Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kilima-Ndsharo - Kilkee - Kilkenny - Killala - Kiilaloe - Killarney - Killas - Killiecrankie - Killing - Killingly - Killis - Kilmainham - Kilmarnock - Kilmore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lavaernes forsk. Farve og Forvitring. Mod N.
hæver K. sig jævnt op fra Græs- og
Saltstepperne i det britiske Østafrika, Dalene paa
denne Side er tørre. Paa Sydsiden, hvor
Bjergene hæver sig i tre brede Terrasser,
gennemstrømmes Dalene af Bække, der samler sig i
Pangani og Sabaki ell. løber til Saltsøen Djipe.
Ved Bjergenes Fod hersker en tarvelig
Steppevegetation, særlig rig paa Sukkulenter
(Euphorbia, Stapelia, Kleinia). Den store Tørke trykker
overalt sit Præg paa Plantevæksten; kun langs
med Flodløbene findes Træer ell.
Papyrussumpe. Paa den første Terrasse, der begynder
ved en Højde af 1000—1300 m, forandrer
Forholdene sig, idet Fugtigheden bliver større, og
et betydeligt Nedslag falder i den store
Regntid fra Marts til Juli, der efter en Tørtid atter
efterfølges af den lille Regntid i Novbr og
Decbr. Dette Bælte er det eneste beboede; de
Indfødtes (Dshaggaernes) Boliger gaar dog
kun til en Højde o. H. af 1500 m, da det højere
oppe bliver for koldt for dem. Der dyrkes forsk.
tropiske Kulturplanter, fremfor alt Bananer,
Eleusine, Jams og Taro og desuden Majs,
Kartofler og Oranger. Højere op strækker sig
Savanner med lav Kratskov. Ved 1800—1900 m’s
Højde naas den tempererede Region, der
udmærker sig ved stor Fugtighed og derfor er en
sammenhængende Urskov, i hvilken Palmer
mangler og Lianer (Clematis) er lidet talrige.
Ved en Højde af c. 4000 m hører Skovene op
og afløses af alpine Græsgange. Græsbuskene
staar i nogen Afstand fra hverandre og viser i
Mellemrummene under Tørtiden den bare Jord,
medens der i Regntiden spirer det rigeste Flor
af Løgvækster og Alpeplanter. De enkeltvis
voksende Træer, bl. disse Erica arborea, bliver
kun 5—8 m høje og bliver af
Efteraarsstormene bøjede mod SV. Ved 4000 m begynder
den anden Terrasse. I denne Højde bliver
Græsbuskene sjældne, og paa de med store
Lavablokke besaaede Bakker vokser kun
forkrøblede Stauder og Lyngbuske (Ericinella
manni). Ved 4200 m kan man gaa eet ell. fl. Skridt
mellem hver lille Græsbusk, og ved 4500 m
hører Plantevæksten op. Fra den tredje
Terrasse (4800 m) hæver Toppene sig. Mavensi
har p. Gr. a. sin Stejlhed ikke megen Sne paa
Toppen; ligeledes er de højeste Spidser af Kibo
snefri, medens den øvrige Del af Keglen er
omgiven af en Iskappe, der paa Nordsiden naar
ned til 5700 m, paa den fugtigere Sydside til
5000 m. Den sydlige og vestlige Del af
Kraterets Bund er dækket af en Bræ, der træder ud
af en Spalte paa Kraterets Vestside. K.’s
Dyreverden er tropisk-afrikansk. Bøffelen gaar lige
saa højt som Græsset (4300 m), Løver og
Leoparder kan træffes i en Højde af 3900 m. K.
blev 1848 opdaget af Rebmann og 1861 besteget
af Thomson og v. d. Decken, hvilken sidste
1862 naaede til en Højde af 4280 m. 1884 naaede
Johnston, 1887 Tekeli til Snemarkerne paa
Kibo, 1839 besteg Meyer og Purtscheller Toppen.
(Litt.: v. d. Decken, »Reisen in Ostafrika«
[Leipzig 1869—71]; Meyer, »Ostafrikanische
Gletscherfahrten« [Leipzig 1890]; Höhnel,
»>Zum Rudolfsee und Stephaniesee« [Wien 1891];
Le Roy, Le Kilima-Njaro [Paris 1893];
Volkens, »Der Kilimandscharo« [Berlin 1897];
Meyer, »Der Kilimandsharo« [Berlin 1900]).
M. V.
Kilkee [’ki£ki.], Badested paa Vestkysten af
Irland, Grevskabet Clare, med c. 2000 Indb. I
Nærheden findes Mineralkilder.
G. Ht.
Kilkenny [ki£’keni], Grevskab i det
sydøstlige Irland, Provinsen Leinster, har et Areal af
2072 km2 med (1911) 74962 Indb., med 36 paa
1 km2. Landet er jævnt og frugtbart.
Befolkningen er i den senere Tid taget meget stærkt af,
1851 var den 158700. 10 % af Indb. taler det
irske Sprog, 94,8 % er rom.-kat. Af Arealet er
29,5 % Agerland, 58,9 % Græsgang, 2,1 % Skov.
Betydelig Avl af Hornkvæg, Faar og Fjerkræ.
Kul af ringe Kvalitet og tillige Jernerts og
Marmor. Hovedstaden K. med (1911) 10514
Indb. ligger ved Floden Nore, er Sæde for en
evangelisk og en kat. Biskop, har et Slot, der
tilhører Markis’en af Ormonde, en kat. College
og to Latinskoler. Industrien er ubetydelig.
G. Ht.
Killala [ki’£a.£ə ell. ki£ə’£a.], Havnestad i det
vestlige Irland, Grevskabet Mayo, ligger ved
K.-Bugten og har c. 500 Indb. I K. landede 1798
en fr. Hær under General Humbert.
G. Ht.
Kiilaloe [ki£ə’£ou], By i det vestlige Irland,
Grevskabet Clare, ligger paa højre Bred af
Shannon ved dens Udløb af Lough Derg, har
c. 800 Indb.; den er Sæde for en evangelisk og
en kat. Biskop, har en Domkirke, Fiskeri og
Marmorbrud.
G. Ht.
Killarney [ki’£a.əni], By i det sydvestlige
Irland, Grevskabet Kerry, har c. 6000 Indb., er
Sæde for en rom.-kat. Biskop og har et
Præsteseminarium,. I Omegnen findes de skønne Søer
Upper Lake, Muckross Lake og Lough
Leane, hvis Kyster fl. St. prydes af gl. Ruiner.
G. Ht.
Killas [’ki£əs] er en i Cornwall anvendt
Betegnelse for en ejendommelig Lerskifer.
Killiecrankie [ki£i’kräŋki], Pas i
Nordskotland, Pertshire, hvor Højlænderne 1689 slog en
eng. Hær. En Jernbane fører nu over K.
G. Ht.
Killing, se Katte.
Killingly [’ki£iŋ£i], By i U. S. A., Staten
Connecticut med Fabrikker og 6564 Indb.
Killis [’kilis?], By i det nordlige Syrien,
Vilajetet Aleppo, har 10—12000 Indb., hvoraf
omtr. en Fjerdedel Kristne. Der drives en Del
Væveri. I Omegnen findes Olivenplantninger.
K. V.
Kilmainham [ki£’meinəm], Forstad til Dublin,
har c. 7000 Indb., et Fængsel og et
Invalidehus.
Kilmarnock [ki£’ma.ənək], By i det vestlige
Mellemskotland, Ayrshire, har (1921) 34634 Indb.,
betydelig Fabrikation af Uld- og Bomuldsvarer,
Lædervarer og Lokomotiver. Der findes en
Latinskole, en Kunstskole og en Haandværkerskole.
I Stadsparken er oprejst et Monument for
Burns.
G. Ht.
Kilmore [ki£’må.ə], Landsby i det nordlige
Irland, Prov. Ulster, Grevskabet Cavan, er
Sæde for et rom.-kat. Bispedømme og har et
biskoppeligt Palads og en Domkirke.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
