Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kent, James - Kent, William - Kentauren - Kentaurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prof. ved ovenn. College. Paavirket af
Blackstone var det K.’s Maal ved sit Hovedværk
Commentaries on American Law (I—IV,
1826—30, 14. Udg. ved John M. Gould 1896) at skabe
et amer. Sidestykke til den store Englænders
berømte Værk; ved sin klare Fremstilling,
logiske Styrke og præcise Ræsonnement kom det
ogsaa til at spille en tilsvarende Rolle i de
forenede Stater; K.’s Udvikling af den
mellemfolkelige Ret i Værkets første Del — ogsaa udgivet
særskilt — gør vistnok et noget for ensidigt
amer. Indtryk. Af K.’s øvrige litterære Arbejder
kan fremhæves On the Charter of the
City of New York and on the Powers of
the Mayor, Aldermen, and other
Municipal Officers (1836, ny Udg. 1856).
(Litt.: John Duer, Discourse on the
Life, Character, and public Services of
J. K. [New York 1848]; W.-Kent,
Memoirs and letters of J. K. [Boston 1898]).
Fz. D.
Kent [kent], William, eng.
Arkitekt og Maler, f. i Yorkshire 1685, d.
1748 i Burlington. Han kom 1704 i Lære
i London og uddannedes derefter i
Udlandet (Rom) 1710—19. Hjemvendt steg
han snart til Hofmaler og
Overbygmester og kom til at indtage en ledende
Stilling som Tidens Kunstdommer og Smagsorakel.
Han udfoldede selv en omfattende Virksomhed
som Maler, Dekoratør, kunstindustriel Tegner,
Bygmester og Havekunstner. Paa de to sidste
Omraader ydede han sit bedste: Arbejder for
sin Beskytter, Lord Burlington, Nordfacaden til
Treasury Building i Whitehall, Udkast til
Landhuset Holkham (Norfolk) m. v., skønne
Haveanlæg, hvormed han fornyede eng. Havekunst:
Kensingtons Haver, Claremont Park,
Carlton-House’s Haver etc. Som Portræt- og
Kunstmaler var han lidet betydelig; han udførte en stor
Mængde Loftsdekorationer, saaledes for Sir R.
Walpole.
A. Hk.
Kentauren (astron.), d. s. s. Centauren.
Kentaurer (lat. centauri) var efter gl. gr.
Sagn vilde, frygtelige Skikkelser, halvt
Mennesker, halvt Heste, hvis Hjem Folketroen
henlagde til øde og skovbevoksede Bjergegne forsk.
Steder i Hellas, navnlig til Pelion i Thessalien
og til Folos i Arkadien. De nævnes allerede i
den homeriske Digtning, hvor de omtales som
»de vilde Uhyrer paa Bjergene«; i den
homeriske Sagnkreds spiller de i øvrigt ikke nogen
Rolle; kun et Par Steder hentydes lejlighedsvis
til Fortællingen om deres Kamp med det
thessaliske Folk Lapitherne, der altsaa har været
Digteren bekendt. Efter den alm. Overlevering
var K. indbudne til Lapitherkongen Peirithoos’es
Bryllup med Hippodameia; da Vinen steg dem
til Hovedet, øvede de Vold mod Kvinderne, og
der udbrød en frygtelig Strid; mange af K. blev
dræbte, andre fordrevne (til Malea i Lakonien
o. a. St.); ogsaa nogle af Lapitherne omkom
(jfr. Kaincus). En vis Lighed med denne
Fortælling har Sagnet om Herakles’ Kamp med
K.; den senere mytografiske Litt., der
forefandt begge Fortællinger i Overleveringen, lod
Kampen med Herakles finde Sted efter Striden
med Lapitherne. I den hist. Tid hører
Fortællingerne om K.’s Undergang til
Yndlingsemnerne i gr. Digtning og Billedkunst; i 5. Aarh. f.
Kr. opfattedes Kampe mellem Lapither og K.
som et mytisk Forbillede for Grækernes Kamp
med Perserne. En Række af de ypperste
Bygninger smykkedes med Fremstillinger deraf:
Zeus-Templet i Olympia, Parthenon, Theseion,
Apollo-Tempelet i Bassai o. a. Allerede den
tidlige ankaiske Kunst havde ofte behandlet det
samme Emne, hvad dels litterære
Efterretninger, dels bevarede Vasebilleder o. a. noksom
viser. Hosstaaende Fig. 1 gengiver et
Brudstykke af Kampen med Lapitherne, som den er
fremstillet paa en tidlig attisk Vase
(François-Vasen, s. d.); i Fig. 2 afbildes en Del af et
arkaisk Bronzerelief fra Olympia forestillende
Herakles, der med sine Pile nedlægger en K.
I Billedværkerne kæmper K. med oprykkede
Træstammer og Klippestykker fra Bjergene mod
deres Modstandere, der fremtræder i de gr.
Krigeres sædvanlige Rustning;, ell. Kunstneren
lader K., da Striden udbrød ved et
Bryllupsgilde, svinge tunge Vinkar o. l. mod deres
Fjender. Ligesom det var K.’s
Umaadeholdenhed, der efter Sagnet fremkaldte Striden med
Lapitherne, findes de ogsaa ellers skildrede som
vilde, tøjlesløse Væsener; paa fl. gl. Mønter fra
Makedonien er saaledes afbildet en K., der
bortfører en Kvinde; i yngre gr. Digtning og Kunst
fremstilles K. ofte som Væsener hengivne til Vin
og Elskov. De faar i den hellenistiske Tid Plads
i Dionysos’ Følge, mellem Satyrer, Silener og
beslægtede Skikkelser; bl. de Kunstværker, hvori
denne Opfattelse træder frem, skal nævnes to
 |
| Fig. 1. Af François-Vasen. |
 |
| Fig. 2. Af et arkaisk Bronzerelief fra Olympia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
