Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Khasia-Bjergene - Khasi and Jaintia Hills - Khatmandu - Khatsi - Khediv - Kheri - Khevenhüller, Ludwig Andreas - Khmer - Khnopff, Fernand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Numulitkalk); Kalklagene er rige paa
Drypstenshuler. Nordskraaningen af K. er jævn og
lægger ikke Samfærdselen Hindringer i Vejen.
Det Indre er en Højslette (c. 1500 m) med
forholdsvis lave Bjergrygge og Toppe
(Shillong Peak, 1970 m). Sletterne er mange
Steder fattige paa Plantevækst, idet Regnen har
bortvasket Muldjorden, men paa mere
beskyttede Steder findes overordentlig yppige
Græsgange. Sydskraaningen er stejl med dybt
indskaarne Floddale og en rig Skovvækst, der
begunstiges af den overordentlig store
Regnmængde, der i Cherra-Pungi naar 1270 cm, den
største kendte Regnmængde paa Jorden.
M. V.
Khasi and Jaintia Hills
[’ka.si-ən-’dзaintjə-’hi£z], Distrikt i britisk Indien,
Provins Assam, 15946 km2 med (1911) 235069
Indbyggere, hvoraf 9454 Hinduer, 1528
Muhammedanere, 31257 Kristne, 192453
Aandedyrkere, hvilke sidste for største Delen
tilhører det i sproglig og etnografisk
Henseende isoleret staaende Khasi-Folk.
Hovedmængden af Landsbyerne ligger paa den indre
Højslette, medens Skraaningerne af Bjergene
er tyndt befolkede. Agerbruget (Ris) er ikke
tilstrækkeligt til Befolkningens Ernæring;
derimod er der i den senere Tid begyndt en
opblomstrende Plantagedrift, der frembringer
Oranger, Ananas, Betelnødder, Te o. s. v.
Fremdeles produceres Kalksten, Kul og Jern. Smlg.
Khasi.
M. V.
Khatmandu, d. s. s. Katmandu.
Khatsi, Landskab i det nordlige Thibet, S.
f. Kwenlyn, er et overordentlig øde, 4200—4600
m højt Plateau, gennemskaaret af fl.
Bjergkæder, der stryger fra V. til Ø. Mod S. findes
mange Saltsøer. Den faatallige Befolkning
bestaar af tyrk., og tangutiske Nomader.
M. V.
Khediv (Chedive) (pers. ɔ: Fyrste) var
siden Ismael Pasha’s (1863—79) Tid og til
1914 den officielle Titel for Vicekongen af
Ægypten. De foregaaende Regenter af
Muhammed Ali’s Dynasti førte blot Titlen Vâli (ɔ:
Guvernør) og rangerede som saadan med de
tyrk. Provinsstatholdere; K. førte Prædikatet
Hans Højhed. Efter at Stormagterne 1879
havde tvunget den grænseløs ødsle Ismael til at
abdicere, fulgte hans Søn, den skikkelige, men
svage Muhammed Tewfik (1879—92).
Under hans Regering indtraf de vigtige
Begivenheder ved Arabi Pasha’s Oprør, Englændernes
Okkupation af Landet (1882) og derefter
Gordon’s Fald i Khartum. Efter Tewfik’s
pludselige Død regerede hans Søn Abbas II, der
i eet og alt stod under eng. Kontrol. Da han
ved Verdenskrigens Udbrud viste Tegn til at
ville slutte sig til Englands Fjender, blev han
afsat, og Ægypten gjort til et Sultanat for at
understrege den definitive Adskillelse fra
Tyrkiet, den tidligere Lensherre.
J. Ø.
Kheri, Distrikt i Oudh, United Provinces,
Forindien, 7718 km2 med (1911) 959208 Indb.,
overvejende Hinduer, 138281 Muhammedanere,
1011 Kristne.
M. V.
Khevenhüller [’ke.fənhølər], Ludwig
Andreas, Greve, østerr. Feltmarskal, f. 11. Novbr
1683, d. 26. Jan. 1774 i Wien. Han tog som
Oberst Del i Tyrkerkrigen 1716—18, kæmpede
ved Peterwardein og Belgrad. I den flg.
Fredstid skrev han et Tjeneste- og Eksercerreglement
for Rytteriet: »Observationspunkte, wie ein
jeder Dragoner charaktermässig seine
Schuldigkeit zu verrichten habe«. (Først trykt 1736).
1737 udgav K. ogsaa et Reglement for
Infanteriet. 1734 var han som Feltmarskalløjtnant i
Italien, hvor han ved Feltmarskal Mercy’s Død
midlertidig fik Overkommandoen og holdt sig
under meget vanskelige Forhold indtil
Feltmarskal Königsegg’s Ankomst. Han deltog i
Kampen ved Guastalla, fik efter Tilbagetoget til
Tyrol’s Grænse atter Overbefalingen, kæmpede
her med Dygtighed mod Overmagten og tvang
endogsaa Spanierne til at hæve Belejringen af
Mantua. 1736 udnævntes han til Feltmarskal,
kommanderede i Tyrkerkrigen 1737 Rytteriet og
leverede den 7-dobbelt stærke Modstander
Fægtningen ved Radojavacz. Ved Udbrudet af den
østerr. Arvefølgekrig førte K. Befalingen mod
Bayrerne, erobrede i Vinteren 1741—42 Linz og
Passau, trængte ind i Bayern, som han næsten
fuldstændig besatte efter at have sejret ved
Mainburg, indtil fr. Hjælpetropper for en Stund
tvang ham til at opgive den vestlige Del. I
Slutn. af 1742 førte han sine Tropper tilbage til
Øster rig, vendte imidlertid tilbage det flg. Aar,
leverede den sejrrige Fægtning ved Simbach og
afsluttede det for Østerrig gunstige Forlig i
Niederschönfeld. Endnu samme Aar trængte
han gennem Schwaben frem til Rhinen, som
han imidlertid 3 Gange forgæves søgte at
overskride. K.’s interessante Dagbogsoptegnelser for
Aarene 1752—55, 1758—59 og 1764—67 er
ud-dragsvis behandlede i »Aus dem Hofleben Maria
Theresias« (1858) ved A. Wolf.
(B. P. B.). O. M.
Khmer, det Ord, hvormed de Indfødte i
Kambodja betegner sig selv og deres Land. Da
der af fr. videnskabelige Ekspeditioner
(Delaporte o. a.) her er fundet mange storartede
Ruiner, stammende fra den Tid, da K. var et
mægtigt Kongerige, tales der i de sidste Aar i
Europa ofte om Kunsten hos K. (L’art Khmer).
Hele Kulturen bl. Folket K. er af ind.
Oprindelse; en Del Indskrifter er paa Sanskrit
(tolket af Barth, Bergaigne og Senart, i Journal
Asiatique), andre i Sproget K. (se om disse E.
Aymonier, Le Cambodge et ses Monuments
i Journal Asiatique [1897]. Om Kunsten se E.
Soldi, Les arts méconnus [Paris 1897]).
V. S.
Khnopff [knåpf], Fernand, belg. Maler
og Tegner, f. i Vestflandern 12. Septbr 1858.
Han levede som Barn i Brügge, kom til
Bryssel-Akademiet og uddannedes under Mellery,
i Paris under J. Lefébvre. Det var dog særlig
den uakademiske Kunst, der tiltrak ham;
Malere som G. Moreau, E. Carrière,
Burne-Jones, og ganske særlig Mysticismen i deres
Kunst, og K.’s Kunst formede sig som et
fremragende Udtryk for den symbolistiske
Retning; Øjet som Sjælelivets Spejl med det
gaadefulde Blik blev ofte det dragende Midtpunkt
i hans Værk, saaledes i Sfinksbillederne og i
hans Buster: »Sibylle« og »Medusa« — en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
