- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Historie - IX. K. som Republik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af alt republikansk, men det skaffede Ro i
Landet. Modpartiet bragtes til Tavshed ved
vekselvis Anvendelse af Magt og Guld. Var
Spørgsmaalet om K.’s fremtidige Styre, Republik ell.
Monarki, blevet løst i den klassiske
Overleverings Aand, som en udelukkende indre politisk
Sag, var det sikkert lykkedes Juan at vinde
Magten som Kejser til alm. Tilfredshed og
Lykke for det kin. Folk. Ved at herske slet mister
et Dynasti sin Ret og afløses af et nyt, der da
repræsenterer Himlens Villie. Sommeren 1914
udførte Juan den kejserlige Offerhandling i
Himlens Tempel, og viste derved, at han som
de kejserlige Herskere følte sig ansvarlig over
for den Almægtige. Fra alle Egne af Riget kom
ell. fremkaldtes Udtalelser i samme Retning.
Efter den sædvanlige ceremonielle Modstand
gav Juan efter og lod Monarkiets Gennemførelse
proklamere 12. Decbr 1915. Den højtidelige
Kejserkroning blev fastsat til 9. Febr 1916.

Men Juan og hans Raadgivere undlod i
fornødent Omfang at regne med Japans Stilling til
Spørgsmaalet. Novbr 1914 havde Japan, med
nogen eng. Bistand, erobret det tyske Omraade
i Kiautshau-Bugten, som Tyskland 1898 havde
forpagtet paa 99 Aar af K. Dette mente nu, at
Lejemaalet maatte ophøre, og det lejede falde
tilbage til Ejeren. Men Japan benyttede sig af
K.’s militære Afmagt og tvang ved et bydende
Ultimatum K. til Maj 1915 at indgaa paa
Aftaler, der bandt det til at billige enhver
tysk-japansk Overenskomst om Kiautshau og de
tyske Rettigheder paa Shantung-Halvøen. Japan
lovede at tilbagegive Kiautshau til K. efter
Krigen, men paa Betingelser, der gjorde
Tilbagegivelsen ganske værdiløs. Samtidig tiltvang
Japan sig betydelige politiske og økonomiske
Rettigheder i K., navnlig Adgang til Kul og
Jern. Heller ikke vilde Japan anerkende en
ny Regeringsform i K. uden at kræve ny
Rettigheder, som Peking ikke vilde vove at afslaa.
Japan ønskede ikke nogen stærk Regering i et
enigt K., og advarede Oktbr 1915 sammen med
England og Rusland den kin. Regering
»venskabeligt« mod de alvorlige Farer for indre
Uroligheder, Regeringsændringen kunde føre
med sig. Da Monarkiets Genindførelse alligevel
proklameredes, udbrød der straks med rigelig
japansk Støtte et Oprør i Jynnan. Bevægelsen
bredte sig hurtigt til en Række Provinser, selv
Juan’s højre Haand, Feng-kuo-tsjang,
Øverstkommanderende i Nanking, svigtede ham,
og 22. Jan. 1916 erklæredes Monarkiets
Genoprettelse udsat paa ubestemt Tid. Dermed havde
Juan »tabt Ansigtet« og gjort sin Stilling
umulig. April overdrog han al civil Myndighed til
Ministeriet med General Tuan-tsji-jui som
Leder, der lovede at genindføre parlamentarisk
Styre. Saadanne Indrømmelser kunde kun styrke
Modstanderne; Kuo-ming-tang-Partiets Ledere
erklærede Vicepræsidenten Li-juan-hung
for Præsident og indrettede sig som foreløbig
Regering i Kanton. Den gl. Splittelse mellem
Syd- og Nord-K. var atter aabenlys, da Juan
blev syg og døde 5. Juni 1916.

Ved Juans Død fik Sydpartiet foreløbig
Overvægten. Li-juan-hung blev Præsident, men
var ganske ude af Stand til at tage Arven op
efter sin Forgænger. Juans faste Styre afløstes
af en Række egenraadige Provinsguvernørers
indbyrdes Stridigheder, medens
Centralregeringen blev mere og mere afmægtig. Striden om
en endelig Grundlov udbrød igen, navnlig
arbejdede de Radikale paa at gøre Parlamentet
almægtigt og den udøvende Magt svag. Under
dette Tovtrækkeri mellem Regeringen og
Kuo-ming-tang-Partiets Lovmagere udbrød den
tyske uindskrænkede Undervandsbaadskrig (Febr
1917), som de Forenede Stater opfordrede Kina
til at besvare med Afbrydelse af den
diplomatiske Forbindelse. Trods Præsidentens Modstand
gennemførte Premierministeren,
Tuan-tsji-jui, Bruddet med Tyskland den 14. Marts, og
samme Dag beslaglagde K. de tyske Skibe i
Shanghai og andre Havne, ialt c. 50000 t.
Imidlertid udbrød heftige indbyrdes Stridigheder
mellem Præsident, Regering, Parlament, Syd-
og Nordparti. Præsidenten afsatte Tuan og
kaldte en af Nord-Generalerne,
Tsjang-Hsun til Hjælp, men denne opløste
Parlamentet og satte den tidligere Barnekejser,
Hsuan-Tung, paa Tronen igen (Juli 1917). Dette
Eventyr varede dog kun faa Dage, Præsidenten
flygtede til det jap. Gesandtskab og nedlagde
sit Hverv, Tuan blev atter Premierminister, og
Vicepræsidenten i Nanking, General
Feng-kuo-tsjang, blev Præsident. Sun-jat-sen og
Kuo-ming-tang-Mændene i S. maatte trods
flammende Opraab finde sig i det uundgaaelige,
navnlig da foreløbig den jap. Støtte til dem
udeblev.

Saasnart den indre Strid var overstaaet,
erklæredes Krigen mod Tyskland den 12. Aug.
1917. Aarsagerne til K.’s Deltagelse i
Verdenskrigen var baade indre og ydre. De Forenede
Staters Eksempel spillede en meget stor Rolle,
men endnu mere afgørende var Betragtningen,
at som Krigsdeltager kunde K. deltage i
Fredskonferencen og derved faa en Stemme med i
Debatten om Kiautshaus Fremtid. Endvidere
var det for K. som for andre Neutrale en god
Forretning at gaa i Krig mod Tyskland.
Erstatningen til Tyskland for Bokserurolighederne
faldt bort, og de Allierede opgav deres Andele
for 5 Aar; allerede tidligere havde de Forenede
Stater opgivet deres. Endvidere kunde tyske
Skibe og Ejendom beslaglægges. Fra de
Allierede modtoges øjeblikkelig et Laan paa 10 Mill.
Jen. K.’s Deltagelse i Krigen blev selvfølgelig
kun indirekte. I Massevis anvendtes Kinesere til
Krigsarbejde bag Fronten, og britiske
Handelsskibe bemandedes med Tusinder af kin.
Sømænd. Krigsdeltagelsen hindrede dog ikke
Fortsættelsen af den politiske Partistrid mellem N.
og S. For Folkets store Masse var disse
Partikampe ret uvæsentlige, og uanfægtet deraf
levede K.’s Mill. deres sædvanlige,
arbejdsomme Liv. Dertil bidrog ogsaa Provinsernes
vidtgaaende Selvstændighed, der bevirkede, at de
egl. Uroligheder oftest indskrænkedes til en
enkelt Provins ad Gangen. I Virkeligheden hviler
Modsætningen mellem N. og S. heller ikke paa
Ønsket om en Deling af K., men snarere paa det
i al Politik sædvanlige personlige Magtstræb.
Navnlig, i Sommeren 1918 syntes Faren for en
Deling atter at være overhængende. Tuan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free