K., med Kendskab til
Hovedskyldnerens Umyndighed. kan han ikke
fragaa sin Forpligtelse som ikke gyldig stiftet. Men
af K.’s Afhængighed af Hovedforpligtelsen
følger paa den anden Side dog ikke blot, at K.,
stiftet for at sikre lovforbudte Ydelsers
Erlæggelse, som Hasardspillegæld, ell. Laan til
Umyndige efter Frd. af 14. Maj 1754, maa være
ugyldig som sigtende mod et lovforbudt
Formaal, men ogsaa, at det normalt er en
Betingelse for K.’s Gyldighed, at
Hovedforpligtelsen selv er gyldig.
Kautionsforpligtelsens Indhold.
Hvor K. under en kriminel Sag stilles for en
Sigtets Tilstedeværelse, er Kravet mod
Kautionisten efter dansk Ret saaledes at forstaa, at
han først ifalder Ansvar, naar han ikke, efter
at fældende Dom er afsagt, skaffer den Dømte
til Stede. Efter norsk Ret vil K. under
kriminelle Sager kunne have forsk. Indhold, saaledes
at Ansvar opstaar enten ved Sigtedes
Undvigelse ell. hans Undladelse af Fremmøde. Er K.
indgaaet for rentebærende Gæld, svarer
Kautionisten i Alm. ikke blot for Kapitalen, men
ogsaa for paaløbne yderligere Renter. Er han
simpel Kautionist, maa han erstatte Kreditor
Omkostningerne i den Sag, som denne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
