- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kikkert - Kikkertsigte - Kikoner - Kiks, se Biskuit - Kilare, metrisk Flademaal, 1000 Are (Ar) - Kilauea - Kilbarchan - Kilbeggan - Kilbirnie - Kilbrennan Sund - Kildal, Birger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

katoptriske K. er at foretrække, staar endnu uløst. For
Tiden er vel Refraktorerne de, som yder mest
og de bedste Arbejdsinstrumenter, thi ved
Reflektorerne har man ikke kunnet opnaa en lige
saa stor Skarphed ved Billedet, vel
fornemmelig p. Gr. a. Bøjning ved Spejlet, alt efter
dets Stilling og dets ulige Udvidelse med
Temperaturen. Man har søgt at hæve disse Fejl
ved at understøtte Spejlet paa en bedre Maade,
og ved at gøre det tykkere samt ved at polere
og forsølve det paa begge Sider og benytte
saa vidt muligt homogene Glasmasser. Hertil
kommer, at ved Spejlene tabes der omtrent
50 % Lys, ved Linserne c. 25 %, hvilket stiller
Reflektorerne ugunstigere end Refraktorerne.
Men det er ikke udelukket, at Reflektorerne vil
kunne være at foretrække for Refraktorerne
ved astrofysikalske Undersøgelser, thi ved disse
er den kromatiske Aberration jo ophævet, og
man er ikke nødt til som ved Yerkes’
Refraktor at forskyde Spektroskopets Kollimatorspalte
150 mm, hvis man efter at have fokuseret for
D-Linien vil fokusere for Hδ. Man vil ogsaa
uden nogen Forandring kunne bruge en
Reflektor baade visuelt og fotografisk, medens
Refraktorerne maa korrigeres enten i den ene
ell. den anden Retning — saaledes benyttes
der ved Refraktoren paa Lick en
Korrektionslinse, naar den skal anvendes som fotografisk
K. — og for det Tilfælde, hvor der ønskes kort
Brændvidde med stor Objektivaabning som ved
Stjernefotografering, vil Reflektoren være mere
skikket end Refraktoren, thi en dobbelt Linse
vil man vel ikke kunne fremstille, hvor
Forholdet mellem Brændvidde og Aabning er
under 1/8, medens ved Spejle selv Forholdet 1/4
forekommer. (Litt.: L. Ambronn,
»Handbuch der astronomischen Instrumentenkunde«,
I—II [Berlin 1899]; M. v. Rohr, »Die Theorie
der optischen Instrumente«, I—II [Berlin 1904,
10]).
J. Fr. S.

Kikkertsigte anvendes paa de moderne
langtrækkende Kanoner for at gøre Maalet
tydeligere for den, der sigter.
C. B-h.

Kikoner, et thrakisk Folk, der i Oldtiden
boede ved Floden Hebros. I de homeriske Digte
omtales dette Folk gentagne Gange; de stod
under den trojanske Krig i Forbund med
Troer-ne. Paa Hjemvejen fra Troja landede Odysseus
i K.’s Land og plyndrede Byen Ismaros. Da
hans Folk tøvede for længe i Byen, blev de
overfaldne af K. og deres Naboer og med
betydeligt Tab drevne tilbage til Skibene. Fra
Ismaros medførte Odysseus den Vin, som han
seriere gav Kyklopen Polyfemos at drikke, og
som hjalp ham til at slippe bort fra denne.
Herodotos nævner K. som et af de Folk,
gennem hvis Land Xerxes drog paa sit Tog mod
Hellas.
H. A. K.

Kiks, se Biskuit.

Kilare, metrisk Flademaal, 1000 Are (Ar).

Kilauea, Krater paa den sydøstlige
Skraaning af Vulkanen Mauna Loa paa Havaji,
ligger i en Højde af 1235 m o. H. og hæver sig
kun 200 m over Lavamarkerne paa Skraaningen
af Mauna Loa. Krateret har Form som en
uhyre Ellipse, hvis Akser har Længderne 925
og 615 m. Det er omgivet af 100—230 m høje
Basaltklipper og opfyldt med Klipper af
størknet Lava, der kun i ringe Grad er dækket af
Aske og Sten. Fl. St. viser den flydende Lava
sig i Form af Ildsøer, af hvilke der under
særlig heftig Virksomhed har været iagttaget
henved 60, men i Alm. ses kun 3, af hvilke den
største kaldes Halemaumau (Ildens Hus).
Denne Ildsø har en Længde af 370 m, en
Bredde af 305 m og er omgivet af 80 m høje
Lavaklipper. Synet af de glødende, stadig bølgende
Lavamasser i Søen spotter enhver Beskrivelse.
Udbrudene foregaar temmelig rolig uden
Jordskælv, Aske- ell. Dampudbrud, Krateret er
altid tilgængeligt. Dog foregaar inden for
Krateret selv stadig Forandringer. Ildsøer opstaar
og forsvinder, og Lavamassens Højde i Søerne
varierer bestandig endog fl. Hundrede m.
Undertiden kommer Lavaen i stærk Strømning,
og der udslynges da som af et Springvand
glødende Lava, der atter falder ned som en
Ildregn. Ved Vindens Hjælp kan Lavaen
undertiden størkne i lange Traade, der af de
Indfødte kaldes Pele’s Haar. Ved Østranden af K.
findes et Turisthotel, Volcano House. I
Nærheden ligger et udslukt Krater, Kilauea-iki,
dækket af yppig Vegetation. (Litt.:
Marcuse, »Die hawaiischen Inseln« [Berlin 1894]).
M. V.

Kilbarchan [ki£’ba.əkən], By i det
sydvestlige Skotland, Renfrewshire, 20 km V. f.
Glasgow, har Lærredsindustri og (1921) 3403 Indb.
G. Ht.

Kilbeggan [ki£’begən], By i Irland,
Grevskabet Westmeath, ligger ved Upper Brosna og
har 1000 Indb., Tobaksfabrikation og
Hørspinderi.
G. Ht.

Kilbirnie [ki£’bə.ni], By i det sydvestlige
Skotland, Ayrshire, har (1921) 8032 Indb.,
Kulminer, Bomuldsvæverier og Hørspinderier.
G. Ht.

Kilbrennan Sund [ki3’brenən-], Havarm, der
adskiller Øen Arran uden for Skotland’s
Vestkyst fra Halvøen Kintyre.
G. Ht.

Kildal, Birger, norsk Forretningsmand og
Statsraad, f. i Kria 15. Apr. 1849, d. i Molde
13. Decbr 1913. K. blev Student 1866, cand. jur.
1871, styrede en Tid en Slægtnings
Sagførerforretning, indtil han 1872 traadte ind i Faderens,
nedenn. P. W. W. K.’s Forretning og ved hans
Død 18S2 blev en af Cheferne for Handelshuset
P. W. W. Kildal & Co. Uden nogen Fortid som
praktisk Politiker, men vel kendt og anset i den
norske Hovedstads Handelsverden, bl. a. som
stortingsvalgt Suppleant i Direktionen for
Hypotekbanken (1881) og i Administrationen for
Norge’s Bank (1883), blev han 1884 kaldt til
Medlem af Johan Sverdrup’s Ministerium,
foreløbig som Chef for Revisionsdepartementet.
Under den Meningsstrid, der opstod inden for
Ministeriet 1887—88 bl. a. ang. de saakaldte
Kirkelovsforslag, traadte han 1888 ud af
Regeringen, sammen med sine Kolleger Astrup og
Arctander, og gik tilbage til sin private
Forretning, hvis Afvikling i de flg. Aar nærmest laa i
hans Haand. Ved Stortingsvalget 1888 blev
Kandidaturen for Oplandsbyerne tilbudt ham, men
hans Valg hindredes ved, at han paa Forhaand
erklærede ikke at kunne votere for alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free