Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildal, Birger - Kildal, Peter Daniel Baade Wind - Kildal, Peter Wessel Wind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemmer et i den forestaaende Valgperiode. Ved Siden
af hans private Forretningsvirksomhed lagde fl.
offentlige Hverv i de flg. Aar Beslag paa hans
Tid og hans Arbejdsdygtighed; han var
Direktør i Hovedjernbanen (1892), Kurator for Julie
Knuth’s Stiftelse (1892), Medlem af
Repræsentantskabet i Norge’s Bank (1893), Formand i
den store Toldlovskommission (1891—95) og
Medlem af den kgl. Civilproceslovkommission
(fra 1893) samt Formand i »Den norske
Handelsstands Fællesforening« (1892—95 og paa ny
1898). Under de forsk. Ministerkombinationer,
som var under Drøftelse og Forberedelse 1895,
var K. stadig en af de Kandidater, som
nævntes, og da Koalitionsministeriet Hagerup-Gram
endelig blev dannet Oktbr. 1895, traadte han
ind i dette som Finansminister. Sammen med
det hele Ministerium gik han af igen 1898. Han
blev kort Tid efter beskikket til Formand i
Komiteen for Norge’s Deltagelse i
Verdensudstillingen i Paris 1900. Tillige overtog han
Afviklingen af Statsraad Astrup’s store Forretning
og Bestyrelsen af hans betydelige Formue. Ved
Siden heraf blev der paa ny overdraget ham
en Række forsk. Hverv; saaledes blev han bl. a.
Medlem og til Dels Formand i Overstyret for
Konkursvæsenet, Formand i Overstyret for
Norge’s Oplysningskontor for Næringsvejene.
For Perioden 1903—06 valgtes han paa det
liberale Partis Program som 3. Repræsentant
for Kria paa Stortinget, men kom kun i en kort
Tid til at tage Sæde her, da han for 3. Gang
blev kaldet til Kongens Raad som Medlem af
den Hagerup-Ibsen’ske Blandingsregering 22.
Oktbr. 1903 til 11. Marts 1905; han var den
meste Del af denne Tid Finansminister. Efter
sin Fratræden som Minister blev han Medlem
af Norge’s Banks Direktion. Maj 1906 blev han
udnævnt til Amtmand i Romsdals Amt (Møre
Fylke), hvilket Embede han indehavde til sin
Død.
(J. B. H.). Wt. K.
Kildal, Peter Daniel Baade Wind,
norsk Politiker, f. i Borgund, Søndmøre, 4.
Oktbr 1816, d. i Kria 16. Marts 1881, blev
Student 1834, cand. jur. 1839, var derefter ansat
dels i Revisionsdepartementet, dels som
Advokatfuldmægtig til 1845, da han udnævntes til
Sagfører ved Over- og Underretterne; 1848 blev
han Højesteretsadvokat. Han fik hurtig en
omfangsrig jur. Praksis, kom ogsaa snart ind i
industrielle og finansielle Forretninger, var bl.
a. med at stifte og styre Assuranceselskaberne
»Storebrand« og »Idun«, »Nylands Værksted«,
»Kria Kreditkasse« o. fl., ligesom han 1851—72
var Medlem af Kria’s Kommunestyrelse. Som
Medarbejder i det dengang oppositionelle
»Morgenbladet« kom han ved Stortingets
Statsrevisorvalg 1848 ind i det politiske Liv, sad
1851—81 i Statsrevisionen (Formand fra 1855), blev
1854 valgt til Medlem af den parlamentariske
Jurylovkommission og 1857 til en af
Hovedstadens Stortingsrepræsentanter; som saadan
var han paa dette Ting Formand i det Udvalg,
som afgav Indstillingen i Jurysagen. 1862
mødte han igen paa Stortinget, hvor han saa uden
Afbrydelse var Hovedstadens Repræsentant til
og med 1873. 1863—69 var han Præsident i
Odelstinget, 1871—73 i det samlede
Storting og Formand i Budgetkomiteen. Da han
1856 første Gang stilledes til Valg, under
samstemmig Tilslutning fra Vælgere af de forsk.
Samfundsklasser, skete det med uforbeholden
Anerkendelse af hans Dygtighed som praktisk
Jurist, hans Arbejdskraft, hans Fortrolighed
med Samfundsinstitutionerne, og særlig med
Retsvæsenet, hvor Reformer erkendtes
nødvendige, samt »hans uafhængige politiske
Trosbekendelse«. I Aarenes Løb blev denne
Anerkendelse mindre uforbeholden, eftersom
Hovedstadens Vælgerflertal stillede sig i skarp
Opposition til den Stortingsmajoritet, K. vedblev
at tilhøre; efter hans Deltagelse bl. a. i
Arbejdet for aarlige Storting, Statsraadssagen og
Mistillidsadressen til Ministeriet Stang 1872
opnaaede han ved Kommune- og Stortingsvalg
blot Stemmer fra et ringe Mindretal af
Vælgere. Af Stortinget vedblev han at vælges til
Statsrevisor og blev 1869 Direktør i
Hypotekbanken. Ved sin Død var han Højesterets
ældste Advokat; bl. de mange store Sager, han
førte for Skranken, maa nævnes hans Aktorat
i Arbejdersagen (mod Markus Thrane o. fl.)
1855 og hans Defensorat i Sagen mod de fra
Optøjerne i Bergen 1868 (»Poteteskrigen«)
Tiltalte.
(J. B. H.). Edv. B.
Kildal, Peter Wessel Wind, norsk
Forretningsmand, foreg.’s Broder, f. paa
Søndmøre 27. Novbr 1814, d. i Kria 22. Marts 1882.
K. begyndte sin mærkelige initiativrige
merkantile Løbebane med 1842 at grundlægge en fra
først af meget beskeden »Kolonial-,
Husholdnings- og Kelderhandel« i Kria. 1851 satte han
i Gang en Destillationsforretning, der egl. lagde
Grunden til hans senere Formue. Fra 1854
oprettede han Slag i Slag en Række Fabrikker for
Tilvirkning af Eddike, Chokolade, Mineralvande,
Potetesmel og Sæbe, desuden Bridsel-, Kridt-
og Oliemøller og et Bomuldsspinderi, ja for
kortere Tid endnu fl. industrielle Bedrifter,
hvoraf en Del var helt ny i Landet. Ved Siden
heraf lagde han sig efter Jord-, Skov- og
Havebrug i stor Stil. Paa en af sine Ejendomme,
Højenhal ved Bryn Jernbanestation ikke langt
fra Kria, anlagde han i Beg. af 1850’erne en
Frugthave, som med sine 1730 Ar blev Landets
største, og hvis Af kastning fik Anvendelse i hans
Destillation. 1867 købte han en af Norge’s mest
udstrakte Jordejendomme, Hol paa Næs,
Hedemarken, som han drev op til høj Kultur. I
1870’ernes første Halvdel erhvervede han
betydelige Skovejendomme ikke blot i Norge, men
ogsaa i Sverige og udnyttede dem for en
omfangsrig Trælasthandel; Hans Firma, P. W. W.
Kildal & Co., blev saaledes efterhaanden et af
Landets største, med en sjælden mangeartet,
paa fl. Omraader banebrydende Virksomhed,
ledet med lige megen kommerciel Indsigt som
Energi og Foregangsmod. Uden for hans
Bedrift blev der lagt Beslag paa hans Dygtighed
for kommunale Hverv. Politisk tilhørte han en
Kreds af uafhængige Liberale, der ikke stod vel
anskrevne hos Hovedstadens konservative
Magthavere; han var — betegnende nok — 1850 med
bl. dem, der tog en fremtrædende Del i
Protestdemonstrationerne i Anledning af
Eventyreren Harro Harring’s Udvisning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
